Grøn opbakning til forbud mod udledning af røggasvand

12. marts 2024
Udledning af røggasvand forurener havmiljøet og er uforeneligt med FN’s Havretskonvention. Derfor er der bred opbakning blandt grønne organisationer til det forbud mod skibes udledning af røggasvand, som miljøministeren i dag præsenterer for Folketingets partier.

Flere og flere skibe udleder giftigt røggasvand direkte i havet til stor skade for havmiljøet. Derfor foreslog flere grønne organisationer for et år siden, at miljøminister Magnus Heunicke (S) forbød skibes udledning af røggasvand i de danske territoriale havområder (ud til 12 sømil-grænsen). Der er i dag over 100 restriktioner mod skibes udledning af røggasvand i andre lande. Men selv om de danske havområder er nogle af de mest belastende af skibenes røggasvand, så har Danmark fortsat ingen restriktioner på udledningen.

I fredags mødtes de grønne organisationer med miljøministeren og kan med tilfredshed konstatere, at ministeren har lyttet til de bekymringer, organisationerne rejste. Ministeren har undersøgt sagen i detaljer. De erhvervsøkonomiske omkostninger ved et forbud er meget begrænsede. Til gengæld vil et forbud være en stor gevinst for havmiljøet og gøre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i FN’s Havretskonvention. Næste skridt er et internationalt forbud, da størstedelen af røggasvandet udledes i den internationale del af de danske havområder. De grønne organisationer presser på for at opnå dette via OSPAR, HELCOM, EU og IMO.

Undertegnede organisationer håber, at alle partier bakker helhjertet op om forbuddet.

Røggasvand fra skibe
Et stigende antal skibe bruger såkaldte skrubbere, hvor røggassen fra skibene får et brusebad, hvorefter det forurenede røggasvand med giftige tungmetaller og tjærestoffer udledes direkte i havet. Alternativet til skrubbere er, at skibene blot anvender renere brændstoffer og nedbringer forureningen. Men da de renere brændstoffer er dyrere, er skrubbere attraktive. I 2008 var der tre skibe med skrubbere. Nu er der over 5.000.

Ministerens forslag (se også mailen nedenfor): https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/marts/miljoeminister-vil-lave-forbud-nye-tal-viser-markant-udledning-af-farlige-stoffer-fra-skibe

 

Kontaktpersoner hos underskrivere

Jeppe Juul, transportpolitisk chef, tlf. 33 18 19 48 Rådet for Grøn Omstilling

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver, tlf. 22 81 10 27, Green Global Future

Knud N. Flensted, naturpolitisk rådgiver, mobil 21 24 22 75, DOF BirdLife

Henning Mørk Jørgensen, Rådgiver, tlf. 31 19 32 35, Danmarks Naturfredningsforening.

Marc Eskelund, Politisk rådgiver, tlf. 26 27 69 12, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Philip Thomasen, Konsulent, tlf. 30 92 00 11, Tænketanken Hav

Thomas Kirk Sørensen, Specialist, tlf. 25 14 25 51, WWF Verdensnaturfonden

Lars Brinch Thygesen, Natur- og Miljøkonsulent, tlf. 40 14 10 77, Danmarks Sportsfiskerforbund

Thea P. Strand, Sekretariatsleder, tlf. 31 20 56 02, Landsforeningen Natur & Ungdom

Sune Scheller, Kampagnechef, tlf. 27 14 42 57, Greenpeace Danmark

For mere information

Jeppe Juul

Transportpolitisk chef

(+45) 3318 1948
jeppe@rgo.dk