Putins krig i Ukraine har sendt rystelser igennem det europæiske energisystem, hvor den har udløst økonomisk uro og politiske panikreaktioner. Men der er også lyspunkter. Nye tal fra energitænketanken EMBER viser, at vi i det forløbne år har set en kraftig stigning i sol- og vindenergi. Den udgør nu 22 pct. af elproduktionen i EU, hvormed den, for første gang, overhaler gassen. Sol- og vindenergi dækker dermed en fjerdedel af den gas, som EU-landene importerede fra Rusland i 2021. Derved sparer EU-landene €49 mia. gasimport.

Frigørelsen fra Putins fossiler har været svær. I 2021 kom 40 pct. af EU-landenes naturgas samt 27 pct. af olien og 47 pct. af alt kul fra Rusland. Krigen udløste en perfekt storm. En storm, der blev forstærket i kulminationen af gamle franske atomkraftværker, der var til reparation, og Europas værste tørkeperiode i 500 år, der gjorde, at vandkraftværkerne leverede mindre strøm til elnettet.

Det skar 7 pct. af den normale elektricitetsforsyning fra atomkraft og vandkraft. Solceller og vindkraft har til gengæld dækket 5/6 af det gab. Samtidig er udbygningen med energieffektive varmepumper eksploderet. I 2021 blev der solgt knap 2,2 mio. varmepumper. I flere lande som Polen, Østrig, Italien og Holland er salget fordoblet i 2022, og i Tyskland steg det med 53 pct.

Energisikkerhedskrisen er langt fra overstået

De europæiske gaslagre var d. 1. februar fyldt op til 71 pct., takket være blandt andet ekstra import af flydende gas fra USA og Mellemøsten. Da denne vinter er mildere, og borgerne har sparet på både el og varme, er priserne faldet og forsyningen har været tilstrækkelig.

Men der er behov for fortsat at spare på energien og at accelerere udbygningen af sol- og vindenergi, hvis vi skal komme helskindet gennem næste vinter uden forsyningsproblemer. Tænketanken Bruegel vurderer, at EU-landene skal spare mellem 13-20 pct. Af gasforbruget (målt over et fireårigt gennemsnit) for at have gas nok næste vinter.

I det forløbne år har der været en del presseskriverier om, at kulkraften er vendt tilbage, og at kulminer i Tyskland er genåbnet. Det er skadeligt i forhold til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030. EMBER viser, at elværkerne brugte 7 pct. mere kul i 2022, men i de sidste fire måneder faldt andelen af kul igen. De forudser, at kul mister pusten i 2023. Selv om flere medlemslande i det forløbne år har fyret mere kul, træmasse og flydende gas af, som alle er skadelige for klimaet, er energiforsyningen samlet blevet grønnere.

Fremtiden findes i sol- og vindenergi  

Det sidste års opskalering af vedvarende energi, nye skrappere krav til energieffektivisering og Kommissionens REPowerEU-plan kan måske bringe CO2-udledningerne ned med 58-60 pct. Fra 1990 til 2030, vurderer Climate Action Tracker. Det er ekstremt positivt.

Sol- og vindenergien ventes fortsat at boome. Målt på livslange omkostninger er de i dag de billigste energikilder, og det taler for en hurtigere opskalering. På bare fire år er solenergi fordoblet i EU til 209 GW i 2022, hvor der blev der føjet hele 49 GW til. Solrevolutionen ser ud til at gå meget hurtigere end tidligere forudset. I 2030 kan vi ramme 1000-1184 TWh solenergi i EU, hvis trenden fortsætter.

EU-landene får også brug for meget mere vindkraft i de kommende år, især hvis der skal være energi nok til Power-to-X fabrikkerne, der skal producere den næste generation af e-fuels til skibs- og luftfarten. Danmark er stadig frontløberen indenfor vindenergi, og selv om at udbygningen af vindkraft er gået i stå i de seneste år, kommer 55 pct. af elektriciteten fra vind. Danmark halter dog langt bag de bedste i forhold til opstilling af solceller.

Nederlandene er her en rollemodel. I 2015 stod solceller bag blot 1 pct. af den samlede elproduktion i Nederlandene, mens det i dag er over 14 pct. Nederlandene har nu cirka tre gange så meget solenergi i nettet som Danmark. Hollænderne har lavet en faktor 14-revolution på syv år. Forklaringen er attraktive udbud til solcelledevelopere, der bygger solceller på bar mark og på store tagarealer. Man har øget støtten til solceller på private hustage, lavet en bedre nettomålerordning og over 1 mio. hollændere er gået med i energifællesskaber fra neden.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og blev bragt i Ræson den 7. februar.