Indlægget er bragt i Politikken d. 21/5, 2019 og underskrevet af: 

Henrik L. Bang, Bygherreforeningen; Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri; Lene Espersen, Danske Arkitektvirksomheder; Thomas Damkjær Petersen, Ingeniørforeningen IDA; Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører; Lars Autrup, Akademisk Arkitektforening; Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme; Gert Johansen, Konstruktørforeningen; Simon O. Rasmussen, Tekniq Arbejdsgiverne; Claus Ekman, Det Økologiske Råd; Peter Rathje, Project Zero; Martin Manthorpe, NCC A/S; Katrine Bjerre M. Eriksen, SYNERGI; Gunde Odgaard, BAT-Kartellet; Ejner K. Holst, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Vi skal have grønne boliger, og det må den kommende regering hjælpe på vej

Klimadebatten handler ofte om kød, flyrejser og elbiler. Det er naturligvis helt centrale indsatsområder. Men vi glemmer alt for ofte de andre muligheder for grøn omstilling, der ligger ligefor: vores boliger og bygninger. Samlet set udgør vores bygninger et kæmpe uforløst klimapotentiale.

I Danmark bruger vi ikke den energi, vi producerer, tilstrækkelig klogt. Et af de centrale områder, hvor vi bør sætte ind, er i bygningsmassen, hvor al for megen energi siver ud, fordi vi ikke foretager de nødvendige grønne forbedringer.

Vi har over 2 millioner bygninger: mere end 1 million parcelhuse og hundredtusinder af etageejendomme, kontorbygninger, fabrikker, skoler, børnehaver og plejehjem. Samtidig bruges der alt for meget energi i vores industri, fordi vi ikke foretager de nødvendige effektiviseringer, og vi kunne bruge industriens overskudsvarme til at opvarme tusindvis af boliger.

Vi har på tværs af virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforbund og ngo’er skabt en grøn alliance for at efterlyse klimahandling. Vi kommer her med en udstrakt hånd til den kommende regering: Lad os bruge de næste fire år på sammen at gøre vores boliger og bygninger klimavenlige. Vi efterlyser kort sagt mere grøn logik i klimaindsatsen.

Den grønne omstilling af energisystemet skal sikre, at Danmark i 2050 er uafhængig af fossile brændstoffer. Desværre går udviklingen lige nu den forkerte vej. Holder vi vores nationale indsats op mod anbefalingerne fra FN’s klimapanel, gør vi langtfra nok for at komme i mål med den grønne omstilling. Vores energiforbrug steg sidste år i stedet for at falde.

Til trods for det store potentiale er grønnere bygninger et indsatsområde, som har været massivt underprioriteret. Som et resultat af den seneste energiaftale bliver der politisk slækket på ambitionerne, der mangler mål for indsatsen, og emnet har været fraværende i de hidtidige klimaforhandlinger. Det er en fejl.

Energieffektivisering af bygningsmassen handler bl.a. om at efterisolere og renovere bygninger, erstatte forældet teknologi med grønnere og mindre energiforbrugende løsninger, sikre, at byggeriet lever op til de høje energikrav samt en kvalificeret bygningsdrift. Kort sagt handler det om at reducere energispild og forbruge vores energi med omhu. Vores samlede bygningsmasse står for omkring 35 procent af det samlede danske energiforbrug og 20 procent af CO2-udledningen. Det går derfor ikke fortsat at ignorere vores bygningsmasse som et centralt omdrejningspunkt for klimaindsatsen.

Det giver på alle måder god mening at sætte skub i energieffektiviseringsindsatsen i bygninger, herunder flere markante fordele, som bliver overset i den aktuelle energi- og klimapolitiske diskussion. Renoverede bygninger har en væsentlig betydning for vores indeklima, f.eks. skoleelevers indlæring, fordi et godt indeklima både øger elevernes koncentrationsevne og forbedrer lærernes produktivitet og arbejdsmiljø.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at grøn omstilling er en god forretning. Mange danske virksomheder er blandt verdens førende i udvikling af energieffektive løsninger og produkter, og der er et globalt marked, som virksomhederne kan få del i, hvis der skabes et hjemmemarked som udstillingsvindue. Energieffektiviseringsløsninger har således et stort eksport- og vækstpotentiale.

Større grønne ambitioner vil dermed have en positiv indvirkning på beskæftigelsen. Den grønne økonomis effekt på den samlede økonomi er betragtelig.

Samtidig er det værd at bemærke Det Internationale Energiagenturs vurdering, at energieffektivisering globalt ventes at bidrage mere til den grønne omstilling end vedvarende energiproduktion. Agenturet vurderer, at globale investeringer i energieffektive løsninger vil repræsentere 5.000 milliarder kroner i 2040 som følge af implementeringen af Paris-aftalen. Det viser, hvor stor den globale efterspørgsel på energieffektive teknologier og knowhow bliver i fremtiden.

I spørgsmålet om energieffektivisering er det desværre hidtil blevet ved pæne erklæringer, gode intentioner og uindfriede løfter baseret på forventninger om, at udviklingen vil ske af sig selv. Derfor har vi en række ønsker til den kommende regering.

Politikerne bør definere langsigtede målsætninger for energieffektivisering. Det er en forudsætning for, at vi som branche kan arbejde systematisk og langsigtet med den grønne omstilling og løfte vores del af ansvaret. En række af vores nabolande har allerede sat ambitiøse mål for deres indsats for effektiviseringer i energiforbruget. Det er grøn logik, at Danmark gearer op. Målene bør være en del af en ny ambitiøs klimalov, som tusindvis af borgere har skrevet under på. Nu skal ordene omsættes til handling.

Desuden bør den kommende regering gennemføre en ambitiøs renoveringsstrategi, der går på tværs af alle sektorer. Det offentlige bør desuden være en grøn rollemodel, ligesom den offentlige sektor har muskler til at sætte skub i markedet og kan være med til at inspirere private husejere.

Samtidig bør den succesfulde energimærkning gøres obligatorisk for alle boliger med passende lang indfasning og ikke kun i forbindelse med salg og udlejning. Desuden bør det generelt overvejes, hvordan danskerne i endnu højere grad end i dag motiveres til at foretage de nødvendige energirenoveringer, f.eks. ved at gøre det nemmere, mere fordelagtigt og billigere at gøre deres bolig mere grøn.

En ny, forbedret energispareordning, hvor man kan give målrettede tilskud til tiltag, som ikke ellers vil blive udført, vil også være en vigtig måde at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Men samlet ønsker vi, at de folkevalgte tager et politisk ansvar for at få vores boliger og bygninger med i klimaindsatsen.

Vejen til et nyt energieventyr Danmark blev for alvor kendt på den globale energipolitiske scene, da det lykkedes os at afkoble vækst fra energiforbrug. Men vi skal videre. Klog energipolitik handler ikke om at vælge mellem vedvarende energi og energieffektivisering. For at komme i mål med den grønne omstilling skal vi både effektivisere vores energiforbrug og sikre udbygningen af vedvarende energi.