Danmark har siden 2002 haft stramme regler for bly og har været et foregangsland i EU, men denne nationale indsats er nu i fare for at blive overskygget af nye EU-regler. EU varsler med en ny grænseværdi for mængden af bly i genanvendt PVC på 0,1 procent. Det lyder måske ikke af meget, men indtil nu har Danmark haft regler der er langt strammere, og som har forhindret at bly blev cirkuleret i genanvendt PVC. Denne nye grænseværdi vil derimod tillade recirkulering af bly i nye produkter, fx til byggebranchen, og de nye EU-regler vil derfor betyde en væsentlig forringelse af miljø- og forbrugerbeskyttelsen i Danmark. Som udgangspunkt er fælles regler i EU bestemt vejen at gå, men i tilfælde som disse, hvor eksisterende regler bliver forringet, så virker det helt forkert, at Danmark skal følge EU. 

Vi står netop midt i en skandale, hvor PFAS viser sig at være allestedsnærværende i vores miljø. Et miljø- og sundhedsproblem der på mange måder kan sammenlignes med bly. Og der er én bestemt grund til, at PFAS nu findes alle steder i miljøet og i menneskekroppen – at der i årtier er blevet set igennem fingre med de miljø- og sundhedsskadelige effekter, som disse fluorstoffer har. For man må ikke tro, at man ikke har kendt til disse skadelige effekter, men industriens interesser har fået lov at veje tungere end de miljømæssige. Og nu sker det igen – med bly. Der er vel næppe noget stof der er grundigere undersøgt end bly og alle resultater siger det samme; at bly er voldsomt problematisk og så nedbrydes det ovenikøbet ikke i miljøet. Det vil derfor til stadighed blive recirkuleret i miljøet. Vi må simpelthen stoppe med at begå den samme fejl igen og igen. Vi må stoppe med at se igennem fingre og finde argumenter for, at det er ok. Hanen skal lukkes. Præcis som det er tilfældet for PFAS. Og derfor må Danmark fortsætte med at kæmpe for at beholde sine stramme regler på området.

Det er klimaeffekten af genanvendelse der får lov at veje tungt i denne sag, og også for tungt. For genanvendelse får lov at få for meget plads i omstillingen til en cirkulær økonomi. Selvfølgelig skal produkter og materialer genanvendes når de er helt udtjent, men først der. Først og fremmest skal vi i langt højere grad begrænse vores forbrug, genbruge meget mere og i det hele taget lave miljømæssigt bæredygtige og cirkulære produkter fra start. Produkter der kan rengøres, genpåfyldes og repareres så de holder meget længere end udgangspunktet er i dag. Netop denne tilgang er baggrunden for EU-Kommissionens foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, der blev fremlagt for mindre end et år siden. I det hele taget står den forestående grænseværdi for bly i genanvendt PVC i slående kontrast til denne ellers fremsynede tilgang vi har set fra EU-Kommissionens side, siden EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed blev fremlagt i 2020 som et led i Den grønne pagt. Et giftfrit miljø er en del af Kommissionens målsætning om nulforurening for luft, vand og jord. Det kommer vi simpelthen ikke i mål med, når de mest skadelige stoffer holdes i cirkulation.

Der skal fra politisk side skabes incitamenter til, at vores forbrug reduceres og vi genbruger mere. Dette gælder bredt i samfundet, men byggebranchen er et godt eksempel på et område, hvor der i dag anvendes store mængder PVC i nybyggeri. Men i stedet for at rive ældre men velfungerende sunde bygninger ned skal vi i stedet renovere og rekonstruere. Der er rigtig mange skadelige kemikalier der er blevet frigivet til miljøet via byggeriet, og sådan vil det fortsætte længe endnu, hvis vi fortsætter med at tillade stoffer som fx bly. EU-Kommissionen skal holde fast i deres målsætning om et giftfrit miljø. I stedet for fortsat at tillade skadelige kemikalier, som en vej til at kunne opnå høje niveauer af genanvendelse, så skulle de opstille en ambitiøst målsætning om et PVC-frit Europa inden 2030 og blive en global frontløber ved at udfase de mest miljøbelastende og mindst genanvendelige af alle plasttyper, nemlig PVC.

Debatindlægget er også bragt på Ingeniøren.dk den 2. februar 2023.