Diskussionen om den nu vedtagne CO₂-differentierede og kilometerbaserede vejbeskatning af lastbiler i Danmark har været meget centreret omkring el-lastbiler, da disse lastbiler er de eneste, der kan få en substantiel rabat på 75 pct.

Der har været mange misforståelser i den offentlige debat, der blandt andet har været præget af stor uvidenhed om den teknologiske modenhed af el-lastbiler. Et gennemgående element har været, at der samlet set kun vil være 4 pct el-lastbiler i Danmark i 2030. Dette tal stammer fra Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2023 (KF23), med forventninger for nysalg og bestand af blandt andet el-lastbiler frem mod 2035.

I det efterfølgende har vi kigget nærmere på tallene i KF23 og inddraget andre aspekter og forudsætninger, som vi forventer har betydelig indflydelse på salget af el-lastbiler i Danmark. Vi vil samtidig komme med vores bud på en mere, i vores optik, realistisk fremskrivning af salget af el-lastbiler i Danmark i perioden 2024-2035. Vi gør opmærksom på, at en fremskrivning selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed både i forhold til fremtidig nysalg og bestand.

Forventningerne for antallet af nye solgte lastbiler i KF23 er baseret på ”frozen policy” fra 2022.

Daria Rivin
Seniorrådgiver inden for klima og transport
Rådet for Grøn Omstilling

Frozen policy betyder, at man indregner allerede vedtagne reguleringer, herunder vejbeskatningen for lastbiler og, den nu forhenværende regulering om CO₂-krav til lastbiler på 15 pct CO₂-reduktion i 2025. Derudover er fremskrivningen baseret på Transportministeriets Lastbilsvalgsmodel, hvori det antages, at vognmænd vælger at købe den type lastbil, der samlet set er billigst at køre i over dens levetid. Energistyrelsens fremskrivning for nysalg af lastbiler med forskellige drivmidler, som diesel, brint, gas og el kan ses i figur 1.

Meget tyder på, at salget af el-lastbiler kommer til at gå markant hurtigere end estimeret i KF23. Kigger man f.eks. på de europæiske lastbilproducenters forventningerne til salg af nulemissionslastbiler i EU i 2030, ser man et noget anderledes billede (Se figur 2).

Gennemsnitligt forventer lastbilproducenterne at sælge 50 pct nulemissionslastbiler i 2030 i Europa, mens forventningerne i KF23 for salget af brint- og el-lastbiler i Danmark er helt nede på 23 pct i 2030. Det vil sige at producenternes forventninger til gennemsnittet i EU er mere end dobbelt så højt, sammenlignet med Klimafremskrivningens forventninger i Danmark.

Det må antages, at lastbilproducenternes egne forventninger til salg af nulemissionslastbiler må være tæt på det, der faktisk bliver solgt i EU i 2030. Det er ikke alle lastbilproducenter, der har tænkt sig at udvikle og sælge brintlastbiler. Fælles for dem alle er dog, at de i stort omfang udvikler og allerede i dag sælger el-lastbiler.

Nysalget af el-lastbiler var på 1,5 pct i EU i 2023. Nordeuropæiske lande som Danmark, Sverige, Norge og Holland er nogle af de lande, hvor omstillingen til el-lastbiler allerede i dag går markant hurtigere end i resten af Europa. Derfor forventes det også fremadrettet, at nordeuropæiske lande, herunder Danmark, er et betydeligt bedre marked for el-lastbiler end gennemsnittet i EU. Lastbilproducenterne forventer derfor, at de kommer til at sælge en større andel el-lastbiler i bl.a. Danmark frem mod 2030. Samtidig er de nye CO₂-emissionskrav til tunge køretøjer i 2030, 2035 og 2040 med til at lægge en solid bund for, hvor meget lastbilproducenterne rent faktisk skal levere og sælge – hvilket i praksis bliver et markant forhøjet salg af el-lastbiler, hvis producenterne ikke skal betale ganske betydelige bøder

Der er i vores fremskrivning ikke taget højde for udmøntningen af puljen på 300 mio. kr. som regeringen har afsat på Finansloven (FL24). Puljen kan potentielt sikre et salg af omkring 600 el-lastbiler mellem 2024-2026. Selvom forventninger til fremtidigt salg selvfølgelig er behæftet med betydelig usikkerhed, mener vi at der er tale om et betydeligt mere virkelighedsnært bud, baseret på mere realistiske forudsætninger.

Vi tager i vores fremskrivning udgangspunkt i de samme salgstal og bestand i perioden 2024-2035, som i KF23. Vores fremskrivning forudsætter, at den økonomiske ramme for erhvervelse af el-lastbiler ikke forvrides for meget i forhold til vores nabolande. Mens KF23 først forventer, at der bliver solgt flere el-lastbiler end diesel lastbiler i 2035, forventer Rådet for Grøn Omstilling at det allerede sker omkring 2029. Se figur 3.

Der er stor vilje til at være en del af omstillingen i transportbranchen, hvor mange virksomheder, transportindkøbere og vognmænd har sat ambitiøse klimamål. Samtidig er lastbilkørsel et erhverv, hvor mange lastbiler kører meget langt årligt. Derfor vil driftsomkostningerne være betydeligt lavere med kørsel i en el-lastbil sammenlignet med en diesel lastbil, hvor dieselpriserne er markant højere og står til at stige. Samtidig skønnes el-lastbiler at blive mere konkurrencedygtige og billigere end både diesel, gas, biogas og brint.

I og med transportbranchen er et rationelt marked, forventes omstillingen at ske betydeligt hurtigere for lastbiler end f.eks. privatbilisters skift til elbiler – særligt de lastbiler, der kører langt og internationalt. Som det også fremgår af KF23 forventes skiftet fra f.eks. diesel til el-lastbiler at ske, når de samlede totalomkostninger ved køb af en lastbil, er positiv. Det samme forventer Rådet for Grøn Omstilling vil ske. Og med inddragelse af nye og relevante forudsætninger, som nævnt i forrige afsnit, kommer nysalget såvel som bestanden af el-lastbiler til at vokse markant hurtigere end der lægges op til i KF23.

Samlet set ser vi ind i en hurtig grøn omstilling til el-lastbiler. Den kommer ikke af sig selv, men i Danmark har vi særdeles gode forudsætninger for at være et af de lande i verden, der hurtigst får udfaset fossile lastbiler og kan være med til at vise vejen for andre.

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit miljøorganisation, der har rådgivet om den grønne omstilling i mere end tre årtier. Som en grøn løsningstank vil vi levere konkrete, realiserbare og ambitiøse løsningsforslag, der kan accelerere omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.