FN’s Klimapanel understreger det igen og igen – vi har ingen tid at spilde! Vores miljø, natur og biodiversitet er presset, og vi er langt fra at bremse de skadelige klimaforandringer. Der er alvorligt brug for politisk handling, hvis vi skal rette op. Alligevel lykkes det gang på gang EU’s industri-lobby at udvande og forsinke ambitiøs klima- og miljølovgivning.

Senest har industriens pres bevirket, at ambitionsniveauet i EU’s kommende emballageforordning er blevet svækket markant. I den lækkede version af forordningen var der målsætninger om, at andelen af takeaway-drikkevarer-emballager, der kan vaskes og bruges mange gange, skulle være på 30 procent i 2030 stigende til 95 procent i 2040. Hvis genbrugssystemer skrues ordentligt sammen, er der ingen tvivl om, at de både sparer ressourcer, vand og CO2 samt skåner naturen for store mængder affald. Et faktum, som i øvrigt bakkes op af både Dansk Industri og Plastindustrien herhjemme. Derfor er ambitiøse målsætninger på området helt afgørende for udvikling af markedet.

Alligevel lykkedes det EU’s industrilobby at udvande målsætningerne i den endelige udgave af Kommissionens forslag, så målene nu lyder på 20 procent i 2030 stigende til 80 procent i 2040. Industriens massive pres skal tillade dem at fortsætte med at producere enorme mængder engangsemballage. Emballager, som i stor stil ender i vores natur og havmiljø. Ca. halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage fra takeawaymad og -drikke.

Presset har nu fået Europa-Parlamentets rapporteur på lovgivningen til at anbefale, at man helt tager målsætningerne ud. Det begrundes med, at de miljømæssige fordele ved genbrug af takeaway-emballage er for usikre. Det er lodret forkert, og der fremlægges da heller ikke et seriøst videnskabeligt belæg for den påstand. Der henvises blot til et udsagn fra sammenslutningen af drikkevareproducenter i EU (UNESDA), som blandt andet har medlemmer som Coca-Cola og Nestlé, mens kildeangivelse på deres udsagn glimrer ved sit fravær.

På samme måde så vi for nyligt bl.a. kosmetik-lobbyen fuldstændig forhale lovgivningen om bevidst tilsat mikroplast, da de fik årelange overgangsperioder på op til 12 år til at fjerne mikroplastik fra make-up, læbe- og negleprodukter. I forbindelse med samme lovgivningskompleks argumenterede både dæk- og genanvendelsesbranchen, og vores egen miljøminister, for, at det er fuldt forsvarligt fortsat at tillade bildæk-granulat med skadelige kemikalier på kunstgræsbaner, blot der opsættes en række afværgeforanstaltninger. Et synspunkt primært baseret på et enkelt studie fra Silkeborg, som ikke engang er videnskabeligt valideret endnu, og stik imod hvad EU’s videnskabelige risikovurderingskomité, RAC, har vurderet. Heldigvis var der ikke opbakning fra de andre medlemslande i EU til at bevare bildæk-granulat i kunstgræsbaner, men det lykkedes branchen at få forlænget en i forvejen lang udfasningsperiode, så den er på hele 8 år.

Så kære politikere – kan vi ikke blive enige om, at lovgivning skal baseres på videnskab og ikke på dygtige lobbyisters økonomiske særinteresser! Der er vitterligt ingen tid at spilde ift. de enorme klima-, natur- og miljøudfordringer, som vi står overfor. Der er et solidt videnskabeligt belæg for, at de kalder på en ambitiøs politisk indsats nu og her – ikke om 8, 10 eller 12 år!

Debatindlægget er også bragt i Altinget og er skrevet af Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Mette Hoffgaard Ranfelt, Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Malene Høj Mortensen, Public Affairs specialist i Plastic Change.