At sænke metanudledningerne i energisektoren er ét af de absolut mest virkningsfulde redskaber til at reducere de globale temperaturstigninger. Det konkluderer FN i Global Methane Status Report (2025). For at komme metanudledningerne i netop energisektoren til livs har EU udarbejdet en Metanforordning, som trådte i kraft d. 4. august 2024. 

I en tid med stort pres for deregulering sætter Danmarks førende implementering af Metanforordningen en eksemplarisk standard. Sådan lyder det fra Britt Dam, klima- og energirådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling. 

"Det danske arbejde med at implementere kravene i EU's Metanforordning herhjemme er særdeles forbilledligt. Og det tjener som et konkret vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at omsætte ambitiøse regler i praksis, sådan at vi kan få reduceret den klimaskadelige metanudledning," fortsætter hun.

Kravene til lækager og import

Internt i EU stiller Forordningen bl.a. krav til, at operatører afdækker og reparerer metanlækager fra f.eks. boreplatforme (såkaldt lækagedetektion og -reparation (LDAR)). Og så stilles der fra 2027 importkrav for den energi, som EU modtager uden for unionen. Importkravene betyder, at importører af olie, gas og kul − for at kunne efterleve forordningen − bl.a. skal dokumentere, hvilke tiltag eksportørerne af dén energi har iværksat for dels at overvåge, rapportere og verificere metanudledninger forbundet med produktionen samt dels for at detektere og reparere metanlækager. 

Danmarks rettidige og ambitiøse implementering er blevet fremhævet som best practice af den europæiske paraplyorganisation  Climate Action Network (CAN) Europe, især hvad angår vores sanktionsregime. 

Rådet for Grøn Omstilling har i breve indsendt til hhv. energi- og boligkommissær Dan Jørgensen (S), der har forordningen som del af sit ansvarsområde, samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) anerkendt Danmarks indsats i at omsætte Metanforordningen på meget ambitiøs vis.
Se nedenfor: