Direktivet for Vedvarende Energi stiller krav til, hvor stor en andel vedvarende energi, der bliver brugt i bl.a. transportsektoren i EU’s medlemslande. Lovgivningen har dermed stor indflydelse på, hvor meget fossilt brændstof, der indgår i transportsektoren, og hvor meget der skal fortrænges via iblanding af biobrændstoffer eller ved brug af fx el-køretøjer.

”Da lovgivningen trådte i kraft for omtrent 10 år siden, skabte EU et umætteligt behov for iblanding af biobrændstoffer i transportsektoren, der i nogle tilfælde udleder mere end de fossile brændstoffer, de erstatter,” siger Daria Rivin, rådgiver i klima og transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter:

”Kommissionen har haft en enestående mulighed for at rette op på den fejlagtige afhængighed af særligt afgrødebaserede biobrændstoffer, såsom palme- og sojaolie, ved fx at lave et forbud, ligesom vi har gjort i Danmark og i andre EU-medlemslande. I stedet fortsætter den uholdbare jagt på klimabelastende biobrændstoffer rundt om i verden, der de sidste 10 år har ryddet skovområder på størrelse med hele Holland.”

Kommissionen foreslår at lovgivningen skifter fra et krav om iblanding af blandt andet biobrændstoffer i benzin og diesel, til et CO2-fortrængningskrav. Det vil sige, der foreslås at man skifter fra at have fokus på mængden af biobrændstoffet der blandes i (kvantitet), til i stedet at fokusere på, hvor meget CO2 brændstoffet fortrænger (kvalitet).

”Umiddelbart lyder det positivt med et fortrængningskrav. Problemet er bare, at der ikke bliver stillet krav om at medregne de indirekte klimaeffekter fra biobrændstofferne; det man kalder ILUC-værdierne. Et fortrængningskrav havde særligt givet mening, hvis Kommissionen havde beholdt multiplikatoreffekten, der tog højde for el-køretøjers markant lavere energiforbrug, sammenlignet med et køretøj, der fortrænger CO2 gennem iblanding af biobrændstof,” siger Daria Rivin.

Kommissionen foreslår desuden at målet for brug af avancerede biobrændstoffer, baseret på affald og restprodukter, øges. Det rejser bekymring hos Daria Rivin:

”Biobrændstoffer baseret på restprodukter er en begrænset ressource, i og med, det er et restprodukt. Derfor er det ikke skalerbart eller en langsigtet løsning, vi kan bruge i så stor skala efter 2030. Vi kan risikere at olieselskaber plyndrer hele planeten for begrænsede rester, for at vi i EU når vores øgede målsætning – og det kan føre til markedsforvridning og potentielt også svindel. Derfor skal der stilles strengere krav til brug af biobrændstoffer baseret på restprodukter, så vi undgår denne problematik.”

Hun lægger vægt på, at der også er nogle positive aspekter i Kommissionens forslag. Fx at brændstofleverandører får mulighed for at tælle elektricitet med for at nå målsætningen, og ikke kun, som hidtil, via iblanding af biobrændstoffer.

”Et system der gør det muligt for brændstofleverandører at tælle elektricitet med som drivmiddel, er meget positivt. Det afspejler den grønne fremtid vi gerne skulle se ind i, med et stigende antal el-køretøjer på vejene. Men det skal sikres at al el tælles med på en nem måde og kan konkurrere på lige vilkår med biobrændstoffer, så vi minimerer brugen af biobrændstoffer og i stedet fremmer el-køretøjer,” siger Daria Rivin.

EU-Kommissionens forslag skal nu behandles af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd før det bliver til endelig EU-lovgivning.