Bæredygtigt byggeri giver også bedre liv
Klimavenligt byggeri kan afhjælpe ensomhed og dårlig trivsel, hvis der sættes mål for sociale kvaliteter. Det kan spare os for milliarder, så det er oplagt at inkludere den sociale bæredygtighed i strategien for bæredygtigt byggeri, skriver tre debattører.
Debatindlæg bragt i Altinget den 16. september 2020 af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Søren Dyck-Madsen og Camilla Damsø, seniorkonsulenter i Concito.
Udover at gavne klimaet kan bæredygtigt byggeri give danskerne et bedre liv. Derfor bør regeringen slå to fluer med et smæk og prioritere både det sociale og klimamæssige i den kommende strategi for bæredygtigt byggeri.
Det er oplagt at kombinere målet om at reducere CO2-udledningen med løsningen på sociale udfordringer som ensomhed og utryghed. Inddrages de sociale aspekter i bæredygtigt byggeri, kan det føre til bedre livskvalitet hos mange danskere og spare samfundet for milliarder af kroner.
Bygningernes energiforbrug står for 20 procent af CO2-udledningen, og cirka 10 procent af Danmarks CO2-udledning foregår i bygge- og anlægsprocesser og i produktion af byggematerialer, jf. Klimapartnerskabet for byggeri.
Social trivsel kan spare os for milliarder
350.000 mennesker er ifølge Ældresagen ramt af ensomhed. Det koster samfundet over 8 milliarder kroner om året, blandt andet i sundhedsomkostninger. De sociale udfordringer kan blive reduceret ved også at rette fokus på sociale kvaliteter, når der bliver bygget bæredygtigt.
Erfaringer viser, at et klimavenligt bæredygtigt byggeri ofte kan afhjælpe ensomhed og dårlig trivsel, hvis der i byggeprojektet også sættes mål for sociale kvaliteter som eksempelvis færre ensomme, øget tryghed og flere fællesskaber.
Virkemidler til at renovere og nybygge socialt bæredygtigt er blandt andet større fokus på boligers indretning og udformning. Ligesom flere mødesteder og grønne områder også bidrager positivt.
Bæredygtig renovering og nybyggeri fokuserer med god grund på at nedsætte energiforbruget, begrænse farlige stoffer i materialer og mindske CO2-belastningen. Men det er helt oplagt at inkludere de sociale kvaliteter, samtidig med vi bygger mere klimavenligt.
Bedre social trivsel kan spare samfundet for milliarder. Og der findes i dag allerede en lang række værktøjer til, hvordan sociale kvaliteter kan inkluderes i større renoveringer og nybyggeri. Men de skal huskes.
Sociale kvaliteter bør indgå i den frivillige sociale bæredygtighedsklasse
Vejledningen for den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeri er et utroligt vigtigt skridt mod et mere grønt bæredygtigt byggeri. Men vejledningen kunne med fordel have inkluderet et kapitel om, hvordan sociale kvaliteter kan fremmes. Ligesom det er et vigtigt område også at inkludere i bæredygtighedscertificeringer som Svanemærket og DGBN-certificeringer.
Især i den almene sektor har der været tradition for at se på, hvordan større renoveringer og nybyggeri kan være med til at fremme trivslen blandt beboerne, og styrke sammenhængskraften i et boligområde. Denne tradition bør fortsættes.
Med den nye Boligaftale fra 2020 afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger i perioden 2021-2026. Det forventes, at 85-90 procent af renoveringerne i fremtiden vil indeholde grønne elementer, og der indføres et nyt grønt støttekriterium, en grøn screening og revurdering af renoveringsprojekterne på den eksisterende venteliste.
Den nye boligaftales fokus på at fremme klimavenlige løsninger i den almene sektor er positivt. Dette bør dog ikke ske på bekostning af sociale kvaliteter, men i kombination med fremme af sociale kvaliteter, ikke mindst i lyset af den generelle nedskæring i den boligsociale indsats i udsatte områder.
Den nye strategi for bæredygtigt byggeri er på vej. Den forventes forhandlet politisk, og udmønter sig forhåbentligt i nogle konkrete indsatser til at fremme et mere klimavenligt byggeri. Lad os nu også få inkluderet den sociale bæredygtighed. Det vil bidrage positivt både til klimaudfordringen og til en lang række store sociale samfundsudfordringer.