Kronik bragt i Børsen d. 10. april 2019

Det langsigtede mål er klart. Danmark skal være fossilfrit inden 2050. På vejen mod målet er der flere delmål, vi skal nå. I 2030 skal Danmark bl.a. reducere CO2-udledningen med 39 pct. i de ikke-kvotebelagte sektorer, sammenlignet med 2005-niveau. Transport og landbrug udgør tilsammen ca. 80 pct. af udledningerne fra ikke-kvotesektoren, og særligt transportområdet kræver en fokuseret indsats. Det er den eneste sektor, hvor olieafhængigheden og CO2-udslippet er steget de seneste 25 år.

En af årsagerne til, at den grønne omstilling hidtil er gået transporten forbi, er, at afgiftssystemet favoriserer diesel. I dag afgiftspålægges biogas omkring 20 pct. hårdere end diesel, pr. kørt km. Den grønne ejerafgift er også højere på gaskøretøjer end dieselkøretøjer, og det gavner næppe heller, at biogas, som er en CO2-neutral energikilde, pålægges en CO2-afgift. Derudover pålægges biogas en naturgasafgift. Skævvridningen er næsten total.

På trods af talrige analyser fra Klimarådet, Energistyrelsen og Dansk Energi, der påpeger, at de største og billigste CO2-reduktioner i transporten findes ved at elektrificere persontransporten og omstille den tunge transport til biogas, sætter afgiftssystemet en effektiv stopper for omstillingen.

Skæve afgifter giver skæve resultater

Det bør derfor ikke undre, at det går trægt med den grønne omstilling for den del af transporten, der tilbagelægger flest kilometer på vejene. Faktisk halter vi bagefter resten af EU på dette område. Andelen af grøn energi i den danske transport ligger under EU-gennemsnittet, hvilket giver et fingerpeg om, hvor stort behovet for handling er. Og det er ikke fordi, at opgaven er uoverkommelig. I Sverige kører omtrent 55.000 gasdrevne køretøjer rundt på vejene. Tilsvarende har vi omkring 585 gasdrevne køretøjer i Danmark.

Heldigvis er løsningen lige til. Folketinget bør ligestille afgifterne mellem diesel og biogas. Man kunne også styrke miljøzonerne mod luftforurening eller foreslå en mere aktiv indkøbspolitik i den offentlige sektor, så grønne og støjsvage transportløsninger blev begunstiget. Men man behøver ikke engang at gå så langt. Hvis Folketinget blot sikrede en lige konkurrence mellem biogas og diesel, så ville det lette den grønne omstilling betydeligt.

En klog og gradvis omstilling

Skal vi sikre en omkostningseffektiv omstilling frem mod 2030, er det afgørende, at vi drejer på de håndtag, der kombineret med andre håndtag, skaber synergieffekter og derved gør den grønne omstilling billigere. Ved at behandle husdyrgødning i et biogasanlæg, formindskes både landbrugets CO2-udledninger og i det omfang biogassen fortrænger fossile brændsler i transporten, opnås en dobbelt CO2-gevinst.

Der er således rigtig gode grunde til at fjerne den forvridende forskelsbehandling i afgiftssystemet. Og det haster. Når virksomheder køber nye køretøjer, sker det gradvist i takt med at ældre køretøjer udskiftes. Samtidig er der betydelige synergieffekter ved at øge forbruget af biogas i transporten. Udover det langsigtede 2030-mål, skal Danmark allerede fra 2020 sikre, at mindst 0,9 pct. af transportens energiforbrug kommer fra avancerede biobrændstoffer. Dette EU-krav stiger støt frem mod 2030, og analyser har tidligere vist, at det vil være mindst 2,1 mia. kr. billigere at opfylde dette iblandingskrav via biogas end bioethanol og biodiesel.

Den brændende platform

Det, som for få år siden virkede som fjerne fremtidsscenarier, er i dag virkelighed. Klimaforandringerne er allerede tydelige. I vinter var temperaturen i det arktiske område nogle steder 25 grader varmere end normalt. Mærsk sejler i dag varer igennem Nordpolen. Og vi har stille og roligt vænnet os til denne nye normal. Af de 19 varmeste år, vi har målt, finder vi 18 af dem efter 2000. Rekordåret 2017 efterfulgte et andet rekordår, som igen efterfulgte et rekordår, og sådan kan man desværre fortsætte. Samtidig kan man konstatere, at både de globale og danske CO2-udledninger steg sidste år.

Vi deltager i et kapløb mellem, hvor hurtigt de grønne teknologier udvikler sig, og hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig. Derfor er det ikke længere bare et spørgsmål, om vi gør noget. Det centrale spørgsmål er, om vi gør nok. Allerede i 2010 anbefalede VK-regeringens Klimakommission, at vi skulle blive bedre til at bruge biogassen i den tunge transport. Siden er den anbefaling kun blevet styrket. Skal vi have en rimelig chance for at nå vores klimamål, har vi brug for en afgiftsreform, der som minimum sikrer afgiftsligestilling mellem de forskellige energiformer. Jo længere vi udskyder omstillingen, desto dyrere og besværligere bliver det.

Artikel af:

Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef, E.ON

Claus Ekman, direktør, Det Økologiske Råd

Anton Freiesleben, salgsdirektør, Scania Danmark A/S

Rauno Frederiksen, fleet sales manager, Volvo Danmark A/S

Morten Iversen, bæredygtighedschef, Iveco A/S

Henrik Dehn, Markedschef, OK