Hvad betyder de kommende klima-, miljø og cirkulære krav for den danske bygge- og anlægsbranche?

EU har sat fart på den cirkulære omstilling. I de næste år kan vi forvente en bølge af klima-, miljø- og cirkulære krav fra EU skylle ind over bygge- og anlægsbranchen – krav som frem mod 2030 vil få stor betydning for og kræve cirkulær handling på en lang række områder på tværs af hele den danske bygge- og anlægssektor. Men hvad ligger der helt konkret i den samlede pakke af klima-, miljø- og cirkulære krav der kommer rullende fra EU? Hvordan arbejder man med at implementere alle disse krav hos myndighederne? Hvordan ser den danske bygge- og anlægsbranche på kravene, og hvordan ruster de sig til en grønnere og mere cirkulær fremtid?

Webinaret vil blandt andet komme omkring de kommende krav i Construction Product Regulation (CPR), Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR), EU Emission Trading System, og EU Taksonomien for bæredygtige investeringer.

Webinarer afholdes:

TORSDAG D. 16. maj 2024 kl. 9.00-10.00

Link til webinaret sendes inden mødet.

PROGRAM

9:00-9.05 Velkomst v/ Ulrikke Nelboe Møllegård, Rådet for Grøn Omstilling
9.05-9.25 EU’s kommende krav – en cirkulær gamechanger for bygge- og anlægsbranchen?
v/ Ulrikke Nelboe Møllegård, Rådet for Grøn Omstilling
9.25-9.35 Hvordan forbereder Social- og boligstyrelsen sig til implementeringen af de kommende krav i CPR?
v/ Social- og boligstyrelsen
9.35-9.45 Hvad tænker bygge- og anlægsbranchen om de kommende krav, og hvordan ruster de sig til en grønnere og mere cirkulær fremtid?
v/ DI Byggeri
9:45-10.00 Q & A
Tak for i dag

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers

Kontakt

Ulrikke Nelboe Møllegård

Rådgiver, Cirkulært byggeri og ressourcer

(+45) 2855 4865 ulrikke@rgo.dk

Del på sociale medier