Debatindlæg bragt i Altinget den 21. august 2020 af Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling og Jeppe Røn Hartman, politisk chef, Drivkraft Danmark

For et år siden gik Drivkraft Danmark og Rådet for Grøn Omstilling sammen for at gøre Folketingets Klima-, energi-, og forsyningsudvalg opmærksom på de store praktiske og klimamæssige udfordringer med implementeringen af det såkaldte brændstofkvalitetsdirektiv i 2020.

Nu står vi her så igen. Udfordringen er stort set den samme i 2021, og intet tyder på, at vi ikke igen om et år skal tale målsætninger for bioiblanding og bæredygtighed.

Da partierne sidste år forhandlede om den danske implementering af brændstofkvalitetsdirektivet, havde det været kendt i over ti år, men skiftende regeringer havde skubbet de nødvendige beslutninger foran sig. Det betød, at der først i december 2019 kom klarhed over, hvordan Folketinget ønskede, at brændstofleverandørerne skulle leve op til lovgivningen i 2020.

Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050. 

En ting er, at det naturligvis var meget udfordrende for branchen, at den kort før årsskiftet ikke vidste, hvilke brændstoffer den skulle indkøbe og sælge i det kommende år. En anden ting er, at den klimamæssige effekt slet ikke blev så positiv, som den kunne være blevet, hvis man havde taget implementeringen alvorligt i tide.

Brug for klare rammebetingelser
En forudsætning for, at der kommer grønne varer på hylden, er nemlig, at der opstilles klare og langsigtede rammebetingelser for dem, der skal producere, levere og sælge de grønne produkter – ligesom vi kender det fra blandt andet elbiler og vindmøller.

Da man til sidst kom frem til en politisk acceptabel løsning, var stemningen da også, at man måtte gøre sig umage for ikke at havne i samme situation en anden gang.

Derfor opfordrede et stort flertal i Folketinget i februar “regeringen til at fremlægge en langsigtet plan til sikring af alternative drivmidler efter 2020 med fokus på CO2-fortrængning og påbegynde forhandlingerne inden sommerferien 2020”.

Det skulle sammen med den kommende klimahandlingsplan bidrage til at fremme produktionen og efterspørgsel efter grønne brændstoffer til gavn for klimaet og dansk erhvervsliv. I den forbindelse blev særligt Power-to-X nævnt som et oplagt dansk væksteventyr.

Alligevel står vi nu i en situation, der til forveksling ligner den fra sidste år. Med udmeldingerne fra i vinter skulle man tro, at politikerne denne gang brugte anledningen til at fokusere på det langsigtede perspektiv og ikke kun på det kommende år.

Med et ambitiøst og stigende CO2-fortrængningskrav frem mod 2030 og 2050 vil man nemlig kunne sikre, at også den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, gøres CO2-neutal – ikke kun på papiret, men også i den virkelige verden.

Politikere bør genoverveje løsningen
Men nej. Desværre kan man den 14. august læse i Altinget, at der igen i år lægges op til en lappeløsning, hvor sidste års aftale forlænges med endnu et år. Det vil sikre, at Danmark også i 2021 lever op til EU-direktiverne, men vi får ikke en afklaring af, hvad der sker fra 2022 og frem.

Dermed undgår vi næppe en gentagelse næste år, og vi får ikke sendt de nødvendige langsigtede signaler til markedet om, at fremtidens drivmidler er grønne drivmidler, der leverer reelle CO2-reduktioner – uanset om der er tale el, brint, biogas, avancerede biobrændstoffer, Power-to-X eller noget andet, vi endnu ikke kender.

Herfra skal lyde en opfordring til politikerne om at genoverveje den løsning, der stilles i udsigt. Branchen, klimaet og markedet har brug for en løsning, der både afklarer de kortsigtede EU-krav og samtidig peger frem mod 70 procent-målet i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.