Der er brug for midlertidige løsninger, imens vi venter på fjernvarmen
De gamle energispareråd skal støves af, og kommende fjernvarmekunder skal have alternativer, mens de venter på rørene.
Vi har længe vidst, at det går for langsomt med at afvikle brugen af fossile brændsler af hensyn til klimaet. Med krigen i Ukraine er der nu yderligere kommet fokus på, at vi skal ud af afhængigheden af Putins gas og olie. Men hvordan gør vi os fri?
Regeringen har foreslået en række gode initiativer i ’Danmark kan mere II’-planen, f.eks. at kommunerne inden årets udgang skal anvise, hvorvidt de nuværende gaskunder skal overgå til fjernvarme eller varmepumper, og at fjernvarmen her senest skal tilbydes borgerne i 2028. Men der skal mere til.
Regeringen regner kun med, at 50-70 procent af de nuværende gas- og oliekunder kan få fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Det er ikke godt nok – vi skal nå de 100 procent, og det skal ske senest i 2027. Men selv om vi fremskynder udrulning af fjernvarme, vil der stadig være nogle, der må vente i flere år. Derfor skal der tilbydes midlertidige løsninger, f.eks. en varmepumpe, som så tages ned igen, når fjernvarmen er til rådighed. Ellers risikerer vi, at mange finder permanente alternativer, og dermed bliver tilslutningen for lille, når fjernvarmen kommer – og så bliver det for dyrt for dem, der tilslutter sig.
Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden
En væsentlig barriere for hurtigere udrulning af fjernvarme vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og entreprenørmaskiner til fjernvarmeudbygning. Derfor bliver vi nødt til at udskyde andre anlægsarbejder, som ikke er afgørende for hverken velfærd eller klima. Det kan f.eks. være motorvejsbyggeri. Vi må gøre os klart, at vi står i en ekstraordinær situation med krig i Europa og en akut klimakrise – derfor skal vi finde ekstraordinære løsninger.
Der er også brug for omfattende kampagner, for at vi sænker vores forbrug af olie og gas. Mange har glemt de gode gamle råd om korte bade, maks. 21 grader i rummene, lad bilen stå, eller sænk hastigheden på motorveje og landeveje. Men nu har vi fået en ekstra begrundelse ud over klimaet: Stop finansieringen af Putins krigsmaskine. Det giver grund til at tro, at kampagner kan få større effekt end hidtil.
For at sænke benzin- og dieselforbruget skal vi desuden speede op på elbiler, herunder indføre et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2025, hvilket også er målet i Norge. Og hastighedsgrænsen på motorveje skal ned til højst 110 km/t. Det sparer rigtig meget brændstof.