EU-forslag om kulstofcertifikater mangler klarhed
EU-regulering, der skal skabe klare rammer for certificering af kulstoflagring, er hullet som en si. Kun en række udbedringer vil kunne sikre, at certificeret kulstoflagring faktisk gavner klimaet.
I dag fremlagde EU-Kommissionen som ventet sit udspil til rammevilkår for kulstoffjernelse. Den nye regulering skal sikre tilstrækkelig lagring af CO2 til at opveje tilbageværende drivhusgasudledninger i 2050, så EU kan opnå klimaneutralitet og bidrage til at nå Parismålsætningen. I miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling forholder man sig skeptisk til udspillet.
”Det er afgørende at den kulstoflagring, der certificeres både er meget langvarig og meget sikker. Det var, hvad den nye EU-regulering skulle sørge for, og selv om der er mange gode takter, lykkes det desværre ikke helt,” siger Niklas Jørgensen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Flere vigtige principper er medtaget i udspillet
EU-Kommissionen skriver i sit udspil, at der skal skabes sikkerhed omkring den kulstoflagring, der certificeres, bl.a. ved at sikre at kulstoflagringen er langvarig, additionel, at den moniteres, at CO2 samlet set fjernes fra atmosfæren samt at kulstoflagringen har enten positiv eller neutral effekt på miljøet udover CO2-lagringen.
”Der er medtaget afgørende principper såsom at lagringen skal sikres i århundreder for at kunne kaldes permanent, selv om formuleringen er alt for vag. Og det er særligt positivt at der stilles ret udførlige krav om at kulstoflagrende aktiviteter ikke må have en negativ effekt på en række andre miljøindsatsområder herunder andre klimatiltag samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer”, siger Niklas Jørgensen.
Vigtige principper tilsidesættes for landbruget
I udspillet fremgår det, at man ved carbon farming ikke skal regne drivhusgasudledninger fra biogene kulstofpuljer med, når man beregner nettoeffekten af et tiltag. Der lægges også op til, at reduktioner i biogene udledninger i forbindelse med carbon farming kan certificeres som kulstoflagring.
”Det kunne se ud som at EU-Kommissionen er mere interesseret i at gøre det muligt for landbruget at lave middelmådige kulstofkreditter, end at der er sikkerhed omkring effekten og permanensen af kreditter fra carbon farming. Geologisk lagring er både mere langvarig og sikker end lagring i biologiske systemer, men den store forskel er utilstrækkeligt håndteret i dette udspil,” siger Niklas Jørgensen.
Dette skal til for at rette op på reguleringen
Der er i udspillet lagt op til, at en stor del af lovgivning først defineres senere gennem delegerede retsakter, men i Rådet for Grøn Omstilling ser man gerne, at flere af de åbne spørgsmål bliver rammesat langt bedre allerede i denne regulering.
”I de kommende forhandlinger håber vi blandt andet, der bliver strammet op på kriterierne for carbon farming og lagring i produkter, at der kommer mere klarhed omkring ansvaret, hvis der sker genudledning af lagret kulstof, og at reguleringen udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må og kan bruges til.”
Kommissionens udspil skal nu behandles i EU-Parlamentet og Ministerrådet, inden de tre parter kan indgå i forhandlinger om den endelige formulering af lovgivningen.