Debatindlæg bragt i Børsen den 20. januar 2020 af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.

Det er indlysende fornuftigt at beskatte forurening og ressourceforbrug endnu højere, så private indkomster og virksomhedernes værdiskabelse til gengæld kan beskattes mindre. Samfundet skal i højere grad beskatte aktiviteter, som ønskes minimeret, og ikke værdier, der ønskes maksimeret.

En grøn skattereform har mange fordele. Det bliver økonomisk attraktivt at minimere forurening og ressourceforbrug. Dette kan i høj grad ske ad teknologisk vej og via simple adfærdsændringer. Ofte indvendes, at en grøn skattereform ikke fungerer, fordi provenuet netop falder, når forureningen og ressourceforbruget falder. Men dette kan modvirkes ved at forøge de grønne skatter pr. enhed i takt med faldende forurening og ressourceforbrug. Og via skatter på fortsat flere uønskede aktiviteter.

Sænkede indkomstskatter som følge af en grøn skattereform vil ligeledes motivere endnu flere til at tage uddannelse og job. Det kan få flere i alle indkomstgrupper til at yde en ekstra indsats. Endelig bliver det lettere at holde på dygtige danskere, så de bliver og bidrager til værdi og udvikling i Danmark. Dette er netop, hvad samfundet har brug for. Og en skattereform, der samtidig belønner de mest bæredygtige virksomheder i branchen, og derved fremmer en grøn erhvervsudvikling.

Men skattereformen skal tænkes grundigt igennem. Sociale skævheder kompenseres let via en grøn check for lavindkomstgrupper. I sagens natur er det dog sjældent lavindkomstgrupper, der har et højt forbrug. Skattereformen bør laves hen over midten, så husejere, der investerer i bedre isolering og varmepumper, og virksomheder, som investerer i energieffektiv teknologi, får en transparent og langsigtet investeringshorisont.