Stem grønt!
Så blev folketingsvalget udskrevet. Danmark skal have ny regering. Og vi befinder os midt i en afgørende fase, hvis vi skal nå at sikre fremtiden for de kommende generationer.
Mandag udkom en FN-rapport, der viser, at op mod én million arter er truet af udryddelse. I Storbritannien har parlamentet erklæret undtagelsestilstand for klimaet, men i Danmark sænker den nuværende regering hastigheden på den grønne omstilling. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at stemme grønt ved dette valg.
For at bidrage til en saglig debat om miljø og klima vil vi i Det Økologiske Råd i løbet af valgkampen være #grøndetektor for nogle af de påstande, de politiske kandidater kommer med. Det betyder rent praktisk, at du kan gøre os opmærksom på udtalelser, du gerne vil have fakta-tjekket. Skriv til detektor@ecocouncil.dk eller brug hashtagget #grøndetektor.