CO2-udledningen fra træ bør opgøres, hvor den udledes
70-procentsmålet blev besluttet under forudsætning af, at biomasse regnes CO2-neutral. Men det ændrer ikke på, at CO2-udledningen fra biomasse bør opgøres og ideelt set medregnes, præcis som CO2 fra fossile brændsler.
Debatindlæg bragt i Altinget Forsyning den 29. april 2021 af Annika Lund Gade, rådgiver og projektmedarbejder i Rådet for Grøn Omstilling og Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
For at synliggøre CO2-udledningen fra træ og sidestille afbrænding af fossile brændsler og træ, så foreslår Rådet for Grøn Omstilling, at CO2-udledningen fra træ fremover opgøres, hvor den udledes. CO2-optag i træer kan så modregnes som klimagevinst, der hvor optaget sker.
Danmarks anvendelse af biomasse i el- og varmeforsyningen er steget eksplosivt siden 1990. Det har været med til at få de fossile brændsler ud af energiforsyningen, hvilket er fint.
Er ikke klimaneutralt
Men det giver store udfordringer på en række andre punkter. Træafbrænding er ikke klimaneutralt, og akut mangel på dødt ved i skove, parker og haver forringer biodiversiteten markant.
Endelig importerer Danmark over 95 procent af træpillerne til vores energiproduktion, og trods nye miljøkriterier, er der reelt ikke effektiv kontrol af genplantningen.
Hvis resten af verden erstattede deres fossile brændsler med træ efter den danske model, så ville mange af verdens skove hurtig blive brændt ned. Det er ikke et eksempel til efterfølgelse. Afbrænding er ikke grøn omstilling.
Årsagen til, at afbrænding af biomasse er blevet populært i energiforsyningen, er fordi biomassen – modsat fossile brændsler – regnes helt CO2-neutral ved afbrænding. Til trods for, at afbrænding af biomasse udleder CO2.
Præcis som når kul afbrændes. Et kilo CO2 fra biomasse giver præcis samme globale opvarmning som et kilo CO2 fra kul. Klimaet kan ikke se forskel. Baggrunden for denne forskelsbehandling er en antagelse om, at tilbageværende, nyplantet biomasse hurtigt optager den udledte CO2 fra afbrænding af biomassen, så regnestykket går i nul.
Det er der egentligt ikke noget galt i klimamæssigt. Hvis ellers regnestykket over en kort årrække går i nul, hvad der indtil videre ikke forelægger dokumentation for. Og hvis der ikke er en smartere anvendelse af biomassen eller en grønnere måde at producere energien på.
Men det ville nu være logisk at opgøre CO2-udledningen fra træ, hvor den udledes. CO2-optag i træer (i Danmark eller udlandet) kan så modregnes som klimagevinst, der hvor optaget sker.
En sådan standardiseret opgørelse vil skabe klarhed om både, hvor meget afbrænding af træ bidrager til de nationale CO2-udledninger, samt hvor meget af den udledte CO2, der faktisk genoptages i skovene – i stedet for som nu naivt at antage, at det hele bare går i nul inden for kort tid.
CO2-udledningen fra el- og varmeforsyningen
I tabellen ses størrelsesordener for CO2-udledningen (CO2-ækvivalenter) fra el- og varmeforsyningen beregnet på basis af Energistyrelsens seneste Energistatistik fra 2019 og DCEs opgørelse over black carbon (BC) fra træ (primært fra privat brændefyring).
Det ses, at den danske CO2-udledning fra el- og varmeforsyningen kun er faldet godt 22 procent siden 1990, når CO2 og black carbon fra træafbrænding medregnes (det vil sige når træ ikke regnes CO2-neutralt).
Faldet skyldes primært mere vindenergi. Faldet er langt under halvdelen af det fald på 56 procent, der officielt opgøres, når træ regnes CO2-neutralt.
Mens den faktiske CO2-udledning i 1990 (med CO2 fra træ) var syv procent højere end i de officielle angivelser (uden CO2 fra træ), så var den faktiske CO2-udledning i 2018 omkring 90 procent højere end den officielt angivne. Afstanden mellem de to stiger således, og er vokset yderligere siden 2018, da træforbruget er steget.
Kan ikke skifte opgørelsesmetode
70-procentsmålet blev besluttet under forudsætning af, at biomasse regnes CO2-neutral, og målet nås ikke i 2030 uden antagelsen. Derfor kan vi ikke skifte opgørelsesmetode midt i perioden – udadtil må vi fortsat bruge den metode, som anvendes af EU og af FN.
Men det ændrer ikke på, at CO2-udledningen fra blandt andet stammer og grene bør opgøres og ideelt set medregnes, hvor CO2 udledes – præcis som CO2 fra fossile brændsler.
Til gengæld bør CO2-optag i resterende og genplantede træer opgøres som en klimagevinst, hvor optaget sker. Dette kan umiddelbart gøres for danske skove.
Det bør undersøges, hvorvidt en modregning for import af træbiomasse kan indregne og foretages eksempelvis ved hjælp af handel med CO2-kvoter – frem mod udfasning af biomasseafbrænding i 2035.