Debatmøde: Fra landbrugsstøtte til klimastøtte i EU
Der skal fart på landbrugets grønne omstilling! EU’s landbrug får årligt støtte for mere end 400 mia. kroner, hvilket svarer til 1/3 af EU’s samlede budget. Derfor er det nærliggende at spørge: Skal vi omlægge landbrugsstøtten til klima-, miljø- og naturstøtte?
Landbrugsstøtten gives primært som direkte hektarstøtte, men også delvist via eco-schemes samt grønne puljer. Noget af støtten gives altså allerede til klima, miljø og naturtiltag.
EU-Kommissionen er i gang med at udtænke, hvordan landbrugsstøtten skal se ud efter 2027 – og med landbrugets klimaudledning og påvirkning af miljø og natur, kan de enorme støttesummer spille en afgørende rolle for grøn omstilling af landbrugssektoren.
Men hvordan skal en ny reform se ud? Og hvordan når vi i mål med omstillingen af landbrugssektoren? Skal vi gøre endeligt op med den direkte hektarstøtte? Skal fremtidens landmænd i lige så høj grad være naturforvaltere som de er fødevareproducenter?
Kom med til debat på Folkemødet.
Tid: 14. juni 2024 10:30 – 10:55
Sted C34 – Klima- & Energiscenen
Paneldeltagere:
– Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef Økologisk Landsforening
– Lars Gregersen, Direktør, Landbrugsstyrelsen
– Niklas Sjøbeck Jørgensen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
– Torsten Hasforth, cheføkonom, CONCITO
Mere info om eventet her
Find vores andre debatmøder på Folkemødet her
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.