Nyt undervisningsmateriale skal gøre elever mere miljøbevidste

24. september 2019
Undervisningsmaterialet ‘Plastikhelteskolen’ er udviklet af Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien som en del af Projekt Plastfrit Hav. Materialet er beregnet til faget natur/teknologi på 5.-6. klasses niveau, og det består af tekst, film, øvelser og en lærervejledning.

Formålet med dette undervisningsmateriale er at skabe kritisk refleksion og bevidst handling hos eleverne på baggrund af et konkret samfundsmæssigt og teknologisk eksempel, nemlig produktionen af plastik og forbruget af plastik. Eleverne bliver klogere på, hvordan vi hver især kan tage ansvar og gøre en forskel for miljøet – alene ved at handle anderledes og lære, at der findes alternativer til ’brug og smid væk’-kulturen.

Find materialet til Plastikhelteskolen nederst på siden og mød Super-YouTuberen Plastikhelten Henning i disse to film, der handler om plastikforurening. Den første film handler om omfanget og konsekvenserne ved plastikforurening. Den anden film handler om løsninger til hvad du selv kan gøre i din hverdag, for at bekæmpe plastikforurening.

https://www.youtube.com/watch?v=zmund0e39KM

Om plastikforurening
https://www.youtube.com/watch?v=oef_iaiQDYY

Løsninger til at bekæmpe plastikforurening

Kontakt

Lone Mikkelsen

Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi (på barsel)

(+45) 3318 1934
lone@rgo.dk

Undervisningsmateriale