Den Europæiske Union skal have et nyt klimamål, så EU-landene i 2040 har nedbragt udledningen af drivhusgasser med 90 pct. ift. 1990. Det anbefaler Europa-Kommissionen, der i dag offentliggjorde en meddelelse om, hvordan EU-landene via et lidt mere ambitiøst 2040-mål også får en realistisk vej til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050.

Direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, roser Kommissionen for udspillet:
”I en tid med mange fossile tilbageslag og klimanøl er det utroligt positivt, at Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen spiller ud med et 90 pct. reduktionsmål for fællesskabet i 2040. Flere lande, herunder Danmark, har presset på for det, og det er dejligt, at Kommissionen har lyttet til de grønne frontløberlande i stedet for at lytte til de fodslæbende nationer og kræfter, der arbejder på at rulle EU´s klimapolitik tilbage,” siger han.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at det bliver et minimumsmål, så man i EU´s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere.
”Det europæiske klimaråd har i deres seneste statusrapport her i januar anbefalet, at EU sætter et klimamål på 90-95 pct. i 2040, og vi håber virkelig, at EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede landmænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa.”

Billigst at vælge dybgrøn strategi

Bjarke Møller vurderer, at det er realistisk og muligt at hæve EU´s reduktionsmål til 95-100 pct. i 2040-45, så det både gavner naturen, biodiversiteten, økonomien, beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft. Han henviser til en impact assessment rapport, hvor Kommissionen har lavet. Den viser, at det faktisk er mere omkostningseffektivt at satse på et grønnere LIFE-scenarie, hvor man fokuserer mere på adfærdsændringer, ressource- og energibesparelser og cirkulær økonomi og laver en mere ambitiøs grøn omstilling af landbruget og transportsektoren.

”Det glæder os i Rådet for Grøn Omstilling, at Kommissionen anbefaler en udfasning af de fossile subsidier og lave en mere effektiv energibeskatning. Med kloge økonomiske incitamenter kan vi få en meget hurtigere udrulning af vedvarende energi, energieffektiviseringer og en elektrificering af alle erhverv, og der er et stort potentiale for at sætte turbo på den omstilling.”

Landbruget bør ikke slippe for at levere

”Der venter en hård politisk kamp om EU´s 2040-klimamål, og det er vigtigt, at alle grønne kræfter presser hårdt på for at løfte ambitionerne. Vi skal også have pillet nogle af de værste tidsler ud af Kommissionens udspil. I deres foretrukne scenarie tør de ikke rigtig gøre noget ved landbrugets drivhusgasudledninger, og midt i klimakrisen bør EU ikke ryste i bukserne over at se nogle vrede bønder blokere vejene. EU bør proaktivt omstille landbruget i grøn retning, så fremtidens landmænd bliver klimastøtter og ikke skader naturens biodiversitet. Det savner vi konkrete forslag til i Kommissionens udspil,” siger Bjarke Møller.

“Vi skal også i gang med lagre meget mere CO2 i skovene, og det er muligt, hvis vi stopper med at brænde fast træbiomasse af og planter langt flere træer. En af de værste tidsler i Kommissionens udspil er deres hårde satsning på øget industriel CO2-fangst. Det er en dyr og risikabel strategi, og den vil koste skatteborgerne flere penge, end hvis man investerer målrettet i energieffektivisering, vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i Europa,” fastslår han.