Future Labs
Future labs − innovationsværksteder for fremtidens grønne løsninger
I Rådet for Grøn Omstilling arrangerer vi future labs, hvor progressive grønne beslutningstagere, organisationer, offentlige myndigheder og virksomheder mødes for at udvikle grønne løsningsforslag på store og svære samfundsudfordringer.
Et future lab organiseres som et levende innovationsværksted og et fortroligt møderum, hvor deltagerne samles for at udvikle nye og visionære svar på komplekse udfordringer, der er svære at løse med de traditionelle metoder.
Vi anvender faste skabeloner og metoder, såsom foresight-analyser, scenario building og design-do processer. Samtidig forsøger vi altid at skræddersy det enkelte future lab til aktuelle behov og udfordringer.
Nogle future labs arrangeres som led i større projekter, men RGO kan også mod betaling facilitere et innovationsværksted for organisationer og virksomheder.