Bygge- og anlægssektoren står for cirka 30 pct. af Danmarks samlede CO₂-udledning og genererer samtidig 43 pct. af alt affald i landet. Hvis vi skal nå vores klimamål, er en cirkulær omstilling af byggesektoren helt afgørende.

Den gode nyhed er, at dele af branchen allerede er begyndt at løfte opgaven, men der er mange benspænd på vejen til fuld cirkularitet, herunder indhold af skadelige kemikalier og et kludetæppe af lovgivninger, som peger i mange retninger. Samtidig nedriver vi 2-3 mio. eksisterende kvadratmeter hvert år, blot for at bygge 7-8 mio. nye.

I en virkelighed, hvor vi står overfor betydelige udfordringer i form af geopolitisk usikkerhed, ressourceknaphed og stigende klima- og miljøkrav, er der akut brug for at opskalere den cirkulære indsats, og for at tempoet på omstillingen af byggeriet bliver sat gevaldigt i vejret.

Fra cirkulære visioner til cirkulær praksis

Nye regler om selektiv nedrivning er et af flere skridt i den rigtige retning indenfor omstillingen af byggeriet. Her skal eksisterende bygninger ses i et ressourceperspektiv, når man overvejer at transformere, renovere eller rive ned. Det betyder, at materialer skal kortlægges, adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimalt genbrug og cirkularitet.

Dette ligger i tråd med en af de anbefalinger, vi i Rådet for Grøn Omstilling mener, er afgørende for omstillingen. Regeringen bør indføre et ’Bevar eller forklar’ princip, som skal føre til, at nedrivning af vores eksisterende bygningsmasse kun finder sted i de tilfælde, hvor det kan begrundes ud fra sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager.

I det netop offentliggjorte Katalog for affaldsforebyggelse og cirkularitet 2025 præsenterer vi, sammen med flere andre organisationer, denne og en række andre anbefalinger, der kan bane vejen for en mere cirkulær byggebranche.

Kemikalier i bygningsmassen er et benspænd

Mange materialer har potentiale for genbrug og genanvendelse i byggeri, men den helt afgørende faktor er, hvilke kemikalier der er anvendt i materialerne.

Indhold af PFAS og lignende miljø- og sundhedsskadelige kemikalier må man formode vil blive et af de helt store benspænd for muligheden af at gennemføre en reel cirkulær omstilling af byggebranchen. Så hvis vi skal lykkes med at mindske presset på knappe ressourcer, er vi nødt til at gentænke, hvordan vi producerer og bruger byggematerialer.

Det handler ikke blot om at vælge de ‘rigtige’ materialer, men om at holde dem i kredsløb så længe som muligt – ved at genbruge, genanvende og designe til demontering. Beton, mursten, træ og gips har i dag et dokumenteret potentiale for at kunne bruges igen og igen, hvis vi ændrer vores tilgang i byggeriet.

Men det sker ikke af sig selv.

Politiske krav er en mangelvare

Der mangler stadig klare politiske rammer, der forpligter til, og belønner valg af, cirkulære løsninger. Bygningsreglementet skal opdateres, så det understøtter genbrug og ikke spænder ben for innovative løsninger. Udbudskrav i offentligt byggeri bør gå forrest og sætte en ny standard for, hvordan vi tænker materialevalg, dokumentation og fleksibilitet. Og ikke mindst skal affalds- og skattelovgivningen gentænkes, så det bedre kan betale sig at vælge cirkulært.

Men politisk vilje er kun én del af ligningen. Byggebranchen selv har et ansvar for at gå fra pilotprojekter til praksis. Det kræver, at man i alle led af byggeriets værdikæde – fra bygherre til håndværker – tager ejerskab for udviklingen og aktivt efterspørger løsninger, der fremmer ressourceeffektivitet og minimerer spild. Det er muligt, og det sker allerede flere steder, men det skal gøres til normen.

Vejen frem

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer derfor til, at Christiansborg tør sætte retningen med klare krav og ambitiøse målsætninger for cirkulært byggeri – og at branchen griber bolden og viser, at en ny byggelogik både er ansvarlig, realistisk og rentabel.

Hvis vi skal nå vores klimamål og sikre en bæredygtig fremtid, er det på høje tid, at både politikere og byggebranchen handler – og handler hurtigt.

Dette debatindlæg er skrevet af Lone Hjort Mikkelsen og er bragt i Wastetech, Ingeniøren, den 3. juni 2025.