Dansk Energipolitik står i et vadested. På den ene side gælder fortidens økonomiske regulering af et fossilt baseret energisystem. På den anden side står fremtidens behov for intelligente rammebetingelser, som på en omkostningseffektiv måde understøtter et energisystem baseret på effektivt energiforbrug, brændselsfri vedvarende energikilder og elektrificering. Energiforliget skal sikre overgangen fra fortidens rammevilkår til fremtidens intelligente regulering. Energiforliget vil formentlig højst række fra 2021 til 2030. Som også foreslået af Energikommissionen skal et energiforlig 2030 levere løsninger, som passer ind i dansk energisystem 2050. Det skal baseres på et lavere energibehov leveret med vedvarende brændselsfri energikilder og intelligent anvendelse af biomasse. Vi skal gøre op med fortidens økonomiske afgifter på en måde, så der sikres forudsigelighed og stabilitet i de økonomiske og energisystemmæssige rammer fremover. Samtidig skal energiforliget sikre, at vi får styrket indsatsen for energibesparelser i industri og mindre erhverv (SMV) og renoveret vores eksisterende bygninger med energibesparelser til følge. Desuden skal sikres en tilstrækkelig udbygning med vedvarende el-produktion, som både udfaser det sidste fossile forbrug men også dækker de nye el-forbrug til fx varmepumper, el-biler og store servercentre. Effektivitet og høj forsyningssikkerhed Omstillingen skal endvidere planlægges så den forøgede VE-produktion sikrer et fortsat sammenhængende effektivt energisystem med en høj forsyningssikkerhed. Det betyder, at sol og vind ikke bare kan sættes lige, og at der skal satses på udvikling af fleksibelt forbrug og intelligent lagring. Derfor kan man ikke bare anvende en ren markedstilgang, men må justere, så løsningerne kan anvendes i virkeligheden og pege frem mod et energisystem i 2050. Frem for de såkaldt teknologineutrale udbud, peger vi på ”funktionsneutrale udbud”. Deri ligger, at støtten til VE skal variere alt efter hvilke funktioner denne VE opfylder. Hvis den f.eks. kan afbalancere vindkraften, berettiger det til højere støtte end til vind. Energibesparelser  Energiforliget skal også lægge rammerne fra 2021 for energispareindsatsen, som energiselskaberne hidtil har stået for. Energispareordningen har været til debat og udløber i 2020. Der skal derfor findes en langtidsholdbar model, som kan levere de energibesparelser, som bl.a. Energieffektiviseringsdirektivet kræver.