Vi skal stå sammen om at beskytte danskerne bedre mod problematisk kemi
Tallene taler deres tydelige sprog. To ud af tre danskere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter, viser tal fra Svanemærket.
Samtidig viser erfaringer fra Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, at mange borgere er utrygge, når de skal købe en lang række forbrugerprodukter.
Og en helt ny undersøgelse fra Norstat for Forbrugerrådet Tænk viser, at kemi – ifølge danskerne – er blandt de allervigtigste forbrugerpolitiske sager netop nu. Og det har danskerne desværre helt ret i.
Med den såkaldte ”kemi-omnibus”, som Europa-Kommissionen lancerede sidste sommer og som lovgiverne i EU netop har færdigforhandlet, vil kemiske stoffer, der kan være kræftfremkaldende eller kan skade vores evne til at få børn fremover fortsat vil kunne bruges i kosmetik og plejeprodukter i markant længere tid end i dag. Selv efter at forskning har konkluderet, at stofferne kan skade vores helbred.
Regeringens embedsmænd, der normalt formulerer sig forsigtigt, skrev i efteråret i et notat til Folketinget om konsekvenserne af kommissionens forslag: ”Det vil betyde, at der kan være større risiko for udvikling af kræft, skade på ufødte børn eller på forplantningsevnen i forhold til i dag.”
Og som om det ikke var bekymrende nok, risikerer et nyt forslag fra Europa-Kommissionen om fødevare- og fodersikkerhed markant at svække EU’s pesticidregler.
En række danske organisationer vurderer, at forslaget kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden, forbrugersikkerheden, naturen og beskyttelsen af det danske drikkevand.
Samtidig er revisionen af EU’s kemikalielovgivning, REACH, endnu engang udskudt på ubestemt tid. Det er ellers her, der kunne ske vigtige positive ændringer, som kunne beskytte forbrugerne og miljøet bedre mod skadelig kemi.
Der er også trends i samfundet, som trækker i den gale retning. Selv små børn er nu målgruppe for kosmetik, der både kan indeholde stoffer, der kan være hormonforstyrrende og give allergi.
Varer fra online platforme med skadelig kemi kommer i stadig stigende omfang over grænserne. Det betyder vi kan forvente øget pres på folkesundheden og miljøet fra kemikalierne.
Samtidig kommer der ny forskning, som viser vi har behov for at øge beskyttelsen mod farlige stoffer.
Heldigvis er der i Danmark overvejende politisk enighed om, at EU i øjeblikket trækker i den gale retning på kemi-området. Den enighed får vi brug for, i en fortsat stærk og fælles dansk indsats i EU fra regering, myndigheder og sundheds-, miljø- og forbrugerorganisationer, der skal begrænse brugen af den uønskede kemi i EU.
Vi skal ikke give op. Vi skal stå sammen og insistere på forbedringer, der kan skærme både mennesker og miljø mod unødig udsættelse for blandt andet allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.
Samtidig skal vi også være realistiske. Og derfor bør Folketinget og regeringen straks iværksætte en langt større national indsats mod problematisk kemi, så vi med forstærket forskning, oplysning og nationale forbud kan skærme danske forbrugere mod problematiske stoffer og samtidig presse på i EU for styrket regulering.
I 2022 ville et enigt Folketing arbejde for et giftfrit miljø, hvor kemikalier produceres og anvendes på en måde, der beskytter miljøet, biodiversiteten og de nuværende og kommende generationer mod skadelige kemikalier.
Dette må også være målet for den nydannede regering og det nyvalgte folketing.
Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 23. juli 2026, og er skrevet af Winni Grosbøll fra Forbrugerrådet Tænk, Anne Holm Hansen fra Astma Allergi Danmark, Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, Anna-Maria Andersson fra Center for hormonforstyrrende stoffer, Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for allergi, Mette Hoffgaard Ranfelt fra Danmarks Naturfredningsforening, Rina Ronja Kari fra Miljømærkning Danmark, Lone Hjorth Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling, Phillippe Grandjean fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Tina Kold Jensen, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Xenia Trier, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Terje Svingen, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Marie Holmer, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Marta Axelstad, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Hanna K.L. Johansson, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Sofie Christiansen, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Anna K. Rosenmai, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Louise Ramhøj, DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, Kristian Almstrup, International Center for Research and Research Training in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health (EDMaRC), Hanne Frederiksen, EDMaRC, Niels Jørgensen, EDMaRC, David Kristensen, EDMaRC, Stine Holmboe, EDMaRC, Lærke Priskorn, EDMaRC, Casper Hagen, EDMaRC, Anders Rehfeld, EDMaRC.
