Ordinær generalforsamling den 28. maj 2024

Rådet for Grøn Omstilling indkalder til generalforsamling 2024. Generalforsamlingen bliver afholdt som et fysisk møde og er kun for medlemmer af Rådet for Grøn Omstilling.

Tid: 28. maj 2024, kl. 15.30-17.00.

Sted: Danske Patienter, Kompagnistræde 22, 1., 1208 København K

 

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent

2. Godkendelse af bestyrelsens beretning

3. Godkendelse af regnskab, budget og kontingent

4. Indkomne forslag

5. Valg til bestyrelsen

6. Valg af revisor

7. Eventuelt

Bemærkninger til punkterne:

Ad 2 og 3) Årsberetning og årsregnskab for 2023, samt budget for 2023, udsendes senere.

Ad 4) Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være modtaget i Sekretariatet senest den 14. maj 2024.

Ad 5) På valg: Der skal vælges tre medlemmer til bestyrelsen for en toårig periode og to suppleanter for en etårig periode.

Christian Sparrevohn og Bo Asmus Kjeldgaard, der sidder i bestyrelsen, genopstiller. Peter Bach træder tilbage efter mange år i bestyrelsen.

Som suppleanter genopstiller Pernille Hagedorn-Rasmussen og Tue Damsø.

Opstillingsberettigede medlemmer skal senest den 14. maj meddele deres kandidatur til Sekretariatet.

Fra den nuværende bestyrelse har Birgitte Boesen, Dorte Mondrup, Lars Pehrson og Lykke Margot Richard stadig et år tilbage af deres valgperiode. Det samme gælder suppleanterne

Ad 6) Bestyrelsen indstiller Trekroner Revision.

På bestyrelsens vegne

Christian Sparrevohn, forperson for RGO

Del på sociale medier