Byggeri og anlæg står for cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO₂-udledninger og samtidig står sektoren for hele 40 pct. af landets affald. Vi har altså et ressourceforbrug, der er ude af kontrol, fordi den måde, vi bygger på i dag, kræver langt flere ressourcer, end vi har til rådighed. Det drejer sig både om ressourcer, der findes på dansk jord som sand, sten og grus, men også jern, stål og aluminium, som vi er afhængig af at kunne importere udefra.

En cirkulær omstilling af byggeriet vil føre til nye måder at bygge på – hvor brugen af jomfruelige materialer er minimeret, levetiden af bygninger er forlænget, og hvor byggematerialer oftest bliver genbrugt eller genanvendt. Det vil kræve, at vi ændrer den måde, vi tænker byggeri på radikalt, men fordelene er tydelige.

Klimabelastningen vil falde, hvis vi begynder at recirkulere materialer. F.eks. er den samlede klimapåvirkning fra murværk af genbrugte mursten fire gange lavere end klimapåvirkningen fra konventionelle mursten. Ligeledes har genbrug af betonbjælker, stålbjælker, tagsten og aluminiumsplader store klimareduktionspotentialer.

Det vil også gøre os mindre afhængige af nye råstoffer, hvilket er kærkomment i en verden, hvor der allerede er stort pres på globale forsyningskæder inden for byggeriet. F.eks. er priserne på jern og stål eksploderet de seneste år, så cirkulær omstilling af byggeriet vil gøre den danske byggebranche mindre sårbar for stigende priser og kampen om jordens ressourcer.

Den cirkulære omstilling af byggeriet giver ikke kun Danmark en klima- og ressourcegevinst. Det vil også give os muligheden for at styrke vores konkurrenceevne, skabe nye markedsmuligheder og arbejdspladser og sikre livskvalitet i det byggede miljø.

For at den cirkulære omstilling kan få luft under vingerne og blive den nye normal, skal der tages fat i lovgivningen. Selvom vi har set politiske initiativer og strategier som den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri og revisionen af Bygningsreglementet, er der stadig lang vej igen. Der findes ingen klare krav eller målsætninger til cirkulært byggeri, cirkulær omstilling, ressourceforbrug, genbrug eller genanvendelse af byggematerialer. Bygningsreglementet bidrager eksempelvis ikke til at fremme cirkularitet, og så understøtter skattelovgivningen på flere måder nedrivning og nybyggeri frem for bevaring og transformation.

Hvis politikerne vil være med til at fremtidssikre dansk byggeri, bør de arbejde for en langsigtet og modig politisk indsats for at omstille byggebranchen mod cirkulære praksisser.

Et godt sted at starte er at give Bygningsreglementet en cirkulær overhaling ved at indføre krav om lavere materialeforbrug, skærpe klimakravene og øge incitamenterne til at bruge cirkulære løsninger. Derudover bør råstofafgiften som minimum fordobles, så byggematerialers reelle klima- og ressourceaftryk afspejles i prisen. Og på den helt store klinge skal der udarbejdes en strategi, der definerer mål, initiativer og værktøjer til at sikre cirkulært byggeri.

De barrierer, der står i vejen for den nødvendige omstilling af byggeriet, skal fjernes. Det gælder både de lavthængende regulative frugter, der på kort bane kan gøre det mere attraktivt for branchen at vælge en mere cirkulær vej. Men også at sikre langsigtede, ambitiøse målsætninger for cirkularitet og ressourceforbrug ved at gennemføre politiske reformer og nødvendige lovændringer.

Det er på tide, at vi går fra tanke til politisk handling.

Dette debatindlæg er bragt i Politikens Byrummonitor den 17. september 2024 og er skrevet af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Onsdag den 18. september afholder vi lanceringseventet: Cirkulært byggeri − Fra tanke til politisk handling. Tilmeld dig her.