Klimarådets statusrapport giver en alvorlig og nødvendig påmindelse om, at Danmark ikke længere har sandsynliggjort, at 2030-målet nås. Rådet peger på, at flere planlagte virkemidler endnu ikke er realiseret i det nødvendige tempo. Samtidig understreger Klimarådet behovet for en plan B, hvis målene fortsat skal være troværdige.

Det er bekymrende. Når udledningerne i 2030 bliver højere, end regeringens klimafremskrivning fra 2025 viser, skyldes det ifølge Klimarådet særligt, at regeringens CCS-udbud ser ud til at levere færre reduktioner end forventet, samt at fremskrivningerne undervurderer udledningerne fra en række områder, herunder landbrug, landbrugsarealer og raffinaderier. Rådet for Grøn Omstilling mener, at det kalder på politisk handling, der sikrer faktiske reduktioner frem for at basere sig på optimistiske forudsætninger.

Mindre teknologisk ensidighed og større robusthed i energisystemet
Klimarådet peger på udfordringer i forbindelse med CCS-udbuddene og anbefaler en bredere tilgang til støtte og virkemidler. Rådet for Grøn Omstilling deler vurderingen af, at Danmark ikke må gøre sig afhængig af enkelte teknologier, og at tilskud til andre omstillingselementer end CCS med fordel kan fremrykkes. Elektrificering og direkte reduktioner bør være hovedvejen i en strukturel, langsigtet omstilling. 

Stop for afbrænding af træ styrker klimaregnskabet
Klimarådet fremhæver samtidig behovet for at styrke nettooptaget i LULUCF-sektoren og forvalte bioressourcer med omtanke. Rådet for Grøn Omstilling anbefaler yderligere et stop for afbrænding af træ til el og fjernvarme fra 2030. 

Brugen af dansk træ påvirker direkte Danmarks klimaregnskab gennem kulstofbalancen i skovene. Et stop vil forbedre klimaregnskabet i årene efter 2030 og bidrage til at løfte reduktionsniveauet frem mod 2035. Det reducerer behovet for usikre kompensationsløsninger og styrker overgangen til et energisystem baseret på fossilfri el fra vind og sol.

Usikkerheder om potent metan kræver en national plan
Klimarådet peger på usikkerheder i flere sektorer, herunder landbrug og arealanvendelse. En væsentlig del af disse usikkerheder relaterer sig til undervurderinger af udledninger og lækager fra biogasproduktion, gødningshåndtering og husdyrhold, der alle er forbundet med udledning af metan.

Metan er en kraftig drivhusgas med stor kortsigtet klimaeffekt, der målt over en 20-årig periode opvarmer planeten mere end 80 gange så meget som CO2, og selv mindre opjusteringer kan få betydning for fremtidige klimamål. Ligeledes har reduktioner en hurtigvirkende effekt på global opvarmning og kortsigtede klimamål.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at regeringen fremlægger en samlet national plan for metanreduktion med målekrav, strammere metangrænser og regulering af hele biogaskæden. En national metanreduktionsplan vil også være et centralt led i at konkretisere vejen mod opfyldelse af klimamålet for 2035, som Klimarådet anbefaler, regeringen gør. Hvis usikkerhederne skal reduceres, skal metanudledninger måles og håndteres langt mere systematisk. Derudover kræver det, at landbruget transformeres i retning mod mindre husdyrproduktion og mere plantebaseret fødevareproduktion. 

Klimarådets statusrapport viser, at Danmark ikke har råd til at lade målopfyldelsen hvile på optimistiske forudsætninger. Ambitiøse klimamål kræver rettidig implementering, en reel plan B og prioritering af løsninger, der styrker klimaregnskabet direkte.