Landene i 2025 får travlt med at implementere EU’s nye bygningsdirektiv. Her bliver det afgørende at skabe grønnere hjem, som folk har råd til. Det kræver, at man får branchen med fra start, skriver Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling

Bygninger står for det største energiforbrug i Europa, og byggebranchen i EU er ansvarlig for cirka 36 procent af unionens samlede CO₂-udledninger.

Men i øjeblikket gøres der alt for lidt for at reducere klima- og energipåvirkningen fra bygninger i EU-medlemslandene. Dan Jørgensen, der for nyligt blev udpeget som EU’s energi- og boligkommissær, kan spille en vigtig rolle i en omstilling af byggebranchen.

De næste 100 dage bliver afgørende. For meget er på spil, når Dan Jørgensen skal lave EU’s første plan for flere billige boliger: ’The Affordable Housing Plan’.

Priser og huslejer har i det sidste årti været stigende, og den yngre generation, samt lavindkomstfamilier, har brug for adgang til boliger, som de har råd til. De nationale regeringer vil måske blive fristet til at prioritere kvantitet og lavere priser for at håndtere denne udfordring.

Men EU-Kommissionen må sikre, at de i denne proces ikke ignorerer klimamålene fra European Green Deal, the Renovation Wave og RePower EU. Vi bliver nødt til at øge indsatsen for at reducere CO₂-udledninger, samtidig med at vi sikrer adgang til billigere boliger.

Krav på vej

I mange år har fokus været på at reducere udledningerne i forbindelse med drift, primært fra energiforbruget i den tid, bygningen er i brug. Men det er dog ikke længere nok udelukkende at fokusere på denne del. Der er brug for et markant fald i den indlejrede CO₂ i hele bygningens levetid.

I maj 2024 blev der taget et skridt fremad, da det reviderede EU Direktiv ’Energy Performance of Buildings Directive’ (EPBD) trådte i kraft.

I direktivet stillede man nye krav om bygningernes karbonbelastning i hele deres livscyklus for dermed at adressere de indlejrede CO₂-udledninger fra byggeri til drift og nedtagning.

Medlemslandene har nu to år til at indarbejde kravene i national lovgivning. Men allerede næste år skal kommissionen fremlægge en vejledning til medlemsstaterne om, hvad der skal være de fremtidige minimumskrav til grænseværdierne.

Den overordnede vision er at skabe en fremtid, hvor alle nye bygninger er energieffektive nul-emissionsbygninger, som har et lavt ressourceforbrug og forsynes med vedvarende energi. Men hvordan kan det realiseres i praksis? Og hvordan kan billige boliger opføres til lave omkostninger mens man samtidig minimerer CO₂-belastningen? Er det muligt at tegne cirklens kvadratur?

Flere EU-lande, herunder Danmark, Frankrig og Holland har været grønne frontløbere ved tidligt at introducere obligatoriske grænseværdier for bygningers CO₂-udledninger, og i 2025 og 2026 vil flere medlemslande følge trop.

Senest 1. januar 2027 skal medlemslandene fremlægge et roadmap for, hvordan de vil fastsætte en maksimal grænseværdi for drivhuseffekten fra alle nye bygninger samt fastsætte reduktionsmål for nye bygninger fra 2030. Man skal sikre et progressivt fald i udledningerne – opgjort som CO₂-emissioner per kvadratmeter om året. Fra 1. januar 2028 skal drivhuseffekten for bygninger over 1.000 kvadratmeter beregnes og fremlægges for hele livscyklus.

Ikke foreneligt med planetære grænser

Det er afgørende, at der sættes ambitiøse mål. Siden januar 2023 har det i Danmark været obligatorisk at holde sig under 12 kilo CO₂-emissioner per kvadratmeter om året for nye bygninger over 1.000 kvadratmeter. Men i virkeligheden var det en temmelig gratis omgang, da de fleste nye bygninger på daværende tidspunkt allerede havde et lavere CO₂-aftryk.

Efter pres fra en bred koalition af arkitektfirmaer, nøgleaktører i byggebranchen og NGO’er besluttede Folketinget i 2024 at sænke den øvre grænseværdi til 7,1 kilo CO₂-emissioner per kvadratmeter med virkning fra 1. juli 2025. Derudover blev det fastlagt, at alle nye bygninger i 2029 højest må udlede 5,8 kilo.

Desuden har genbrugte byggematerialer fået tildelt en værdi på 0 kilo CO₂-emissioner per kvadratmeter om året, når bygningers klimaaftryk beregnes. Det sidste tiltag er et vigtigt skridt på rejsen frem mod et cirkulært marked for genbrugte byggematerialer.

I fremtiden skal bør alle bygninger bygges med en betydelig andel af recirkulerede byggematerialer. Klimamæssigt er den bedste energi, den vi sparer, og den mest bæredygtige bygning er den, der genbruges.

Fremadrettet kan vi ikke bygge så mange nye og store boliger, hvis vi skal leve indenfor de planetære grænser og overholde FN’s mål om 1,5 grader. Men det er muligt at skabe forandring.

Dan Jørgensens ansvar

Her bør der være et øget fokus på nøjsomhed. Vi kan spare store mængder CO₂, især hvis vi bliver bedre til effektivt at omdanne den eksisterende bygningsmasse, som en ny rapport fra EU-Kommissionen viser.

Vi har brug for bedre designede boliger og bygninger, at leve tættere sammen i mindre men gerne smukke hjem, og det skal være let at skille byggematerialerne fra hinanden igen efter endt brug, så de kan få flere liv og blive genbrugt i fremtiden.

Den fælles opgave i fremtiden er at bygge nulemissionsbygninger og bevare mest muligt. Mere end 630 byggefirmaer og samfundsinteressenter har underskrevet Reduction Roadmap. Det er en positive historie om en bred koalition, der kræver højere ambitioner af de politiske beslutningstagere.

Ifølge Reduction Roadmap 2.0 skal grænseværdierne sænkes til 5,8 kilo CO₂-emissioner per kvadratmeter om året i 2025 for at være i overensstemmelse med klimavidenskaben.

For mange traditionelle interessegrupper kan det muligvis virke svært og måske uoverkommeligt at nå derned, men innovative arkitekter og byggefirmaer er klar til at kappes på stadig højere ambitioner.

Et eksempel er The Living Places’ proto-typehuse på 145 kvadratmeter, der holder sig på 3,85 kg CO₂-emissioner per kvadratmeter om året – det er næsten et tre gange lavere CO₂-aftryk end et gennemsnitteligt dansk parcelhus. Og den gode nyhed er, at disse træhuse skaber et godt indeklima, er bedre for miljøet og klimaet og samtidig ikke er dyrere end et traditionelt parcelhus.

Forhåbentlig kan vi i Danmark i de kommende år kappes om at udvikle de grønne løsninger for byggeriet, der er i verdensklasse målt på klimaansvarlighed. Danmark bør sætte sig som mål – og ikke mindst næste år, hvor vi overtager EU-formandsskabet – at vi kan løfte barren, så vi kan inspirere andre EU-lande til at stræbe efter en meget mere ambitiøs implementering af EU’s nye bygningsdirektiv og de nye livscyklus-krav.

Og så må vi håbe, at EU-Kommissionen og Dan Jørgensen bruger sin ’Affordable Housing Plan’ til at bane vejen for en ny bølge af lavemissions-bygninger i Europa. I stedet for at tage små museskridt eller vælge komfortable midterløsninger, bør EU udfordre byggebranchen til at konkurrere på stadig højere klima- og miljøstandarder.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og bragt i Byrummonitor den 9. Januar 2025.