HOVEDANBEFALINGER
EU’s fødevaresystem leverer i dag ikke tilstrækkeligt på sundhed, forsyningssikkerhed og miljøkrav. En omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem kræver en tværgående tilgang, der adresserer flere sektorer samtidig – fra produktion og forarbejdning over transport til detailhandel og forbrug.
I hvert fald tre overordnede mål bør adresseres:

  • Fødevaresystemet skal løfte sin del af EU’s Green Deal målsætninger og udfylde sin funktion indenfor de planetære grænser
  • Sunde og bæredygtige fødevarevalg skal være attraktive, tilgængelige og billigere
  • Produktionsleddet er afgørende for omstilling af EU’s fødevaresystem og EU’s landbrugsstøtte skal derfor spille en større rolle for omlægning af EU’s fødevareproduktion

EU har brug for et bæredygtigt fødevaresystem, hvor omlægning af produktion og forbrug går hånd i hånd

EU’s fødevaresystem leverer i dag ikke tilstrækkeligt på helt centrale parametre som sundhed, forsyningssikkerhed og miljøkrav. Et hovedinitiativ i EU’s Farm to Fork-strategi er en samlet lovgivningsramme for omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem. Kommissionen havde stillet i udsigt at fremlægge forslaget, Legislative Framework for Sustainable Food Systems, inden udgangen af 2023. Men forslaget er ikke klar i 2023, og i kommissionens arbejdsplan for 2024 er lovgivning om et bæredygtigt fødevaresystem taget ud. Det er uholdbart.

En bæredygtig omstilling af fødevaresystemet kræver en holistisk tilgang til mange sektorer fra produktion og forarbejdning over transport til detailhandel og forbrug.

I hvert fald tre overordnede mål bør adresseres:

  • Fødevaresystemet skal løfte sin del af EU’s Green Deal målsætninger og udfylde sin funktion indenfor de planetære grænser
  • Sunde og bæredygtige fødevarevalg skal være attraktive, tilgængelige og billigere
  • Produktionsleddet er afgørende for omstilling af EU’s fødevaresystem og EU’s landbrugsstøtte skal spille en større rolle for omlægning af EU’s fødevareproduktion

EU-kommissionen bør derfor hurtigst muligt fremsætte et lovforslag om et bæredygtigt fødevaresystem. Arbejdet med at omstille fødevaresystemet skal ikke vente på, men ske samtidigt med, at den annoncerede strategiske dialog med landbrugssektoren påbegyndes. Omstilling af produktion og forbrug af fødevarer skal nemlig gå hånd-i-hånd for at adressere fødevaresystemet i sin helhed: fra jord til bord.

Fødevaresystemet skal løfte sin del af EU’s Green Deal mål og udfylde sin funktion indenfor de planetære grænser

Det er en global, bunden opgave at forsyne den voksende verdensbefolkning med sunde og attraktive fødevarer. EU’s fødevaresystem skal løfte sin del i forhold til både forsyningssikkerhed og sundhed.

Det er samtidig en bunden opgave at øge biodiversitet og at reducere udledninger af drivhusgasser, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, så de planetære grænser respekteres, og miljømål, som EU og medlemslandene har tilsluttet sig, overholdes:

  • EU skal have 30% beskyttet natur
  • Faldet i antallet af bestøvere som fx bier og andre insekter skal stoppes
  • Biodiversitet i agerlandet i EU skal forøges
  • Skovarealet i EU skal forøges
  • Drivhusgasudledning skal reduceres med 55% i 2030 og klimaneutralitet skal opnås i 2050
  • Vandløb, søer og kystvande skal have god økologisk og kemisk tilstand i 2027

De mange udfordringer og målsætninger kræver systemiske ændringer og at bæredygtighed tænkes ind på alle niveauer og led i fødevaresystemet. Derfor har vi brug for EU-lovgivning, der sætter fælles rammer for en bæredygtig omstilling af fødevaresystemet.

Sunde og bæredygtige fødevarevalg skal være attraktive, tilgængelige og billigere

Omlægning af fødevaresystemet kræver omlægning af både produktion og forbrug – de to må gå hånd i hånd. Derfor har vi brug for lovgivning, der sætter rammer omkring fødevareforbrug fx i form af pris, tilgængelighed, samfundsnormer og reklamer mm., så bæredygtige fødevarevalg bliver attraktive, lettere, billigere og socialt acceptable for forbrugerne.

Detailhandelen skal forpligtes på at understøtte forbrugere i træffe mere sunde og bæredygtige fødevarevalg, herunder at vælge plantebaseret frem for animalsk. Blandt andre har supermarkedskæder svært ved at gå forrest pga. konkurrenceevnen, så vi har brug for fælles regler, der skubber fødevaremiljøerne i den rigtige retning.

På samme måde bør der stilles krav til regulering af offentlige indkøb, så der her bliver bedre og mere lige vilkår for grønne tiltag.

Vi skal desuden fremme investeringer i og udvikling af fødevarer af planteproteiner og alternative proteiner samt definere standarder for næste generation af bæredygtige fødevarer. Udvikling af nye plantebaserede fødevarer, kan være katalysator for, at der efterspørges bælgfrugter og grøntsager på markerne frem for foder til slagtedyr.

Her det det afgørende for omstilling af fødevareproduktion, at vi EU tør gå foran.

EU’s landbrugsstøtte er afgørende for omlægning af EU’s fødevareproduktion

EU’s landbrugsstøtte er et afgørende redskab for at skabe et bæredygtigt fødevaresystem og produktion af sunde og klimavenlige fødevarer. Derfor skal EU’s landbrugsstøtte omlægges. Den direkte støtte, som udbetales per hektar landbrugsjord, skal udfases i et tempo, der sikrer nødvendig omstilling uden at trække tæppet væk under landbrugeres økonomi.  Støtten skal i stedet gives for indsatser og dyrkningsmetoder, som sikrer offentlige goder såsom rent vand og luft, biodiversitet og et stabilt klima. Derfor skal tilskud i højere grad afhænge af, om bedriften overholder miljøkrav, og støtten øges ved dyrkningspraksis, der bidrager positivt til natur, miljø og klima, så landbruget opererer inden for planetære grænser og lever op til klimakrav, vandrammedirektiv og sikring af biodiversiteten.

Vi har brug for lovgivning, der på mange niveauer skubber europæisk og dansk fødevareproduktion i en grønnere retning. Landbrug dækker mere end 60 % af Danmarks landareal og gør Danmark til Europas mest intensivt dyrkede land. Især Danmarks animalske produktion lægger beslag på både danske og udenlandske arealer til foderdyrkning og er afhængig af store eksterne input som foder og kunstgødning. Landbrugssektoren står for mere end 25 % af de danske drivhusgasudledninger – en andel, der vil stige, efterhånden som vi reducerer i andre sektorer – og udleder næringsstoffer langt over miljøets tålegrænser. Det skaber bl.a. alvorlige problemer i vandmiljøet, hvor kun fem procent af danske kystvande er i god økologisk tilstand.

Udviklingen skal vendes ved at sikre strukturelle ændringer:

  • understøtte overgangen fra animalsk til mere plantebaseret fødevareproduktion
  • fremme fossilfri forsyningssikkerhed i EU for nødvendige næringsstoffer i landbruget, herunder cirkulær anvendelse af næringsstoffer fx med intelligent brug af biogas- og pyrolyseteknologi, som sikrer nyttiggørelse af de indeholdte næringsstoffer

Omstillingen af fødevaresystemet kræver en sideløbende omstilling af produktion og forbrug. Regulering af offentlige indkøb, krav til fødevaremiljøer i detailhandlen og klima- og miljømærkning af fødevarer forventes at ændre efterspørgslen i EU. Ligesom produktionen af sunde og attraktive plantebaserede fødevarer kan gøre. Derfor er der brug for en lovgivning, som adresserer fødevaresystemet som helhed.

Rådet for Grøn Omstillings baggrundspapir om et bæredygtigt fødevaresystem i EU

Dette papir leverer baggrundsviden til debatten om bæredygtige fødevaresystemer og argumenter for, hvorfor EU-kommissionen hurtigst muligt bør fremsætte et lovforslag om omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem i EU samtidigt med, at den strategiske dialog med landbruget påbegyndes.

Hvad karakteriserer et bæredygtigt fødevaresystem?

Fødevaresystemer er komplekse og omfattende. De rækker fra landbrugerens produktion af råvarer over forarbejdningsindustri til transport, detailhandel, forbrug og håndtering af affald. Definitionen fra FAO lyder:

”Fødevaresystemet omfatter de aktører og værdiskabende aktiviteter, der er involveret i produktion, behandling, distribution, forbrug og bortskaffelse af fødevarer samt dele af de økonomiske, samfundsmæssige og naturmæssige sammenhænge, som de indgår i. Fødevaresystemet består af mange delelementer som fx landbrugssystemer, forsyningssystemer, affaldshåndtering mm. og står i tæt forbindelse med andre dele af samfundet som fx sundhedssystemet, energiforsyning og handel.”i

At systemet skal være bæredygtigt, er tilsvarende vidtrækkende. SAPEA, der leverer videnskabelig rådgivning til EU-kommissionen, har en definition af et bæredygtigt fødevaresystem, der zoomer ind på EU:

” [Et fødevaresystem der] frembringer og fremmer sikre, nærende og sunde fødevarer med lav miljøpåvirkning til alle nulevende og kommende EU-borgere på en måde som også beskytter og genopretter det naturlige miljø og dets økosystemtjenester. Fødevaresystemet skal være robust og modstandsdygtigt, økonomisk dynamisk, retfærdigt, socialt accepteret og inkluderende. Fødevaresystemet må ikke kompromittere adgang til sund og nærende mad for mennesker, der lever udenfor EU, eller skade deres naturlige miljø.”ii

Det eksisterende fødevaresystem lever ikke op til kravene om bæredygtighed hverken globalt eller indenfor EU. Emissions Gap Report 2022 fra FN’s miljøprogram UNEP peger på fire afgørende ændringer i det globale fødevaresystem, som skal sikres for at sænke drivhusgasudledningerne. Figuren på næste side viser de fire områder og deres forholdsvise bidrag til drivhusgasudledningerne.

Figur 1: Veje til at reducere drivhusgasudledning fra det globale fødevaresystem

De fire områder er:

  1. Ændret efterspørgsel af fødevarer, bl.a. ved omlægning til mere planterig kost og mindre madspild,
  2. Beskyttelse af økosystemer, bl.a. udtagning af lavbundsjorder og mindsket skovrydning,
  3. Bedre produktionsmetoder i landbruget, bl.a. kulstoflagring i jord,
  4. Dekarbonisering af forsyningskæderne, bl.a. transport og energi

Fødevaresystemets drivhusgasudledning og mulige veje til at reducere udledningerne.iv

UNEP’s udpegede ændringer har fokus på drivhusgasudledninger. Men ændringerne vil samtidig støtte mål om øget biodiversitet. I store dele af verden vil en mere plantebaseret kost desuden være en sundhedsmæssig gevinst. Det gælder fx for store dele af befolkningen i EU.

Figur 2: Landbrugets andel i overskridelse af planetære grænser

De sortprikkede felter angiver landbrugets andel af overskridelser af de planetære grænser. Landbruget har en dominerende rolle i at udfordre flere planetære grænser, og overskride de plantetære grænser for udledning af næringsstoffer og for genetisk diversitet.

x Figuren er fra 2017 og landbrugets aftryk kan ikke forventes at være blevet mindre.

Fødevaresystemets betydning for miljøkriser i EU

EU importerer en større mængde fødevarer forstået som flere kalorier og flere fødevareproteiner, end vi eksporterer.xi xii Samtidig overskrider Europa de planetære grænser for både kvælstof- og fosforudledninger og for arealudnyttelse.xiii Udledning af kvælstof og fosfor har alvorlige konsekvenser for blandt andet det kystnære, marine miljø. I Danmark er fx kun 5 procent af de marine økosystemer i god økologisk tilstand. EU kan og bør producere fødevarer nok til sin egen befolkning uden at overskride de plantetære grænser, men det kræver ændringer – herunder et landbrug og et fødevareforbrug, der er mere plantebaseret.xiv

Figur 3: Europa overskrider grænser for kvælstof, fosfor og realanvendelse

Figuren viser, at Europa med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor samt med hensyn til arealanvendelse overskrider de miljømæssige grænser.xv 

Rådet for Grøn Omstilling modtager midler fra European
Climate Foundation til arbejdet for et mere bæredygtigt
fødevaresystem.

Noter

iFAO, Sutainable food systems concept and framework, hentet 10032023 på https://www.fao.org/3/ca2079en/CA2079EN.pdf, egen oversættelse
ii SAPEA 2021, A sustainable food system for the european union, hentet 10032023 på https://www.sapea.info/wpcontent/uploads/sustainable-food-system-report.pdf, egen oversættelse
iii UNEP 2022, Emissions Gap Report hentet 10032023 på https://www.unep.org/resources/emissions-gap-report-2022
iv Ibid
v ScienceAdvances (2023). Earth beyond six of nine planetary boundaries. Hentet 03112023 på
https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458
vi ResearchGate (2017). Agriculture production as a major driver of the Earth system exceeding planetary boundaries. Hentet 10032023
på https://www.researchgate.net/publication/320356605_Agriculture_production_as_a_major_dri
ver_of_the_Earth_system_exceeding_planetary_boundaries
vii Ibid
viii Chatham House 2022 Aligning food systems climate and biodiversity targets, hentet 10032023 på
https://www.chathamhouse.org/2022/10/aligning-food-systems-climate-and-biodiversity-targets/introduction
ix UNEP 2022, Emissions gap report 2022 hentet 10032023 på https://www.unep.org/resources/emissions-gap-report-2022
x ResearchGate 2017. Agriculture production as a major driver of the Earth system exceeding planetary boundaries. Lokaliseret d. 31/10/2022 på: https://www.researchgate.net/publication/320356605_Agriculture_production_as_a_major_dri ver_of_the_Earth_system_exceeding_planetary_boundaries
xi Sciavo M. et. al 2021, An agroecological Europe by 2050: What impact on land use, trade and global food security? Hentet 10032023
på https://www.iddri.org/sites/default/files/PDF/Publications/Catalogue%20Iddri/Etude/202107-ST0821_TYFA%20World_1.pdf
xii WWF 2022, Valuing Food Hentet 10032023 på https://wwfeu.awsassets.panda.org/downloads/wwf_vison_paper__valuing_food.pdf
xiii EEA Report nr. 1, 2020, Is Europe living within the limits of our planet? Hentet 10032023 på
https://www.eea.europa.eu/publications/is-europe-living-within-the-planets-limits
xiv Billen G. et. al. 2021 Reshaping the European agro-food system and closing its nitrogen cycle: The potential of combining dietary
change agroecology, and cicularity, hentet 10032023 på
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S259033222100289X?via%3Dihub
xv EEA Report nr. 1, 2020, Is Europe living within the limits of our planet? Hentet 10032023 på
https://www.eea.europa.eu/publications/is-europe-living-within-the-planets-limits