Debatindlæg bragt i Altinget den 20. december 2019
Af Christian Jarby, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Klapsalver under klimatopmødet i Madrid til Danmarks nye klimalov. Ros fra os grønne organisationer herhjemme.

Målet med 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 er bestemt ambitiøst og kan forhåbentligt inspirere andre lande til at følge trop. 

Nu skal der så handling bag ordene, og det hårde arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning skal i gang.

Det skal ske over hele linjen, og her bliver det afgørende, at vi sætter forbruget af energi ned.

Vi kan ikke blot sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. 

Ude af trit med klimaambitioner
Nye tal fra en analyse udført af EA-Energianalyse for alliancen Grøn Logik viser, at hvis vi ensidigt fokuserer på at fremme udbygningen af vedvarende energi frem for at satse langt mere på energieffektivisering, bliver den grønne omstilling samlet set 120-160 millarder kroner dyrere frem mod 2050. 

Produktionen af grøn energi kræver desuden højspændingsmaster i landskabet, råstoffer og energi.

Så alt i alt bliver vi nødt til at gøre samfundet så energieffektivt som muligt, så vi både mindsker presset på naturressourcerne, samtidig med at vi udbygger med vindmøller, solceller og varmepumper.

Derfor går det ikke, at Danmark med et lovforslag, der netop nu har været i høring, skærer i de penge, der bruges til at fremme energibesparelser. Det er helt ude af trit med de nye klimaambitioner.

Det drejer sig om ’Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelse i energiforbruget mv.’ En del af forslaget er udmærket, men på ét område går det den forkerte vej.

Det handler om de ændringer, der gælder støtteordninger til energibesparelser i bygninger og proces.

Disse skal erstatte den tidligere energispareordning, som også forpligtede energiselskaberne til at gennemføre energibesparelser.

Plads til at halte efter
Den nye lov er en udløber af Energiaftalen af 29. juni 2018, hvor den daværende regering indgik en bred aftale med Folketingets partier om de fremtidige energipolitiske tiltag.

Et element i aftalen var, at der i stedet for den eksisterende energispareordning skulle indføres en markedsbaseret tilskudspulje i 2021-2024 målrettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energiforbrug i bygninger.

Tilskudspuljen blev senere i forbindelse med lovforslagets forberedelse delt i to puljer til henholdsvis boliger og erhverv.

Til og med 2020 er rammen for energiselskabernes spareindsats cirka 1,5 millarder kroner. Med de nye puljer, der træder i stedet for, indskrænkes rammen til cirka en tredjedel, nemlig 500 mio. kroner per år fra 2021 og frem.

Selv om de nye ordninger administreres mere effektivt for at opnå større energibesparelser per støttekrone end under den eksisterende ordning, frygter vi, at denne nedprioritering vil gå meget ud over energibesparelser i Danmark. 

Lovforslaget indeholder således ikke en vurdering af omfanget af de energibesparelser, man forventer at opnå, og hvor meget ordningen skal bidrage med i forhold til at opnå de nationale forpligtelser til gennemførelse af energibesparelser.

Det skal som minimum være på plads, for Danmark halter allerede bagefter.

Vi venter i spænding
EU-kommissionen har tidligere i år set på medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner. Og her fik Danmark hård kritik for ikke at gennemføre en stor nok indsats for at fremme energieffektivitet.

Der er brug for et kursskifte, øgede ambitioner og politikker for at sænke energiforbruget.

Det handler om at kunne nå EU’s mål om at øge energieffektiviteten med 32,5 procent i 2030 og i det hele taget leve op til målene fra Paris-aftalen. 

Ifølge EU’ Energieffektiviseringsdirektiv (EED) skal Danmark gennemføre energibesparelser svarende til 0,8 procent af energiforbruget per år i perioden 2021 til 2030.

Ændringerne i det nye lovforslag rejser efter vores vurdering tvivl om, hvorvidt Danmark vil være i stand til at leve op til disse energisparemål.

I foråret skal regeringen fremlægge en klimahandlingsplan. Vi venter i spænding på at se, om de samlede indsatser til energieffektivisering her vil leve op til EU’s krav. 

Ikke spar på energieffektivisering
De støtteordninger, der ifølge lovforslaget nu oprettes, gavner klimaet men har også andre fordele. En af puljerne går til boliger. Her kan man søge midler til at energirenovere.

Det gavner både CO2-udledningen, beboernes varmeregning og giver et sundere indeklima med mindre træk og uden skimmelsvamp.

En anden pulje går til erhverv, hvor virksomheder kan søge penge til at effektivisere deres energiforbrug. Det giver dem en konkurrencemæssig fordel, at de kan køre deres forretning med mindre energi. 

Alt i alt giver det også god mening for både beboere, erhverv og klima at satse på energieffektivitet. Og det er problematisk, at man i dette lovforslag skyder udfordringen mere eller mindre til side, frem for at styrke og udvikle området.

Hvis vi vitterligt skal finde vejen mod målet på 70 procents CO2-reduktion, som verden i øjeblikket roser os for, så skal regeringen satse på at få det samlede energiforbrug ned.

Det duer ikke at spare på energieffektivirisering netop nu, hvor Danmark har forpligtet sig med en ambitiøs klimalov.