Energikonference med borgerne i fokus 

4. december 2023
Borgere rundt om i landet vil sætte gang i omstillingen af deres lokalsamfund. Men herhjemme bremser regler og bureaukrati de borgerdrevne energiprojekter. Hvad er løsningen i DK og EU? Det satte vi fokus på til vores energikonference i november

I Avedøre, Fjelsted-Harndrup, Brenderup, Bornholm og mange andre steder vil borgere omstille deres lokalsamfund til renere energi. For dem handler det om klimaet, fællesskabet, lokalområdernes fremtid og ren fornuft.

Samtidig ønsker EU, at der skal sættes skub i langt mere vind og sole samt lokale borgerenergifællesskaber, der kan producere og dele deres egen energi.

Herhjemme er der masser af handlingskraft blandt borgerne. Men den bliver holdt nede af bureaukrati og komplekse regler.

Så hvad skal vi gøre ved de forhindringer, der bremser borgerdrevne energiprojekter? Hvordan går man fra Not til Yes in my backyard? Hvad gør de i Tønder og Lemvig? Og hvad med EU’s rolle og ansvar?

Alt dette var til debat på Rådet for Omstillings og Andels konference den 27. november 2023. Det blev afholdt i Pressen, Politikens Hus, og man også kunne være med online.

I forskellige paneler deltog borgere, borgmestre, folketingspolitikere, kandidater til Europa-Parlamentet og andre aktører, mens folk i salen og hjemmefra fik mulighed for at tage del i debatten med spørgsmål og kommentarer undervejs.

Konferencen er en del af vores projekt Yes in my backyard, og på vores temaside (se forneden) kan du finde historier om de borgere, der holdt oplæg på konferencen samt andre artikler om emnet.

Se hele konferencen her:

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded.

Konferencen er organiseret af Rådet for Grøn Omstilling og Andel og er støttet af KR Foundation og European Climate Foundation.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.


Program for konferencen, afholdt 27. november 2023.

Kl. 12.15-13:00: Ankomst, registrering, sandwich, sodavand, kaffe

Kl. 13:00-13:10: Velkomst v/moderator Mads Nyvold, journalist for Politikens Klimamonitor

Kl. 13.10-13.20: Åbningstale

I EU presser man på for at omstille fra kul, olie og gas til vind, sol og grøn varme. Men hvordan sættes borgerne fri, så lokale initiativer og energifællesskaber kan skabe en grøn bølge fra neden?

      • v/Rådet for Grøn Omstillings direktør, Bjarke Møller

    Kl. 13:20-14:20: De lokale initiativer

    Flere og flere ildsjæle siger ja tak til mere sol, vind og jordvarme i lokalsamfundet. Vi hører om udfordringer og løsninger fra nogle af dem, der er gået foran.

        • Energifællesskab Avedøre v/Zentropas administrerende direktør Anders Kjærhauge
        • Hvordan kommer vores landsby af med olie og gas? v/Elisabeth Tejlmand fra Fjelsted-Harndrup
        • Sol over Brenderup v/Hans Christian Jørgensen fra Brenderup
        • Bornholms Havvind v/forperson for Bornholms Havvindmøllepark, Helle Munk Ravnborg

      Kl. 14:20-15:00: Paneldebat Borgmestres og folketingsmedlemmers synspunkter

      Hvordan kan kommunerne sætte ekstra fart i den grønne energiomstilling? Og kan de bruge EU som en ekstra løftestang? v/politikerpanel med borgmestre/politikere bestående af:

          • Klima-, energi- og forsyningsordfører fra Radikale Venstre, Samira Nawa
          • Klima-, energi- og forsyningsordfører fra Alternativet, Franciska Rosenkilde
          • Borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen
          • Formand for Landdistrikternes Fællesråd og formand for Teknik og Miljøudvalget i Lemvig Kommune, Steffen Husted Damsgaard

        Kl. 15:00-15:30: Pause

        Kl. 15:30-16:00: Hvordan kan aktørerne sikre lokal opbakning?

        Vi skal høre fra folk i branchen, hvordan vi i praksis kan gøre noget ved forhindringerne og sikre lokal opbakning. Hvad er erfaringerne med lokale borgere, der siger: ”Yes in My Backyard”. Her skal vi høre fra

            • Kommunikationsdirektør i Andel, Rikke Trikker
            • Dansk Ungdomsdelegat til FN for demokrati og partnerskaber, Cecilia Zade Iseni
            • Seniorforsker ved Aalborg Universitet, Kristian Borch
            • Afdelingschef ved Teknologirådet/DeltagerDanmark, Dan Holt Højgaard .

          Kl. 16:00-16:40: Hvordan kan vi bruge EU som en løftestang i den grønne omstilling

          EU har sat ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og vil gerne give lokale energifællesskaber en langt stærkere rolle i den grønne omstilling. Men i Danmark er opstillingen af vindmøller gået i stå, og vi er heller ikke frontløbere i forhold til at give gode rammevilkår for lokale energifællesskaber. Kan vi bruge EU som en løftestang for den grønne omstilling af energisektoren?

          Her deltager

              • Spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Moderaterne, Stine Bosse
              • Spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Radikale Venstre, Sigrid Friis
              • Kandidat til Europaparlamentsvalget for SF, Rasmus Nordqvist

            Læs mere om vores projekt Yes in my backyard