EU’s CO2-pris slår nye rekorder, men den er stadig for lav
Debatindlæg bragt i Politikens Klimamonitor den 18. marts 2021 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Prisen for at udlede et ton CO2 i det europæiske CO2-kvotesystem er steget kraftigt det seneste år, og den seneste uge har prisen ligget over 40 euro (297 kroner, red.) per ton.
Det er den højeste pris nogensinde.
Prisstigningerne er et godt tegn på bedring i det udskældte kvotesystem, men de er desværre slet ikke tilstrækkelige.
Hverken til at sikre opnåelse af EU’s nye målsætning om mindst 55 procent CO2-reduktion i 2030 eller til at sikre EU’s rimelige bidrag til opnåelse af Parisaftalen.
Udbuddet af kvoter er simpelthen for stort, og det er derfor vigtigt, at både de danske EU-parlamentarikere og den danske regering arbejder hårdt for at få nedbragt EU’s rundhåndede uddeling af kvoter.
Samtidig bør man gå forsigtigt til værks med de udvidelser af kvotesystemet, som har været foreslået.
Man bør ikke lade sig forføre af lærebogsøkonomernes løfter om den perfekte, markedskonforme klimaregulering, der med et trylleslag løser alle problemer på den mest omkostningseffektive måde.
Virkeligheden er bare mere kompliceret.
En fornuftig klimapolitik bør bruge markedskræfterne i kombination med krav og påbud, så banen er kridtet op, og med oplysning, så aktørerne kan se, hvilket spil de deltager i.
Udvidelse af kvotesystemet vil utvivlsomt blive brugt som argument for at rulle en række andre gode reguleringsmekanismer tilbage, og det skal vi undgå.
En anden grund til, at vi opfordrer til forsigtighed med udvidelser af EU’s kvotesystem, er risikoen for, at det vil føre til uddeling af urimeligt mange nye kvoter. For eksempel vil (dele af) den europæiske bilindustri utvivlsomt lobbye for at nye kvoter, der vil blive uddelt i forbindelse med udvidelsen, bør tage udgangspunkt i det store antal fossile biler, der kører på de europæiske veje, men det er jo netop dette, som vi skal væk fra.
Om priserne i EU’s CO2-kvotesystem vil fortsætte stigningerne op mod det nødvendige niveau eller om uigennemtænkte reformer igen vil gøre systemet ligegyldigt, er op til politikerne.
Vi krydser fingre.