Synspunkt af Erik Tang, bragt i Ing/Gridtech 12. januar 2024.

For nyligt har Hofor fået lov til at bruge 50 millioner kroner på at forberede deltagelse ved Amagerværket i et kommende udbud, hvor staten stiller op mod 27 milliarder kroner til rådighed for CO2-fangst og -lagring. 

Rådet for Grøn Omstilling er generelt skeptisk over for udstrakt brug af CCS som klimatiltag. Hidtidige forsøg med CCS har vist, at det er en dyr teknologi, som ofte har haft væsentlig lavere effekt end forventet.

Desuden er der mange indikationer på, at det er billigere at eliminere mange af de udledninger, som regeringen anser som vanskelige at undgå. RGO har derfor anbefalet regeringen og partierne bag den aftale, der vil bruge i alt 38 milliarder kroner til CCUS, om at tage en tænkepause. Før man kontrakter så mange penge, vil det være klogt at evaluere erfaringerne fra de CCS-anlæg, Ørsted har fået tilskud til, samt en lang række internationale projekter. 

Lad forurenerne betale for deres klimabelastning
Både Klimarådet og flere rapporter fra Energistyrelsen har understreget, at brug af træ til energi påvirker klimaet. Populært flyttes kulstof bundet i træ fra skovene ud i atmosfæren som CO2, når træ brændes af. 

Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023 (GA23): Danmarks forbrug af faste biomassebrændsler – fokus på træpiller og træflis. Illustration: Energistyrelsen 2023.

Figuren viser klimapåvirkningen over tid af cirka halvdelen af det danske forbrug af træbiomasse til energi på i alt cirka 130 petajoule i 2021.   

På trods af den betydelige klimapåvirkning fra træ-energi er brugen heraf ikke belagt med nogen form for afgifter. Elproduktion på træ modtager endda betydelig støtte, selvom det først på ret langt sigt har mærkbart lavere klimapåvirkning end kul og naturgas. 

EU’s kvotesystem har de seneste år medført høje priser på CO2-udledninger fra fossile brændsler, og afgiftsfritagelsen har derfor drevet træ-energiforbruget yderligere i vejret. Gaskrisen har endda fået en række fjernvarmeværker til at opføre nye, træfyrede varmeværker.

Træ-energiens klimapåvirkning registreres efter UNFCCCs regler som et lagertab i de såkaldte LULUCF-regnskaber, og tabet overføres i Danmark direkte til klimaregnskabet. Staten er ansvarlig for at opfylde Danmarks LULUCF-forpligtelser i forhold til EU samt reduktionsmålet på 70 procent i 2030. 

Og den beskrevne regnskabspraksis betyder derved, at staten hænger på klimaregningen fra energiselskabernes forbrug af dansk træ. To tredjedele af det danske forbrug importeres, og her hænger oprindelsesstaterne på regningen fra danske udledninger.

RGO og Concito har længe anbefalet at lade forurenerne betale for deres klimabelastning ved at pålægge træ-energien klimaafgifter. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at træ-energi ret hurtigt erstattes med elproduktion fra sol og vind samt varme fra el-drevne varmepumper, som har væsentlig lavere klimabelastning. 

Stop for brug af dansk affaldstræ til energi fra 2026 kan omtrent levere lige så store forbedringer i klimaregnskabet for 2030 som regeringens CCS-program.

En langsom og ineffektiv metode
Københavns Kommune håber, at et CCS-anlæg på Amagerværket kan levere negative udledninger, som et vægtigt bidrag til at opfylde kommunens klimamål for 2035. Regeringen har også understreget behovet for negative udledninger til at opveje emissioner, som anses for meget vanskelige eller dyre at nedbringe.

CCS på træfyrede energi-anlæg som Amagerværket er imidlertid en ineffektiv og langsom metode til at levere negative udledninger. Det illustrerer figuren nedenfor: 

Der antages en CCS-fangsteffektivitet på 65% inkl. ikke fangede emissioner fra transport af flis samt en halveringstid for træ i naturen på 12½ år svarende til et mix af affaldstræ og stammetræ. Figuren er baseret på et årligt forbrug af træflis på 1 mio. t/år*
Illustration: RGO’s beregninger.

Årsagen er, at lagertabet i skovene længe er større end den geologisk lagrede mængde CO2. Træ-/CO2-lageret i skoven er populært sagt flyttet ned i undergrunden med et tab til atmosfæren på cirka 30 procent undervejs. 

De negative udledninger – og positive klimaeffekter – opnås udelukkende ved, at man ved energiudnyttelse undgår senere udledninger fra naturlig forrådnelse af træ-affald ude i skovene, eller ved at nye træer plantet på ryddede områder optager CO2. 

Men som vist tager det meget lang tid. Så sent som 2050 udgør de negative udledninger kun 7 procent af den geologisk lagrede mængde. 

Mange antager, at der kan opnås væsentlig højere fangsteffektivitet – Energistyrelsens Teknologikatalog antager 90 procent uden medregning af emissioner fra transport. Hidtidige CCS-forsøg har dog vist, at der sjældent er opnået mere end 70 procent fangsteffektivitet i praksis. Hertil skal der lægges udledninger fra transport af træ til energianlæg. 

Afvent amerikansk start-up
Et CCS-anlæg på en affaldsforbrænding vil medføre væsentlig større negative udledninger per biomasseenhed afbrændt. Det skyldes blandt andet, at alternativet for denne biomasse indtil videre vil være afbrænding under alle omstændigheder. 

På sigt vil betydelige dele af det organiske affald dog blive udsorteret og anvendt til biogas, hvor der allerede i dag fanges betydelige mængder CO2 ved oprensning til naturgaskvalitet. Hvis regeringen og aftaleparterne insisterer på etablering af CCS-anlæg, bør affaldsforbrænding dog prioriteres før træ-fyrede energianlæg.

Aalborg Portland synes at være en anden kandidat til et CCUS-tilskud. Også her anbefaler RGO en tænkepause: En amerikansk start-up, Sublime, er ved at afprøve en ny proces til cementproduktion, som enten helt undgår CO2-dannelse eller udskiller CO2, så den er let at transportere og lagre. 

Den nye proces kan måske løse et alvorligt økonomisk handicap for Aalborg Portland, som har vådere råvarer end andre cementproducenter i EU. Det medfører større energiforbrug og CO2-udledninger – og derved højere omkostninger til kvotekøb og CO2-fangst. 

Sublime fremstiller cement i et vandigt miljø  –  ved elektrolyse af calciumholdige råvarer  – og de venter selv, at omkostningerne på sigt kommer på niveau med traditionel cementproduktion uden CO2-fangst.