Af Sofie Hviid

I en grøn hættetrøje og en sommerhat lavet af siv kunne Henning Davidsen nemt ligne en af de mange turister, der strømmer til Hvide Sande hver sommer. Denne dag, hvor vi møder ham på Hvide Sande Fjernvarme, er han da heller ikke på arbejde. Efter 43 år som formand for fjernvarmeværket gik han tidligere på året på pension for at skrue lidt ned for tempoet.

Han byder indenfor i mødelokalet, hvor der er udsigt til sand og marehalm, der svajer i vinden, og henter derefter hjemmevant kaffe i køkkenet. Fjernvarmeanlægget ligger i et industriområde tæt på havnen, og fra nogle af bygningens lokaler har man udsigt til byens tre vindmøller. Det er dem, vi skal høre om i dag. Historien om Hvide Sandes møller er nemlig noget særligt, fordi møllerne fik en helt unik betydning for borgerne i byen. De blev, vil nogen sige, byens redning.

Tidligere på året ringede Dansk Fjernvarme til ham for at bede om en tjeneste. De ville gerne have ham til at fortælle de andre medlemmer, hvordan det lykkedes at få massiv borgertilslutning til at sætte tre vindmøller op på stranden. Henning Davidsen undrer sig over, hvorfor der skulle så lang tid, før de ringede. Møllerne begyndte at dreje rundt allerede i 2011, og siden har han tidligere holdt oplæg i Tyskland og Irland og haft besøg fra Japan.

For Henning Davidsen er historien om møllerne i Hvide Sande såre simpel.

“Det handler om, at møllerne er til alles bedste. Det er da det simpleste i hele verden og indlysende logisk,” forklarer han med en vestjysk dialekt, der folder sig rundt om alt, han siger.

I en tid, hvor etableringen af nye vindmøller på land på det nærmeste er gået i stå, mens regeringen samtidig ønsker at øge antallet af vindmøller, er der kommet fokus på den lokale modstand, som mange vindmølleprojekter møder. Nogle mener, at problemet er borgerne, der ikke vil have møllerne stående i baghaven, mens andre peger på, at hvis man inddrager borgerne og tilbyder dem medejerskab, så bliver modstanden mindre eller forsvinder helt.

En truet havn

På havnen i Hvide Sande er der selv på en mandag formiddag i august noget at kigge på. Havnen ligger en gåtur fra fjernvarmeværket, og vi går derhen, fordi havnen er hele årsagen til, at vindmøllerne står der i dag. En håndfuld større fiskeskibe ligger fortøjet, og besætningen går eller sidder omkring skibene.

Havnen er byens pulserende hjerte, og byen er vokset frem gennem fiskeriet. De første fiskere fandt vej hertil for næsten 100 år siden, og med etableringen af havnen voksede byen for alvor i 1940’erne med boligområder, butikker og skole. Få store skibe har i dag overtaget pladsen fra de små fiskekuttere. Fiskeriet beskæftiger ikke kun fiskerne, men giver arbejde til smedene, elektrikerne, købmanden og fabrikker, der forædler og forarbejder fisk.

Alt det var truet, da skibene tilbage i nullerne begyndte at fravælge Hvide Sande, fordi havnen ganske enkelt var for lille til de store fartøjer. I stedet sejlede skibene videre til Hanstholm og Thyborøn, og det var en katastrofe for Hvide Sande. Prisen for en udvidelse var 145 millioner kroner, et beløb langt over, hvad havnen selv kunne rejse. I de år var Henning Davidsen direktør for udlejning i den lokale turistforening. For ham var det helt afgørende, at havnens liv blev bevaret – ikke kun for fiskeriets skyld.

“At man kan sidde på bolværket på havnen med en bajer i hånden eller en is og svinge med benene, mens man ser på alt den aktivitet, der foregår omkring og på skibene, det er guld værd. Alt det der måtte bare ikke dø, for så dør vores turisme også.”

Han er født og opvokset i området, hans far var leder i kommunen, og hans bror var i mange år direktør for havnen. De lokale kalder ham HD, og man ser ham aldrig uden en hat oven på det korte hvide hår. Henning er oprindeligt uddannet radio-tv-mekaniker og drev i 15 år en lokal forretning i byen.

Hvide Sande ligger næsten så langt fra Christiansborg, som man kan komme, og borgerne er vant til at skulle klare sig selv. Henning Davidsen mener, det ligger dybt i deres DNA, at man ikke tager et nej for et nej – og troen på, at man selv kan få tingene til at ske, er en stærk lokal selvforståelse.

Derfor var det også helt naturligt for ham at tage telefonen og ringe til borgmesteren, efter Hvide Sande blev en del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Selvom Henning Davidsen og de fleste andre i Hvide Sande havde ønsket det anderledes, gav han alligevel borgmesteren et kald for at sige, at nu måtte de få det bedste ud af det og gå positivt ind i samarbejdet. Og det må man sige, at han har efterlevet siden.

Da den nye kommune kom med deres bud på, hvor der kunne etableres vindmøller på kommunens arealer, fik Henning Davidsen en ide, der potentielt kunne være med til at redde byens liv. Havnen kunne ikke selv etablere vindmøller, for det var ikke muligt med den daværende havnelov. Men hvis turistforeningen oprettede en fond, der kunne drive møllerne, kunne fonden leje sig ind hos havnen, og lejeindtægterne kunne så hjælpe med at finansiere udvidelsen.

Tre lokale var imod

Da projektet skulle præsenteres for de lokale, mødte 300 mennesker op i den lokale hal for at høre om planerne. Her stod Henning Davidsen for præsentationen og førte de fremmødte igennem vindmølleplaceringen, økonomien i projektet og strukturen for ejerskabet. Da Connie Hedegaard fra 2004-2007 var klima- og energiminister fik hun vedtaget et lovforslag, der betød, at alle, som ville sætte en mølle op, skulle stille 20 procent af investering og medejerskab til rådighed for de mennesker, der bor omkring møllen. Derfor blev et lokalt møllelaug etableret og andele udbudt til de lokale beboere. Henning Davidsen blev både formand for fond og møllelaug.

Til borgermødet kan han huske, at der var tre personer, som gav udtryk for at være imod vindmøllerne. Den ene var en sommerhusejer, den anden var fra det hus, der lå tættest på møllerne, og den tredje protest kom fra en lokal frivillig i Danmarks Naturfredningsforening. De fik naturligvis alle lov til at lufte deres bekymring, men kun en af dem blev til et problem for projektet.

“Der kom en protest til Natur- og Miljøklagenævnet, og det satte os virkelig under pres,” siger han.

Klagen var lige ved at rive fundamentet væk under hele projektet. De havde nemlig skrevet kontrakt med Vestas ud fra en plan om, at møllerne kunne være i drift senest 31. december 2011. Var møllerne ikke begyndt at dreje rundt på det tidspunkt, kunne de ikke benytte den gældende tilskudsordning, som projektets økonomi afhang af. At det var den protest, der skulle sætte en kæp i hjulet på projektet, var Henning Davidsen frustreret over.

“Møllerne skulle jo stå på stranden, som ikke er en badestrand, men et erhvervsområde. Det er havnens område, og de kan bygge hvad som helst dernede. Der er hverken strandbeskyttelseslinje eller fredningsområde. Så synes jeg, at det bare er at protestere for at protestere.”

Klagen blev afvist i sidste øjeblik, og Henning Davidsen kunne ånde lettet op – et kort stykke tid.

En efterårsstorm truede nemlig med at sende projektet til søs. En novemberdag i 2011, mindre end to måneder inden møllerne skulle være i drift, blev der varslet storm. For de lokale i Hvide Sande handler storm ikke bare om at binde havetrampolinen fast og tage havemøblerne ind. Vesterhavet bider fra sig, og Henning Davidsen kunne se, at de store møllevinger var i fare. Producenten Vestas havde lagt vingerne ved stranden for tæt på havet.

Selvom Vestas selv skulle erstatte tabet, hvis vingerne endte med at drive til havs, så ville det betyde, at vindmølleprojektet ville blive forsinket.

“Den nat sov jeg ikke. Jeg ringede til folk hele vejen rundt om fjorden og bestilte gummigeder til at komme og køre sand til foran vingerne. Køre sand til, køre sand til. De kom fra alle mulige steder. De kørte hele natten. Og vingerne, de blev der.”

Alle til gavn

De tre V112-møller kan anes i horisonten de fleste steder i Hvide Sande. De drives i dag af Hvide Sande Fjernvarme. Fjernvarmeselskabet betaler årligt mere end 4 mio. kr. i grundleje til Hvide Sande Havn. Lejekontrakten med Hvide Sande Havn løber i 30 år, og alt i alt har Hvide Sande Havn kunnet optage et lån på 80 mio. kr., som med lejen kan forrentes og tilbagebetales over 25 år. Det har betydet, at havnen dermed havde midler til den udvidelse, der var afgørende for havnen og lokalsamfundets fremtid. Møllerne har finansieret 80 mio. kr. ud af den samlede investering på 148 mio. kroner, som en havneudvidelse og moleanlæg har kostet.

Havneudvidelsen blev afsluttet i 2013 og har betydet en ny sydmole på 700 meter og en forlænget nordmole. Samtidig er vanddybden forøget til seks meter, så større skibe kan komme ind. Havnen er bygget efter offshore vindbranchens behov, som kan få stor betydning for Hvide Sande økonomi.

I dag har borgerne ikke længere medejerskab. I 2018 faldt elpriserne så meget, at andelsejerne blev nervøse for deres investering. Henning Davidsen gik i gang med at undersøge, om Hvide Sande Fjernvarme kunne overtage møllerne. Her mødte de den udfordring, at de skulle betale transportpris til det lokale energinet for strømmen, og det var så stor en del af indkomsten, at økonomien ikke længere hang sammen. Derfor ledte de efter en løsning, hvor de selv kunne trække kabler mellem fjernvarme og møllerne, der står en kilometer fra hinanden, så de kunne komme udenom transportudgiften.

Selvom de fik at vide, det ikke var muligt, gav Henning Davidsen ikke op. En rådgiver med erfaring fra Energistyrelsen, hjalp dem med at finde en vej gennem bureaukratiet. Der var nemlig en undtagelse fra reglen, hvis producenten, altså møllen, og forbrugsstedet var på samme matrikel. Med den viden fik de strikket en løsning sammen, hvor havnen købte et lille areal af kommunen. Så købte havnen ligeledes en del af Hvide Sande Fjernvarmes grund, og dermed kunne de dokumentere at være på samme matrikel.

Fjernvarmen bruger i dag strømmen direkte i en EL-kedel og fra 2020 også i varmepumper. Den løsning sammen med en investering i et solfangeranlæg betyder, at Hvide Sande Fjernvarme har reduceret CO2-udledningen med 94 procent. De lokale kan glæde sig over at have landets billigste fjernvarme.

Henning er stadig frivillig i den lokale turistforening, men er ellers ved at skrue lidt ned for tempoet. Noget hans kone har glædet sig til efter i mange år at have haft en mand, der brugte dag og ind i mellem nat på sit arbejde og engagement i byen. Han undrer sig stadig over, at der ikke er flere, der har gjort som i Hvide Sande, hvor de økonomiske fordele ved vindmøllerne kommer de lokale til gavn.

“Du får et helt andet forhold til møllerne. Det er så menneskeligt, og det er kernen i det hele. Det at folk kunne se, at vindmøllerne var til vores lokale område, nemlig havnen, og ikke bare til en virksomhed udefra. Mange i Hvide Sande har også fået job i vindmølleindustrien,” siger han og fortsætter:

”Senere fik indbyggerne også fuld valuta for pengene, når det kom til energiregningen. Sidste år betalte de 1.800 kroner for at opvarme et hus på 130 m2. Og i år slipper alle for at betale 4. rate af varmeregningen, fordi det går så godt. Det er simpel psykologi.” 

---

Henning Davidsens råd til andre lokalsamfund

Gå sammen og se, om I kan etablere vindmøller selv, eller købe andele i de møller, der planlægges. Jo mere man ejer selv og jo mere der går til ens eget lokalsamfund, jo mere accept kommer der.

Fakta om Hvide Sandes vindmøller

Møllerne ​​producerer op til 15.000 MW per mølle per år i et normalt vind-år. 

Projektet har kostet 100 millioner kr. og blev sat i drift 30 december 2011.

Hvide Sande Fjernvarmes vindmøller forsyner en 10 MW elkedel og en 4,65 MW varmepumpe opført i 2020. Sammen med en investering i et 9.576 m2 solvarmeanlæg i 2014 betyder det, at varmeværket på otte år har reduceret CO2-udledningen med 95 procent. Før brugte varmeværket naturgas.

I 2020 kunne Hvide Sande Fjernvarme præstere at lave 92,4 procent af varmen på vedvarende grøn energi. Det vil sige på vind, sol og varmepumper. De resterende 7,6 procent er naturgas. Så når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, kører deres naturgaskedel. De bruger ikke flis, træpiller og halm og har aldrig gjort det, fordi det ifølge Henning Davidsen ikke gav mening i det område (der er ingen træer og kun marehalm i området).

I alt er 96 procent af beboerne i Hvide Sande tilsluttet fjernvarme. Der bor ca. 3000 indbyggere.

Hvide Sande Fjernvarme ejer det kabel, der går fra de tre vindmøller på stranden til varmeværket én kilometer derfra, og er derfor fritaget for at betale transportomkostninger. 

Projektet har modtaget Danmarks Vindmølleforenings Vindmøllepris i 2013 og European Solar Prize i 2013.

---

Sofie Hviid er journalist og en del af journalistfællesskabet Klimajournalisterne.

Denne artikel er en del af vores serie om folk, der selv tager initiativ til at etablere vindmøller, solcelleanlæg og andre grønne omstillingsprojekter i deres lokalområde.