Uanset om du er gammel nok til at stemme eller ej, kan du være med til at få andre til at stemme grønt for en bedre fremtid. Det kan du gøre ved at tale med dine forældre og andre i de ældre generationer og dermed forsøge at få dem til at forstå, at klimakrisen er det vigtigste emne til folketingsvalget overhovedet. Derfor har vi i koalitionen lavet en håndbog, som giver dig alt det, du behøver, for at tage klimasamtalen med dine forældre, dine forældres venner, din lærer og alle andre, som har brug for at blive mindet om, at de skal stemme for klimaet.
