Når borgerne siger ja til mere ren energi i lokalsamfundet – Hvordan kan vi i Danmark og EU understøtte den grønne bølge fra neden?

Rådet for Grøn Omstilling og Andel inviterer til konference om den borgerdrevne del af energiomstillingen.

Mange borgere ønsker at omstille deres lokalsamfund, tager teten og foreslår vindmøller, solceller og fælles energiløsninger i egen baghave. Men trods de lokale initiativer og EU’s ønske om at øge netop den del af omstillingen til vedvarende energi, løber mange mennesker ind i forhindringer, der bremser projekterne. Det er dog muligt at vende udviklingen. 

Kom med til vores konference, hvor du kan møde borgere og borgmestre, der forsøger at skære snubletrådene over og finde opskrifter til, hvordan de kan opsætte flere solceller og vindmøller og skabe grøn nærvarmeforsyning.  

Vi skal også høre om, hvordan EU med fælles energifællesskaber vil løfte landsbyer ud af deres afhængighed af olie og gas og over på vedvarende energi.  

Mød førende danske politikere og europaparlamentarikere og hør, hvordan de vil understøtte den grønne bølge fra neden.   

Tid: mandag den 27. november fra klokken 13-16.40

Sted: Politikens Hus, Pressen, Vester Voldgade 33, 1785 København V og online


Foreløbigt program

Kl. 12.15-13:00: Ankomst, registrering, sandwich, sodavand, kaffe

Kl. 13:00-13:10: Velkomst v/moderator Mads Nyvold, journalist for Politikens Klimamonitor

Kl. 13.10-13.20: Åbningstale

I EU presser man på for at omstille fra kul, olie og gas til vind, sol og grøn varme. Men hvordan sættes borgerne fri, så lokale initiativer og energifællesskaber kan skabe en grøn bølge fra neden? 

  • v/Rådet for Grøn Omstillings direktør, Bjarke Møller

Kl. 13:20-14:20: De lokale initiativer

Flere og flere ildsjæle siger ja tak til mere sol, vind og jordvarme i lokalsamfundet. Vi hører om udfordringer og løsninger fra nogle af dem, der er gået foran.

  • Energifællesskab Avedøre v/Zentropas administrerende direktør Anders Kjærhauge
  • Hvordan kommer vores landsby af med olie og gas? v/Elisabeth Tejlmand fra Fjelsted-Harndrup
  • Sol over Brenderup v/Hans Christian Jørgensen fra Brenderup
  • Bornholms Havvind v/forperson for Bornholms Havvindmøllepark, Helle Munk Ravnborg

Kl. 14:20-15:00: Paneldebat Borgmestres og folketingsmedlemmers synspunkter

Hvordan kan kommunerne sætte ekstra fart i den grønne energiomstilling? Og kan de bruge EU som en ekstra løftestang? v/politikerpanel med borgmestre/politikere bestående af:

  • Klima-, energi- og forsyningsordfører fra Radikale Venstre, Samira Nawa
  • Klima-, energi- og forsyningsordfører fra Alternativet, Franciska Rosenkilde
  • Borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen
  • Formand for Landdistrikternes Fællesråd og formand for Teknik og Miljøudvalget i Lemvig Kommune, Steffen Husted Damsgaard

Kl. 15:00-15:30: Pause

Kl. 15:30-16:00: Hvordan kan aktørerne sikre lokal opbakning?

Vi skal høre fra folk i branchen, hvordan vi i praksis kan gøre noget ved forhindringerne og sikre lokal opbakning. Hvad er erfaringerne med lokale borgere, der siger: ”Yes in My Backyard”. Her skal vi høre fra

  • Kommunikationsdirektør i Andel, Rikke Trikker
  • Dansk Ungdomsdelegat til FN for demokrati og partnerskaber, Cecilia Zade Iseni
  • Seniorforsker ved Aalborg Universitet, Kristian Borch
  • Afdelingschef ved Teknologirådet/DeltagerDanmark, Dan Holt Højgaard .

Kl. 16:00-16:40: Hvordan kan vi bruge EU som en løftestang i den grønne omstilling

EU har sat ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og vil gerne give lokale energifællesskaber en langt stærkere rolle i den grønne omstilling. Men i Danmark er opstillingen af vindmøller gået i stå, og vi er heller ikke frontløbere i forhold til at give gode rammevilkår for lokale energifællesskaber. Kan vi bruge EU som en løftestang for den grønne omstilling af energisektoren?

Her deltager

  • Spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Moderaterne, Stine Bosse
  • Spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Radikale Venstre, Sigrid Friis
  • Kandidat til Europaparlamentsvalget for SF, Rasmus Nordqvist

Konferencen er organiseret af Rådet for Grøn Omstilling og Andel og er støttet af KR Foundation og European Climate Foundation.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.  

Kontakt

Helene Chéret

Redaktør, Kommunikation

(+45) 3318 1940
helene@rgo.dk

Del på sociale medier