EU er uhyre vigtigt for at nå 70 procentsmålet
Debatindlæg i Altinget den 20. september 2019, Af Claus Ekman, Direktør, Det Økologiske Råd Det har været en fornøjelse her i debatten at læse om de mange gode ideer til, hvordan vi når de 70 procent. Der er blevet plæderet for en enkel – men seriøs – klimalov, naturen er blevet fremhævet som en vigtig del af løsningen, og det offentliges vigtige rolle er blevet understreget. Blot at nævne et par af de gode pointer, debatten har budt på. Man har også kunne læse Lars Gårn Hansens fornuftige overvejelser om sammenhængene mellem det globale gennemslag af dansk klimapolitik, omkostningerne og ønsket om at være et foregangsland. Og her ligger en pointe, som i mine øjne ikke har fået nok opmærksomhed i debatten. Danmark når ikke 70 procent aleneVi er en lille, åben økonomi, og vores vej mod en reduktion på 70 procent i 2030 formes ikke kun af vores nationale politik, men også i høj grad af hvad der sker i det store udland, herunder særligt i EU. Ambitionsniveauet og den realiserede politik hos vores primære handelspartnere har helt afgørende betydning – ikke kun for klimaet, men også for prisen og effektiviteten af vores nationale omstilling. 70 procent-målsætningen skal med klimaloven mejsles ind i vores nationale lovgivning, og det skal bruges som løftestang for højere ambitioner i EU, som igen vil lette realiseringen af det nationale mål. Prisen afhænger af EU’s ambitionsniveauDe Økonomiske Vismænd udgav i foråret en rapport om carbon leakage med beregninger af den nationale regulerings gennemslagskraft, når effekterne på den udenlandske udledning inkluderes. Selvom modellerne bag rapporten mangler de indirekte effekter fra udvikling af ny teknologi og fra eksemplets magt, når lille Danmark viser vejen, så viser de klart, at gennemslagskraften af vores politik afhænger af de øvrige landes omstillingsniveau. Et mere ambitiøst Europa giver større gennemslagskraft af vores nationale regulering og gør det dermed lettere og billigere at levere på de 70 procent. Argumentet om at kæmpe for højere målsætninger i EU bør selvfølgelig primært motiveres af den store effekt, det vil have på de globale udledninger, men en ambitiøs europæisk klimapolitik kan samtidig blive et vigtigt element for en mere omkostningseffektiv opnåelse af de 70 procent. Flere krav kan betyde store eksportindtægterDet er også klart, at højere EU-målsætninger skaber øget efterspørgsel efter danske grønne løsninger. Eksporttallene taler deres tydelige sprog. Det giver danske arbejdspladser og et større økonomisk råderum, der nok skal blive rift om, når […]
Debatindlæg i Altinget den 20. september 2019, Af Claus Ekman, Direktør, Det Økologiske Råd
Det har været en fornøjelse her i debatten at læse om de mange gode ideer til, hvordan vi når de 70 procent.
Der er blevet plæderet for en enkel – men seriøs – klimalov, naturen er blevet fremhævet som en vigtig del af løsningen, og det offentliges vigtige rolle er blevet understreget. Blot at nævne et par af de gode pointer, debatten har budt på.
Man har også kunne læse Lars Gårn Hansens fornuftige overvejelser om sammenhængene mellem det globale gennemslag af dansk klimapolitik, omkostningerne og ønsket om at være et foregangsland.
Og her ligger en pointe, som i mine øjne ikke har fået nok opmærksomhed i debatten.
Danmark når ikke 70 procent alene
Vi er en lille, åben økonomi, og vores vej mod en reduktion på 70 procent i 2030 formes ikke kun af vores nationale politik, men også i høj grad af hvad der sker i det store udland, herunder særligt i EU.
Ambitionsniveauet og den realiserede politik hos vores primære handelspartnere har helt afgørende betydning – ikke kun for klimaet, men også for prisen og effektiviteten af vores nationale omstilling.
70 procent-målsætningen skal med klimaloven mejsles ind i vores nationale lovgivning, og det skal bruges som løftestang for højere ambitioner i EU, som igen vil lette realiseringen af det nationale mål.
Prisen afhænger af EU’s ambitionsniveau
De Økonomiske Vismænd udgav i foråret en rapport om carbon leakage med beregninger af den nationale regulerings gennemslagskraft, når effekterne på den udenlandske udledning inkluderes.
Selvom modellerne bag rapporten mangler de indirekte effekter fra udvikling af ny teknologi og fra eksemplets magt, når lille Danmark viser vejen, så viser de klart, at gennemslagskraften af vores politik afhænger af de øvrige landes omstillingsniveau.
Et mere ambitiøst Europa giver større gennemslagskraft af vores nationale regulering og gør det dermed lettere og billigere at levere på de 70 procent.
Argumentet om at kæmpe for højere målsætninger i EU bør selvfølgelig primært motiveres af den store effekt, det vil have på de globale udledninger, men en ambitiøs europæisk klimapolitik kan samtidig blive et vigtigt element for en mere omkostningseffektiv opnåelse af de 70 procent.
Flere krav kan betyde store eksportindtægter
Det er også klart, at højere EU-målsætninger skaber øget efterspørgsel efter danske grønne løsninger.
Eksporttallene taler deres tydelige sprog.
Det giver danske arbejdspladser og et større økonomisk råderum, der nok skal blive rift om, når både landbruget, transportsektoren, vores bygningsmasse og energisektoren alle skal levere meget markante reduktioner inden 2030.
Der er flere oplagte krav, den danske regering bør troppe op med i Bruxelles, når den nye klimapolitik skal defineres.
Først og fremmes skal EU’s 2030-målsætning hæves markant fra de nuværende 40 procent. Paris-aftalen peger nærmere i retning af 65 procent, så det kunne være et godt udgangspunkt. Dernæst er det oplagt at arbejde hårdt for en opstramning af kvotehandelssystemet, herunder annulleringer af kvoter, så systemet kan levere på sine løfter.
Den nye kommissionsformand har et godt forslag
Danmark bør også støtte von der Leyens forslag om en CO2-told.
Det er selvfølgelig en vanskelig øvelse, hvor omlægning af de europæiske toldsatser skal motiveres klart af klimahensynet og nødig skulle ses som et europæisk træk i optrapningen af en global handelskrig.
En fælles europæisk minimumsafgift på fossilbaseret flybrændstof bør også være en prioritet, som kunne følges op af en gradvis introduktion af krav om iblanding af avancerede brændstoffer (electrofuels eller avancerede biobrændstoffer). Og vores indsats for muliggørelsen af nationale forbud mod fossile biler bør forsætte, indtil der er fundet en løsning.
Disse og mange andre gode tiltag giver mening i sig selv, men de fortjener også at blive fremhævet i en til tider for nationalt fokuseret debat.
De danske klimaambitioner hænger uløseligt sammen med de europæiske, og når vi formår at ændre den europæiske kurs mere i retning af Paris-aftalen, får vores egen klimaindsats ekstra vind i sejlene.
Derfor vil vi som NGO intensivere vores lobbyindsats i Bruxelles den kommende tid, og vi håber at kunne arbejde parallelt med de danske folkevalgte for en langt mere ambitiøs europæisk klimapolitik.