Af Søren Bjørn-Hansen

“Vi siger hernede, at her blæser det kun fem dage om året. Resten af dagene stormer det,” siger Ole Martinussen med et grin. Han er formand for Gedser bylaug og en af folkene bag et ekstremt ambitiøst energiprojekt, som borgerne i området selv har fundet på.

Ole misser med øjnene i vinden fra sydvest og fortsætter:

“Det er jo derfor Rødsand 1 og 2 ligger her. Der ligger 140 møller i de to vindfelter. Så det er ikke fordi, vi ikke er vant til at se på vindmøller her. Derovre har vi dem i solnedgangen, og her vil vi så få dem i solopgangen. Og det har vi ikke noget problem med,” siger Ole Martinussen.

Danmark har desperat brug for grøn energi. Ikke kun strøm i stikkontakterne, men også varme og særligt brændstof skal vi have omstillet.

Den omstilling vil borgerne i Gedser gerne være en del af. De vil bygge en klima-ø, der skal slå to fluer med ét smæk: Den skal levere grøn energi, skibsbrændstof og mad − og være med til at redde deres by og lokalområde fra en truende affolkning og snigende landsbydød.

Gedser drømmer stort. Og de har ikke tid til at vente på politikerne.

En pionerånd blev født

Fire kilometer nord for Gedser på en undseelig bakketop skete der i 1957 noget, som var lidt af en verdenssensation. Her blev den første moderne vindmølle opstillet, en vindmølle der skulle producere strøm vel at mærke.

På det tidspunkt var Gedser-møllen, som den blev kaldt, verdens største vindmølle. Den betragtes i dag som alle moderne vindmøllers moder og var en ægte pioner med de i dag så velkendte tre vingeblade. Den mølle blev begyndelsen på lidt af et vind-eventyr ved Danmarks sydspids. Og i dag blæser pionerånden stadig gennem Gedser.

“Bagefter var vi også pionerer med de første havvindmølleparker Rødsand 1 og 2. Så hvorfor ikke fortsætter i det spor?” spørger Ole Martinussen.

Han arbejder til daglig på redningsstationen i Gedser. I lommen på sin refleks-beklædte vindjakke ligger nødtelefonen. Hvis den ringer, skal han afsted og hjælpe nødstedte til havs. Men han bruger også meget tid på sin funktion som formand for bylauget og særligt på de ambitiøse planer om det, de lokale kalder en klima-ø.

“Det er her, den skal ligge. Derude hvor du kan se sejlskibet,” siger han og peger mod syd udover klinten ved Sydstenen, som er Danmarks, Skandinaviens og Nordens sydligste punkt. Under den kolde krig lå her en lytte- og radarstation, der overvågede Warsawa-pagtens skibe. I dag er bygningerne omdannet til besøgscenter.

“Det hele startede med, at vi snakkede om, hvad vi skulle gøre for at skaffe arbejdspladser hernede,” siger Ole Martinussen og kigger ind mod Gedser by, et par kilometer mod nord.

Ifølge Ole Martinussen er Gedser stille og roligt ved at blive affolket. Boligerne bliver solgt som flexboliger. Og udover Brugsen, som beboerne meget gerne vil beholde, Scandlines-færgerne, der sejler til Rostock i Tyskland, og så redningsstationen, er det begrænset, hvor mange jobs, der er i området. Han understreger, at bylauget ikke består af grønne aktivister, men de følte, at de måtte gøre noget.

“Vi startede med at snakke om flere vindmøller. Men så sagde jeg, at jeg ikke bare ville have vindmøller. Vi har masser af vindmøller, og vi har vindmøller, der står stille, når der er overproduktion. Der er ingen grund til at stille flere op, for at de også kan stå stille. Og så begyndte ideen om et PtX-anlæg at tage form, og så rullede bolden ligesom,” siger Ole Martinussen.

Klima-ø skal lagre vinden

Ideen, som Ole Martinussen taler om, er et enormt ambitiøst projekt, der kombinerer næsten alle de teknologier, som er en del af den grønne omstilling.

Projektet er vokset direkte ud af hovedet på Ole Martinussen og resten af Gedser bylaug og er med hjælp fra arkitektvirksomheden By&Landskab blevet til et heltstøbt multifunktionelt projekt, der starter med etableringen af en kunstig ø ud for Gedser Odde. Spørgsmålet er nu, hvordan planerne kan blive virkelighed.

En del af planen er at etablere øen ved at inddæmme havet, noget Lolland-Falster har tradition for, når det kommer til at drive fåredrift og dyrke gulerødder og kartofler. Men i stedet for rodfrugter, er ideen at lægge et PtX-anlæg på øen – et anlæg der i første omgang skal producere grønt skibsbrændstof. Strømmen dertil skal komme fra en havvindmøllepark på hele 750 MW, baseret på 15 MW møller − nyeste skud på den stamme, som Gedser-møllen startede.

“Vi har holdt borgermøder, hvor vi har forklaret, hvad PtX er. Borgerne har fået delt materiale rundt, så de selv kunne sidde og læse om det. Og de kan godt se, at det er der, arbejdspladserne ligger. For det er ikke på vindmøllerne,” siger Ole Martinussen.

PtX betyder “Power to X” og handler kort fortalt om at gemme overskudsstrøm fra fx vindmøller. X’et repræsenterer det, som strømmen omdannes til. Det er oftest i form af flydende brændstof som brint, metanol eller noget helt tredje. På den måde kan møllerne altid køre – uanset om der er behov for elektriciteten –  fordi overskuddet lagres som flydende energi.

Forsker: Energien er kun grøn, hvis den kan bruges lokalt

Gedser-borgernes ide om at tage udgangspunkt i PtX er slet ikke dum, vurderer energiforsker Gorm Bruun Andresen. Lolland-Falster har nemlig allerede nogle store udfordringer med at komme af med den grønne strøm, som vindmølleparkerne producerer.

“Jeg synes, det giver god mening det her. Men kun fordi de skal kunne bruge strømmen lokalt. Så det at tænke grøn produktion sammen med grønt forbrug, hænger fint sammen,” siger han.

Problemet er, at der ikke er etableret gode nok transmissionslinjer mellem Lolland-Falster og resten af elnettet, noget der først bliver fikset om 10 år.

“De bliver dog nødt til at bygge både øen, PtX-værket og møllerne samtidigt. For hvis de bygger møllerne først, kan de ikke komme af med strømmen,” siger Gorm Bruun Andresen.

Får Gedser styr på den del, ser Gorm Bruun Andresen det som et oplagt projekt. Også mere overkommeligt end andre planer om energi-øer.

“Det virker mere overkommeligt at bygge en ø her end i Nordsøen for eksempel, ” siger han og fortsætter: “Og så synes jeg, det er vigtigt, at vi får det lokale element ind i den grønne omstilling. Vi har en mulighed for at demokratisere vores energiforsyning,” siger Gorm Bruun Andresen. Han ser frem til at følge klima-øens udvikling, og hvordan de vil få alle elementerne til at spille sammen.

En vifte af gode ideer

Ole Martinussen er optimistisk omkring fremtiden. Han sprudler af ideer og tanker om, hvordan teknologierne kan komme samfundet til gode. Først og fremmest i form af skibsbrændstof produceret af grøn brint og CO2, der kombineret bliver til metanol.

“Mærsk har bestilt otte containerskibe, der skal sejle i Østersø-regionen. Hvorfor skal vi ikke sikre, at den blå flåde sejler på den grønne metanol, produceret her i Gedser? De kan tanke lige herude faktisk,” siger han.

Planerne for klima-øen stopper dog ikke her. Udover havvindmøller og PtX vil borgerne føre hovedvejen ud til klima-øen, så færgehavnen også kan flyttes. Det sparer enormt meget tid på overfarten, fordi man undgår en smal sejlrende. De vil også etablere fiskedambrug, som skal dækkes af solceller. De skal udnytte adgang til ren ilt og spildvarme. Dambrugene skal levere biomasse til et biogasanlæg, der skal levere den CO2, som er nødvendig i metanol-produktionen.

Ideerne breder sig som ringe i vandet og inkluderer nu også grønne alger, gartnerier, produktion af ammoniak, fjernvarme-tilkobling og meget andet.

Hos samarbejdspartneren By&Landskab er projektleder Elise Sydendal voldsomt begejstret for borgernes idélyst.

“Det er bare fedt, at borgerne har så store tanker. Vi føler os privilegerede over at kunne arbejde med dem og synes det er fedt at stå sammen med dem i det her. Skal en by som Gedsers udvikling vendes, skal der virkelig ske noget. Det ved borgerne godt. Vores opgave er så at give borgernes drømme et fagligt indhold,” siger hun.

Planerne er gennemtjekket af fagpersoner indenfor forskellige felter. Nu er blikket fast rettet på at konkretisere drømmene. Det kræver en investering på tre-fire milliarder at realisere klima-øen. By&Landskab har dog allerede flere interesserede investorer, forklarer Elise Sydendal. Præcist hvem det er, kan hun dog ikke afsløre.

“Det, vi mangler nu, er ikke penge. Vi mangler, at staten kommer med et landsplandirektiv. Vi er enige med kommunen og er nu klar til at tage skridtet til den nationale scene,” siger hun.

Planerne har da også allerede tiltrukket opmærksomhed fra flere højt profilerede folketingspolitikere – endda ministre. Hvem det præcist er, vil Elise Sydendal dog heller ikke ud med. Men hun forventer, at klima-øen bliver realiseret snart. Ellers kan den heller ikke hjælpe Danmark med at nå målsætningerne om CO2-neutralitet inden 2050.

“Borgerne har også brug for, at det går stærkt, hvis det skal hjælpe dem og byens udvikling. Vi er i hvert fald klar nu,” siger Elise Sydendal.

Vi har ikke tradition for det borgerdrevne

Ole Martinussen håber, at flere vil lade sig inspirere af Gedsers store armbevægelser.

”Tænk ud af boksen og lad være med at lade jer begrænse. Tænk længere. Tænk stort. Det, som er science fiction i dag, er nutid i morgen,” siger han og fortsætter med et godt råd til landets politikere:

“Kom nu bare i gang. Groft sagt. Borgerne hernede siger. Hvorfor er der så meget snak?”

Elise Sydendal mener borgerne i Gedser har ret i, at vi bliver nødt til at gentænke den her slags projekter. 

“Det er en fundamental fejl i den grønne omstilling, at der er lang afstand fra ide til handling. Vi har ikke tradition for det borgerdrevne. Og det er virkelig ærgerligt. Det skal være en større del af omstillingen. Det vil gøre den mere troværdig og gøre den hurtigere. Derfor er vores projekt også et godt eksempel. Et stort grønt projekt, hvor borgerne selv er medskabere.”

Ole Martinussen er enig.

“Normalt bliver de her projekter mødt med enorm modstand fra borgerne. Men vi har vendt det på hovedet. Vi kører en bottom-up i stedet for en top down. Det kan godt være, det er lidt mere besværligt i begyndelsen. Men jeg tror, det er meget nemmere i beslutningsfasen,” siger han og fortsætter:

“Vi de lokale ved jo, at det her er nødvendigt. Vi har ingen interesse i at ødelægge vores eget lokalområde. Vi vil gerne passe på vores natur. Folk kommer jo hertil pga. naturen. Det vil vi ikke lave om på. Det her er, hvad man på godt dansk kalder en no-brainer.”

---

Klima-ø bruger energien, der hvor den produceres

Gedser-borgernes ide om en klima-ø handler i bund og grund om at kunne bruge den grønne energi, som vind og sol producerer, der hvor den bliver produceret. Hele grundtanken bag er, at man vil undgå overproduktion af grøn energi, så vindmøllerne er nødt til at stoppe, selvom vinden blæser. 

Ved at bruge den grønne energi lokalt til at producere brændstof som brint eller metanol og på den måde gemme energien til de dage hvor vinden ikke blæser. Det er grundstenen i teknologien PtX.

På den måde behøver Gedsers klima-ø ikke vente på, at Energinet får opgraderet transmissionslinjerne til Lolland-Falster. Noget der tidligst sker om 10 år. 

Udover at producere grønt skibsbrændstof vil borgerne i Gedser også have deres klima-ø til at hjælpe med andre problemer i den grønne omstilling. Fx ved at producere bæredygtige fisk i dambrug – også kaldet PtF eller Power to Food. 

På sigt er håbet også, at man på klima-øen kan omdanne grøn strøm til foder til krebsdyr, proteinrige alger til brug i kosttilskud, ammoniak til gødning og endda grønt flybrændstof.

---

Sådan fungerer PtX

PtX er efterhånden blevet et velkendt begreb i den danske omstillings-debat. Men hvad dækker det egentlig over? 

PtX står for “Power to X”, altså energi til X, hvor X kan erstattes med en lang række ting. Det kan være energi til ammoniak, energi til kemikalier, energi til gas – fx brint eller metan – det kan være energi til mad eller energi til varme. 

Fælles for alle eksemplerne er, at de udnytter overskudsstrøm produceret af CO2-neutrale kilder til at lagre den energi i andre medier. 

Netop den teknologi er nøglen for Gedsers klima-ø og andre energi-øer af samme type – fx de planlagte energi-øer i Nordsøen og ved Bornholm, fordi det ofte er dyrt at trække lange højspændingskabler.

Den mest almindelige form for PtX er en version hvor grøn overskudsstrøm bruges til at omdanne vand til brint og ilt ved hjælp af elektrolyse. Brinten kan så lagres alene og omdannes tilbage til elektricitet – dog med energispild i begge processer – eller den kan kombineres med CO2 til at lave fx metanol eller med kvælstof for at lave ammoniak. 

På den måde kan en “intermittent” eller sporadisk energikilde som vind blive en stabil energikilde. 

Søren Bjørn-Hansen er journalist og en del af journalistfællesskabet Klimajournalisterne.

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.