Lokalt ejerskab, arbejdspladser og økonomi til lokalområdet. Hvis der er taget højde for dette i et vindmølle- eller solcelleprojekt, så er der god chance for, at lokalbefolkningen bakker op om projektet eller i hvert fald ikke føler stor modstand mod det.

Det er en af de erfaringer, som Steffen Damsgaard trækker frem, når han skal forklare, hvordan de i Lemvig er lykkedes med at udføre energiprojekter med succes. Han er formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, og tidligere i år vandt Lemvig KL’s klimapris for bl.a. at have skabt lokal opbakning til energiprojekter. På konferencen ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i deres lokalsamfund (afholdt den 27. november i Pressen, Politikens Hus) nævner han nogle eksempler på projekter, der lykkedes særligt godt.

Solcellepark Høvsøre blev skabt ved, at det lokale andelsselskab Jysk Energi, som også står bag elnettet i området, foreslog en energipark på 70 hektar solceller, hvor befolkningen er medejere. Samlet set er 50 procent, dvs. 110 mio. kroners andele, købt til kostpris af naboer og lokale i og ved byen Bøvlingbjerg i første omgang og derefter af resten af befolkningen i Lemvig Kommune. Derudover er der også økonomi, der kan søges af Bøvlingbjerg og Fjaltring, som er de nærmeste landsbyer, samt af de nærmeste naboer.

”Her var det helt afgørende for de knap 500 indbyggere i byen Bøvlingbjerg, og samlet set knap 900 i hele sognet, at man kunne få det lokale ejerskab, og at det var et solcelleanlæg, hvor man kunne købe andel til kostpris,” siger han.

Lidt længere nordpå skal verdens største produktionsvindmølle på 270 meter – en 15 MW mølle – stilles op lige ved indkørslen til Thyborøn. Og her har der ifølge Steffen Damsgaard ikke været et eneste negativ høringssvar i den forbindelse.

”Det skyldes, at den bliver 100 procent ejet af lokalbefolkningen i Thyborøn samt hele Lemvig Kommune. Anparterne er ved at blive solgt, og møllen skal sættes op snarest muligt efterfølgende. Ud over tilskuddet fra regeringens Grøn ordning, bliver der også et økonomisk tilskud til lokalområdet, samt anparter der efterfølgende kan købes af tilflyttere til kommunen. Og det er jo med til at mindske modstanden,” siger han. 

Solceller, skov og vådområder

Det tredje projekt, han trækker frem, er et område på 400 hektar, hvor der er ved at blive etableret 275 hektars solceller, kun indhegnet med levende hegn og 100 hektar ny skov. Her laver man også nogle små vådområder, der leder ud til en sjælden næringsfattig sø, der kommer miljø og biodiversitet til gavn. Endelig etableres der en ekstra sti, laves udsigtstårn i området og bidrages lidt økonomisk til de nærmeste små lokalsamfunds forsamlingshuse.

”Alle de tiltag gjorde, at der ikke var ret meget modstand mod projektet. Så det handler om at tænke flere elementer ind. Lige nu sidder vi og kigger ind i en ny række af ansøgninger om solcelleparker, som vi skal forholde os til i kommunalbestyrelsen, og her vil vi have, at aktørerne skal byde ind med endnu mere til lokalområdet.”

Ifølge Steffen Damsgaard er det et stort behov for at sikre, at energiprojekter kommer lokalområdet til gavn. Derfor arbejder Lemvig Kommune sammen med nabokommunerne for et større økonomiske bidrag i form af et kompensations- og udviklingsbidrag. Udover sit job i Lemvig Kommune er Steffen Damsgaard også formand for Landdistrikternes Fællesråd.

”Der skal være mulighed for en større bonusordning til de nærmeste naboer. Det næste er, at der skal være økonomi til de nærmeste lokalsamfund og også til kommunen. Landdistrikternes Fællesråd mener, at der skal gå cirka ti procent af produktionsværdien til disse tre områder: de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne. Samtidig savner vi, at regeringen er mere ambitiøs i forhold til at understøtte de steder, hvor man vil lave have lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber,” siger han og fortsætter:

”Og så er det også vigtigt, at man, hvis der er planer om at fjerne boliger i det åbne land for at skabe plads til vindmøller, solceller, PTX-anlæg, transformerstationer og højspændingsmaster, kan lave boliger et andet sted i det åbne land. Det er vigtigt, så vi ikke ender med færre huse og dermed færre folk til at understøtte den lokale købmand, daginstitution og skolen.”

Skævhed kan få konsekvenser

I det hele taget er der brug for, at energianlæggene er med til at skabe ny udvikling i lokalområdet. Han ser gerne, at regeringens Grøn Ordning i stedet bliver til et årligt bidrag hvert eneste år i hele energianlæggets levetid frem. Han frygter, at for meget skævhed mellem hvem der tjener penge på energiprojekterne og de lokalsamfund, der har dem i baghaven, kan få store konsekvenser.

”I Lemvig Kommune tilbyder selskaberne, der vil udvikle energianlæggene, jordejerne 20-25.000 kroner per hektar årligt på hele solcelleanlæggets levetid. Det er jo op til 4-5 gange markedsleje hvert eneste år. Der er brug for, at også energiudviklerne arbejder for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen, så vi ikke får de gule veste rundt i hele landet (med henvisning til tidligere opstande i Frankrig). Hvis man bare vil pløje det her ned over lokalbefolkningen, så kommer der en kæmpe modstand,” siger han.

Problemet er, at der mangler bedre rammer for alle berørte parter. Derfor bliver kommunerne kreative omkring, hvad de vil lægge vægt på, når de skal udvælge hvilke energiprojekter der må etableres.

”Vi kan som i Lemvig kommune siger til energiudviklerne, at de skal sørge for at, der ikke er lokal modstand. For ellers er det ikke attraktivt nok med flere energianlæg. Vi ønsker ikke at skulle ud i en kæmpe modstand og kamp mod lokalbefolkningen, så undlader vi hellere at give tilladelse til flere energianlæg.”

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.

Gode råd fra Steffen Damsgaard:

• Støtte til de nærmeste naboer, de nærmeste lokalsamfund og til kommunerne  
• Understøtte projekter med lokalt ejerskab og borgerenergifællesskaber 
• Opretter boliger et andet sted, hvis man fjerner nogen for at skabe plads til vindmøller og solceller  
• Grøn Ordning skal i stedet for engangsbeløb være et årligt, tilbagevendende bidrag i hele energianlæggets levetid 
• Klare rammer, hvor energiudviklerne også skal arbejde for at skabe en opbakning i lokalbefolkningen