En række medier valgte her forleden at opsummere finanslovsaftalens bidrag til grøn omstilling i fire punkter, der samlet set andrager 430 mio. kr. næste år. Men det er faktisk blot en dråbe i havet af, hvad der næste år gives til grøn omstilling i Danmark. For vidste du, at der bliver givet mere end 7 gange så meget til biogas? Og der gives 1 1/2 gang så meget i støtte til kraftvarmeværker, der brænder fast træbiomasse af.

Zoomer man helt ind på den indgåede finanslovsaftale mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre kan man finde fire resultater, som er blevet fremhævet som grønne. Men hvor grønne er de? 400 mio. kr. håndværkerfradraget til energirenoveringer, klimasikring og servicefradrag. Der er herudover tre cirkulære tiltag med 15 mio. kr. til fradrag for reparationer af hårde hvidevarer, 10 mio. kr. til at udvikle en tekstil handlingsplan og 5 mio. kr. til et partnerskab for takeaway emballage.

Den måde, som håndværkerfradraget er skruet sammen på, er dog ret problematisk. Hvorfor skal der anvendes statslige midler på et servicefradrag for 17.500 kr. pr. person, som også kan bruges ift. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havehjælp – også for velstillede familier, der burde have råd til det selv? Og set med grønne briller ville det have været langt bedre at bruge alle 400 mio. kr. til energirenoveringer og klimasikring.

De tre nye indsatser på det cirkulære område er så små, at deres grønne effekter er relativt usikre. Danmark har brug for en ny ressourcestrategi, der effektivt reducerer vores alt for høje ressourceforbrug – 25,9 ton pr. indbygger om året, men så vil man bruge nogle år og lidt håndører for at udvikle en tekstil handleplan. Det er fint at lave partnerskaber for take away og fremme lidt flere reparationer af hårde hvidevarer, men hvem tror på, at 10-15 mio. kr. om året vil flytte ret meget? I stedet kunne man langt mere effektivt reducere klima- og ressourceaftrykket af de offentlige indkøb for 448 mia. kr. om året, og det ville være hårdt tiltrængt, for CO2e-udledningerne fra offentlige indkøb ser ud til at stige og ikke falde frem mod 2030.

I det lys er de fire ovennævnte ”grønne” tiltag dråber i havet. Mere symbolpolitik end markante grønne tiltag.

De store vindere

Så lad os i stedet gå på jagt efter de store grønne penge i finansloven. Det vil sige dem, der virkelig er udtryk for en prioritering. Først bør nævnes udmøntningen af den grønne trepartsaftale for landbruget, som ud over partierne bag finansloven også blev indgået med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. I 2025 skal der her udmøntes 4,6 mia. kr, hvor næsten halvdelen går til at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Det er rigtig positivt, for det har længe hastet med at få udtaget lavbundsjordene, som udleder masse CO2 til atmosfæren.

Der vil også blive givet 782 mio. kr. til øget skovrejsning, og 1,2 mia. kr. til en række kvælstofreducerende tiltag, og det trænger vores trængte vandmiljø virkelig til. Det er indsatser, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling.

I Rådet for Grøn Omstilling anbefaler vi stadig, at man går meget længere med hensyn til at lave en strukturel omstilling af landbruget, væk fra den intensive animalske produktion og over til mere plantebaseret produktion. Der må vi konstatere, at implementeringsaftalen for den grønne trepart ikke gør op med den intensive landbrugsproduktion, som i de sidste årtier har haft en meget høj pris for natur og miljø. På den positive side bør man dog nævne, at der næste år er 50 mio. til plantefonden og til fremme af plantebaserede fødevarer, og dette beløb hæves i 2026 til 80 mio. kr. om året. Også det økologiske landbrug får lille håndsrækning på 10 mio. kr. Det er ikke store transformative tiltag, men det er en begyndelse på en lang rejse.
Landbruget er stadig den helt store vinder, når finanslovens mange milliarder er fordelt. Sammen med EU´s støtteordninger får landbruget næste år over 15 mia. kr. i statsstøtte.

Biogas og fyring med træbiomasse får milliardstøtte

Går man dybere ned i finanslovens mange bevillinger, så gemmer der sig dog også store støttebeløb til dele af energisektoren. Og nej. Det er ikke til sol, vind og varmepumper. Næste år gives der 3 mia. kr. i tilskud til biogas. Det er faktisk mere end dobbelt så meget, som Miljøministeriet får til at beskytte miljø og natur!

I 2025 er der også afsat 682,5 mio. i direkte støtte til kraftvarmeværker, der brænder biomasse af for at forvandle det til el. Det sker selv om Danmarks fyring med træbiomasse har en straksudledning på over 15 mio. ton CO2, og den tidsvægtede udledning efter tyve år er mindst 4 mio. ton pr. år. Over en tyveårig periode udleder den store danske fyring med træbiomasse hele 114 mio. ton CO2, men tager man klimakrisen alvorligt, burde denne praksis udfases så hurtigt som muligt. Det sker dog ikke.

Så det er lang næse til dem, der tror, at staten virkelig satser hårdt på vind- og solenergi. Rent støttemæssigt og fradragsmæssigt er det i alt fald ikke tilfældet. Heldigvis er der allerede et godt alternativ til at fyre træbiomasse af. For det er muligt at elektrificere hele Danmarks varmeforsyning. I takt med at gas- og biomassefyringen udfases, så kan vi med industrielle varmepumper og elkedler, der er drevet med grøn strøm fra sol- og vindenergi, sikre husholdningerne en billigere varmeløsning. Det viser Rådet for Grøn Omstillings klima- og energiplan, der kan sikre et fossilfrit Danmark i 2040. Et vedvarende energisystem kan levere sikker og stabil energi til danskerne, hvis man også investerer i energilagring i damvarmelagre og batterier. Men hverken sol- og vindenergi, varmepumper eller batterilagring er noget, der prioriteres i finansloven.

Landvind har udsigt til 216,9 mio. kr. i støtte, og solcellerne får 98 mio. kr. I dag er sol og vind de absolut billigste energikilder på livslange omkostninger, og vi har brug for meget mere for at frigøre os fra fossil energi. Havvind får 238,8 mio. kr. til screening/forundersøgelse plus 254,4 mio. kr. til havvind næste år, men zoomer man ud for hele perioden 2022-2028, regner regeringen med at tjene over en mia. kr. på havvind. Så den trængte vindindustri har ikke udsigt til at få en hjælpende hånd fra det offentlige.

Over halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug er stadig fossile brændsler, så vi har brug for meget mere sol- og vindenergi, men der spildes en masse af skattekronerne på at give massiv statsstøtte til biogas og biomasseafbrænding, hvor vi rent energiøkonomisk og klimamæssigt kunne få meget mere for pengene andre steder.

Vi kan få mere smæk for skillingen

Hvis staten ønsker en hurtig og stor klimaeffekt, bør man prioritere sol, vind, energieffektiviseringer, varmepumper og elektrificering først. Men det sker desværre ikke. Selv tilskuddet til energibesparelser på 546,1 mio. kr. næste år er langt bag biogas og biomassen. Måske er tiden snart kommet til at lave et større genbesøg af den grønne omstilling og tage et kritisk blik på, om vi kunne få meget mere smæk for skillingen ved at investere anderledes. Flere af de eksisterende støtteordninger og afgiftsfritagelser giver stor direkte og indirekte statsstøtte til udvalgte erhverv og energikilder på bekostning af andre. Herunder kunne man passende afvikle den direkte og indirekte statsstøtte til den fossile energi, som andrager op imod 3,6 mia. kr. om året. Den er skadelig i forhold til at nå klimalovens mål, men i finansloven vil der fortsat være god mulighed for, at energikrævende virksomheder og landbruget fortsat får fuldt fradrag for deres betaling af fossile afgifter, når de bruger olie, gas og koks.

Og så trænger vi vel også til en kritisk drøftelse af, om det er i orden, at den danske stat sælger CO2-kvoter for 1871,2 mio. kr. i 2025, som gør det muligt for andre i udlandet at udlede ekstra drivhusgasser. I perioden for 2024-28 regner regeringen med at tjene hele 7,47 mia. på salg af CO2-kvoter. I RGO mener vi, at man burde annullere disse kvoter, så man ikke aktivt med statens hjælp fremmer klimalækage. Også den seneste grønne landbrugsaftale skal delvist finansieres på den måde.

Det er ikke, fordi den danske stat mangler penge til grøn omstilling. Men hovedproblemet er, at vi stadig får alt for lidt klima- og miljøeffekt for pengene.