Målingen er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed. 

Det er således 55 procent af danskerne, som mener, at vi bør bibeholde det nuværende niveau af landbrugsjord. 23 procent mener, at vi skal have mindre landbrugsjord. 6 procent mener, vi skal have mere.

Det vidner om, at det de kommende år kan blive vanskeligt for SVM-regeringen at indfri de arealmålsætninger, som i dag er på bordet i forhold til at skabe bedre vilkår for og mere natur i Danmark samtidig med, at der også skal afsættes plads til udbygning af vedvarende energi.

2/3 af Danmark er landbrugsland, hvilket er et tal der er væsentlig større end i de fleste andre lande. Der er i dag politiske planer på bordet blandt andet med vedtagelsen om at etablere 15 naturparker, som forudsætter en omlægning og udlægning af landbrugsjorden til natur. Vi skal ifølge det nationale skovprogram udlægge mindst 230.000 hektar til skov frem mod udgangen af dette århundrede. Den nye SVM-regering har således også fremlagt planer om ”en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark,” som der står i regeringsgrundlaget.

Omlægning af landbrugsjord er også nødvendigt, hvis vi skal bidrage mærkbart til at indfri EU’s mål om at udlægge 30 procent af EU’s areal til beskyttet natur i 2030. Men spørgsmålet er, hvordan man politisk vil realisere planerne og kunne leve op til nationale planer og EU’s krav, hvis ikke danskerne bakker op om mindre areal landbrug.

Oveni dette skal også lægges de politiske planer om udtagning af lavbundsjorde, som ligger i aftale om grøn omstilling af landbruget. Som del af aftalen indgår ambitionen om at udtage op mod 100.000 hektar lavbundsjorder. Og netop dette er en klar forudsætning for, at reduktionsmålene for sektoren kan nås, som den nye regering i regeringsgrundlaget klart markerer, at de holder fast i.

Opgaven bliver heller ikke nemmere af, at vi de kommende år skal realisere en storskala udbygning af vedvarende energi på land – hvor man politisk med den såkaldte ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” fra juni har vedtaget, at der skal være plads til langt flere vindmøller og solceller på land.
Mere konkret hedder målsætningen at Danmark i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land. I aftalen om udbygning af den grønne energi står således direkte at ambitionerne ”kræver”, at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år, og at arealplanlægningen bliver fulgt op af en hurtig VE-udbygning på landet og i byerne.”

Et eksempel: European Energys solcelle park i Åbenrå, som er en af Nordeuropas største, optager således 340 hektar (3,4 km2) og leverer 300 MW – svarende til strømforbruget i 75.000 husstande.

Det er svært at se det arealpuslespil gå op, uden at landbrugsarealet må vige for anden anvendelse. Og det kalder på klare politiske prioritering og beslutninger. Det vil først og fremmest kræve, at der tænkes langt mere i synergiløsninger – eksempelvis mellem biodiversitet, udtagning af lavbundsjorderne og VE-udbygningen. Samtidigt må vi tænke vores landbrugsareal ind i en bredere og global fremtid, hvor fødevareforsyning samt klima- og miljøpåvirkning skal gå op. Derfor bliver det relevant at se på, hvad vi producerer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lavet en beregning, der viser, at vi med en reduktion i den danske svinebestand på 20 procent, ville kunne brødføde op mod 3,2 mio. mennesker yderligere. Vi kan med andre ord brødføde flere på et mindre areal, hvis vi dyrker afgrøder til mennesker frem for dyr, hvilket er værd at have in mente, når der er kamp om pladsen på vores begrænsede arealer.

Debatindlægget er også bragt i Altinget d. 6. februar 2023.