Cirkulært byggeri kræver politisk handling
Cirkulært byggeri rummer store potentialer for klima, økonomi og ressourceforbrug, men udviklingen går langsomt. En ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling kortlægger barrierer og muligheder i dansk lovgivning, og kommer med bud på, hvilke lovændringer og politiske tiltag, der kan bidrage til at accelerere omstillingen af cirkulært byggeri i Danmark
Byggeriet står for en betydelig del af Danmarks CO2-aftryk og ressourceforbrug, men ifølge en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling går omstillingen til cirkulære løsninger meget langsomt. Rapporten ”Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling” kortlægger barrierer og muligheder i den danske lovgivning for at fremme cirkulært byggeri, og formålet er at bidrage til en konstruktiv dialog mellem aktører i byggebranchen og det politiske system om, hvordan vi i Danmark bedst skaber de nødvendige rammer for et mere cirkulært byggeri.
Til trods for, at cirkulært byggeri rummer store potentialer for både klima, ressourceforbrug og økonomi, har den cirkulære omstilling af byggeriet ikke for alvor fået luft under vingerne i Danmark. Omstillingen er kompleks og kræver en tværgående indsats på tværs af byggeriets aktører, men ifølge direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, kræver det også et grundigt kig på den lovgivning, der i dag regulerer byggebranchen:
“Vi har talt om cirkulært byggeri i mange år. Vi ved, at det én af de veje vi skal gå, hvis vi skal realisere vores klimamålsætninger og fremtidssikre byggebranchen til en fremtid, hvor alle økonomiske aktiviteter skal agere inden for de planetære grænser. Men der er i dag desværre barrierer i lovgivningen, som trækker i den forkerte retning. Og som systematisk ikke forholder sig til cirkularitet og ressourceforbrug i byggeriet”.
Konkrete politiske tiltag
Rapporten identificerer en række langsigtede og større politiske beslutninger, som er afgørende, hvis dansk byggeri skal blive en global cirkulær frontløber frem mod 2030. Men også en række konkrete politiske tiltag, som kan implementeres her og nu. Dette inkluderer revidering af bygningsreglementet for at fremme cirkularitet og indførelse af skærpede krav til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Rapporten dykker også ned i ni konkrete benspænd, hvor der i dag er uforløst potentiale i lovgivningen i forhold til at drive den cirkulære omstilling. Områder, hvor der kan være et behov for at fjerne eksisterende lovgivningsmæssige barrierer. Den nuværende lovgivning forholder sig nemlig ikke systematisk til cirkularitet og ressourceforbrug.
Ikke kun et klimaspørgsmål
Det er ikke alene klimaet, der vinder ved, at byggeriet i Danmark bliver mere cirkulært. Der er også en række vigtige sidegevinster, man politisk kan have øje for, når det kommer til at fremme et mere cirkulært byggeri. Det kan styrke den danske byggebranches konkurrencekraft, det kan give nye potentialer for jobskabelse, forbedre Danmarks forsyningssikkerhed og være en vigtig løftestang til at løfte vores sundhed og livskvalitet i det byggede miljø.
Bjarke Møller konkluderer: “Danmark har potentialet til at blive et grønt foregangsland inden for cirkulært byggeri. Men det kræver, at vi gennemgår og justerer lovgivningen med cirkulære briller, så man får fjernet de lovgivningsmæssige barrierer og grebet de muligheder, der kan bidrage til at få byggebranchen ind på rette reduktionsspor – både i forhold til klimaaftryk og ressourceforbrug”.
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling med finansiering fra den filantropiske forening Realdania.
Rapporten bliver lanceret på konferencen ‘Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling’ onsdag den 18. september fra klokken 13.30-16.00 på Vartov i København K, hvor politikere og aktører i byggebranchen stiller skarpt på, hvordan vi kan gå fra cirkulære visioner til konkret praksis.
find et resumé af rapporten her.