Klimaaftalen om energi og industri medfører en samlet CO2-reduktion på 2,7 mio. ton i 2030. Dermed er en god del af potentialet for CO2-reduktioner i sektorerne indfriet, men man kunne godt have gået videre, mener Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling: 

”Det er selvfølgelig rigtigt positivt med en bred aftale, og den bringer os da også et godt stykke i den rigtige retning, men der mangler lidt bid. Tiltagene om energiøer og havvind mangler finansiering og årstal for udbud, der tages ikke ordentlig fat på udfordringen om træbaseret biomasse og rammerne for den kommende grønne afgiftsreform tegnes ikke op.” 

Aftalen indeholder etablering af to nye energiøer til havvind inden 2030, selvom dette hverken er den hurtigste eller billigste måde at etablere havvind.  

”Det er da herligt med fokus på en spændende fremtidsteknologi, men jeg kan godt blive nervøs for, om det tager fokus væk fra det, der bør ske her og nu. Jeg savner klare meldinger om finansiering og tidsplanen for ny havvind,” siger Claus Ekman.  

Aftalen indeholder også et tiltag om bæredygtighedskrav til træbaseret biomasse, men dette er i forvejen et krav fra EU. Det bekymrer Claus Ekman: 

”Vi havde håbet på en mere håndfast regulering af træbaseret biomasse. Med det, der står i aftaleteksten, er vi ikke garanteret mere end det, vi allerede er forpligtet til fra EU’s side”. 

Aftalen lover en grøn afgiftsreform i efteråret 2020. I Rådet for Grøn Omstilling ser man frem til denne, men ærgrer sig samtidig over, at der ikke beskrives tydeligere, hvad aftalen vil indebære. 

”Den grønne afgiftsreform er beskrevet i meget overordnede termer. Der er med denne tekst ingen garanti for, at det bliver ambitiøst nok, men jeg håber og tror da på, at politikerne vil tage deres ansvar alvorligt.”  

Med aftalen tager man et stort skridt hen imod udfasningen af olie- og naturgasfyr, og udbredelsen af varmepumper. Det er godt. Men udviklingen drives af store tilskud og afgiftslettelser, som pålægger statskassen store byrder. Rådet for Grøn Omstilling mener, at man kunne opnå de samme resultater ved brug af en kombination af krav, låneordninger og mere målrettet støtte til de borgere, der ikke kan låne til en varmepumpe. Dette burde i Rådets optik følges op med en samlet strategi for udfasningen af naturgassen og udbredelsen af fjernvarmen, herunder et forbud mod nye naturgasfyr. 

Aftalen indeholder også et initiativ om krav til energieffektivisering i statens bygninger. Rådet for Grøn Omstilling ser det som positivt, at der afsættes midler til energibesparelser i det offentlige, men mener dog, at initiativet også burde have omfattet bygningerne i regioner og kommuner, hvor der ligger et endnu større potentiale for energibesparelser.