Debatindlæg af Julie Abrahams, Energi- og klimarådgiver

Elpriserne i Danmark og alle andre lande i Europa er steget voldsomt siden Rusland invaderede Ukraine. Den gennemsnitlige elpris for en dansk familie i et middelstort parcelhus i 2020 var ifølge Forsyningstilsynet ca. 2,10 kr. per kWh inkl. afgifter mm. I første kvartal i år var dette steget til ca. 3,20 kr. per kWh. Og prisen stiger stadig. Det betyder, at den årlige udgift til elektricitet for en almindelig dansk familie med et elforbrug på 4000 kWh stiger fra ca. 8400 kr. i 2020 til sandsynligvis en del mere end 15.000 kr. i 2022.

Politikerne har derfor stort fokus på at gribe ind for at afbøde de sociale konsekvenser af disse prisstigninger. Senere på ugen skal problemstillingen diskuteres blandt energiministrene i EU. I Danmark har man blandt andet foreslået at reducere elafgiften så langt ned, som EU tillader. Det vil reducere elpriserne for de danske forbrugere. Men det vil samtidig være dyrt for statskassen. Og på længere sigt, når krisen på energimarkedet forhåbentligt er løst, vil det betyde, at der skabes tilskyndelse til et højere elforbrug.

Vi foreslår i stedet for to ting. Dels at man i EU gennemfører en justering af prismekanismen for fastsættelsen af elprisen. Dels at man beskatter de store uventede, ekstrafortjenester, som en del elproducenter har fået i ly af energikrisen, og bruger provenuet til grønne formål. For at forklare dette, er det nødvendigt at se på, hvordan elmarkedet fungerer i dag.

Hovedårsagen til prisstigningen skyldes Ruslands aggressionskrig i Ukraine. Den russiske begrænsning af eksport af naturgas til Europa har sendt gasprisen på himmelflugt. Det slår igennem på elprisen, fordi en stor del af elektriciteten i Europa produceres ved afbrænding af gas på elværker. Dette skal ses i sammenhæng med den måde, som elpriserne fastsættes på. I Europa bliver elprisen fastsat time for time på grundlag af udbud og efterspørgsel. Forenklet sagt så søger man først at dække efterspørgslen med den elektricitet, der er billigst at producere. Det vil oftest være vindkraft, vandkraft, solenergi, hvor de løbende omkostninger er forholdsvis små, fordi der ikke er et brændselsforbrug tilknyttet elproduktionen. Hvis dette ikke er nok til at dække efterspørgslen, så inddrager man stadig dyrere elproduktionsformer. Den dyreste elproduktion er i denne tid netop den el, der produceres ved afbrænding af naturgas, hvor prisen nu (uden afgifter, gastransport mv.) er ca. 10-15 gange højere, end den var i 2020. Prismekanismen er skruet sådan sammen, at elprisen herefter fastsættes ud fra prisen på den dyreste elproduktion, som skal til for at dække efterspørgslen. Det betyder, at prisen for produktion af el på naturgas bestemmer elprisen, uanset at elektricitet kun udgør en mindre del af den samlede produktion.

Denne måde at fastsætte prisen på har umiddelbart to konsekvenser. For det første mærker elforbrugerne en stor stigning i deres elregninger. For det andet tjener de elproducenter, som producerer el på anden måde end ved afbrænding af naturgas en del mere end forventet, fordi den dyreste elproduktion er blevet meget dyrere.

Under normale forhold er det klogt, at forbrugernes elpris svarer til dyreste elproduktion, fordi det netop giver den rigtige tilskyndelse til at spare på elektriciteten. Men i en krigssituation, som den vi oplever nu, giver de store prisstigninger, som har helt urimelige sociale konsekvenser for den fattigste del af befolkningen. Vi forslår derfor, at man ændrer på prismekanismen således, at der lægges et loft for elprisen. Hvis omkostningerne til produktionen af de sidste kWh overstiger prisloftet, så dækkes differencen ved at reducere den betaling, som producenterne af den billigere elproduktion modtager. Den uafhængige NGO, Regulatory Assistance Programme (RAP) har udarbejdet en model for hvordan dette kan gøres. 

Indtil dette gennemføres, bør man gribe ind over for de store fortjenester, der er opnået, siden gaskrisen satte ind. Regeringen i Tyskland har allerede foreslået at indføre en særlig beskatning på området. Og for et par dage siden foreslog den franske præsident Macron, at der indføres en EU-skat på de store ekstrafortjenester, der er opnået på energimarkederne i ly af energikrisen. Vi foreslår, at den danske regering bakker op bag disse forslag.

Debatindlægget er også bragt i Klimamonitor d. 8. september 2022