Det forventes, at der vil blive gennemført mange ventilationsprojekter i eksisterende etageboligbyggeri frem mod 2050 med henblik på at skabe bedre indeklima og energibesparelser. Med ca. 700.000 etageboliger med naturlig ventilation og 280.000 med mekaniske udsug er potentialet for bæredygtig renovering stort.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om “ Valg af ventilation med lav klimapåvirkning ved renovering af eksisterende etageejendomme”. Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave. 

Fremsynsnotatet fokuserer på, hvordan man finder de optimale løsninger til forbedring af ventilation og indeklima i eksisterende etagebygninger. Notatet inddrager konkrete erfaringer fra et renoveringsprojekt i bebyggelsen Frydenspark, hvor metoden til DGNB-certificering er brugt som grundlag for en tilpasset metode til bæredygtighedsvurdering af etablering af ventilation i forbindelse med renovering af typiske etageejendomme. 

Fremsynsnotatet kan dermed ses i sammenhæng med fremsynsnotaterne: ”Bygningsinstallationer i et bæredygtighedsperspektiv – Fokus på HVAC”, ”Værdien af et godt Indeklima” og ”Den frivillige bæredygtighedsklasse er et vigtigt skridt frem mod bæredygtigt byggeri”.

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, blandt andet at:

• Der kommer større opmærksomhed på bæredygtighed ved renovering, enten ved at beboere og bygningsejere efterspørger det eller i form af deciderede krav til maksimal klimapåvirkning ved renovering, som omtalt i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
• Byggeriets aktører skal kunne vurdere, hvilke ventilationsløsninger, der er mest bæredygtige i bredt set, og ikke blot have fokus på fx energibesparelser og driftsomkostninger alene. 
• Den trinvise indfasning af grænseværdier for klimapåvirkning for nybyggeri medvirker til at der skabes et marked for flere og helt nye produkter med lavere klimaaftryk.
• Mange af produkterne til nybyggeri vil også kunne anvendes ved renovering. 
• Den laveste klimapåvirkning fra renovering med ventilation opnås, hvor både klimapåvirkningen fra materialer og drift er lave.
• Det vil være fordelagtigt at anvende eksisterende føringsveje og kanaler, og dermed spare materialer, men også at det vil være en individuel vurdering fra gang til gang, hvad der er den bedste samlede løsning for en given bygning fra en given tid.   

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere.