”Den grønne omstilling skal være til gavn frem for på bekostning af det lokale samfund. Og processen skal ske demokratisk, for ellers risikerer vi, at befolkningen vender sig mod omstillingen.”

Sådan lyder det fra Helle Munk Ravnborg, da hun i november deltager i konferencen: ’Når borgerne siger ja til mere ren energi i deres lokalområde’. Siddende fra sit hjem på Bornholm fortæller hun over en onlineforbindelse om projektet Bornholms Havvind, som hun er forperson for, og som nok er tidens mest omtalte borgerdrevne energiprojekt herhjemme.

”Vi er desværre nok mest kendt, fordi der bliver lagt de her udfordringer ud foran os. Jeg ville ønske, at vi i stedet var kendt for, at der var en masse mennesker, der havde en andel i os, og at vindmøllerne var oppe at stå. Men det er desværre ikke der, vi står i dag,” siger hun.

Udfordringerne vender vi tilbage til og starter i stedet fra begyndelse. I 2019 gik 12 mennesker på Bornholm sammen med en idé. De ønskede at lave et projekt med kystnære havvindmøller.

”Folk på Bornholm syntes ikke, at møllerne skulle stå på land, hvor vi ikke har så meget plads, men i stedet på vandet. Så vi ville se, om vi kunne lave et vindmølleprojekt, der kunne blive øens eget,” siger Helle Munk Ravnborg, der har været med fra starten.

Projektet består af enten 7 eller 9 møller, alt efter hvor store de bliver, og skal stilles op ud for Nexø. Folkene bag projektet prøver at ramme 100 megawatt i alt, fordi møllerne så kan producere 450.000 MWt om året. Dette vil ikke blot dække det nuværende forbrug på øen, men også om 20 år, når Danmark er blevet meget mere elektrificeret.

De har oprettet et borgerenergifællesskab, hvor de vil sælge 450.000 andele til en pris af cirka 4000 kroner per andel. Andelene kan købes af folk fra Bornholm. Det kan være borgere, små- eller mellemstore virksomheder, kommunale eller regionale aktører og foreninger. Derudover vil det være muligt at købe støttemedlemsskaber, hvis man ikke bor på Bornholm. Med andelene får man flere fordele. Er man medlem af borgerenergifællesskabet, andelshaver og strømforbruger på Bornholm, vil man få mulighed for at aftage strøm fra vindmøllerne til kostpris, hvilket både borgere og virksomheder vil nyde god gavn af. Alternativt vil man som andelshaver få mulighed for at få et økonomisk afkast.

Modvind fra politisk side

Så hvordan kan det være, at projektet ikke er i fuld gang med forundersøgelser af havbunden og salg af andele? Det skyldes nogle politiske beslutninger, som Helle Munk Ravnborg og hendes kollegaer i projektet er meget frustrerede og forundrede over.

Den ene udfordring handler om åbendør-ordningen, som Energistyrelsen har stillet i bero. Ordningen var ellers blevet revideret, så den som tidligere skulle gøre det muligt for at lokalt forankrede grupper at ansøge om at etablere vedvarende energi-anlæg i de kystnære områder af havet, som staten ikke havde andre planer med. Berostillelsen af ordningen skyldes ifølge Energistyrelsen, at den kunne være imod EU-lovgivning.

”Hvad der lige præcis foregår inde bag de lukkede døre, ved vi ikke. Men hvad vi ønsker er, at man åbner ordningen igen for de kystnære projekter, sådan som den ændret til i juli 2022. Ordningen skulle dengang reserveres til kystnære projekter og til projekter, der havde lokal opbakning – lige som vores. Og det er netop flere gange, senest i november 2022 – også af Energistyrelsen selv – blevet konkluderet, at ordningen ikke indebar såkaldte EU retlige aspekter.”

En anden udfordring kommer fra Klimaministeriet, som har meddelt, at der med havplanen ikke bliver plads til de 7-9 vindmøller fra Bornholms Havvind. Men det mener Helle Munk Ravnborg ikke er korrekt.

”Vi har faktisk lovgivning, der gør det muligt at lave et havplantillæg, som vil kunne muliggøre ændret anvendelse af havområder inden for det, der hedder ’generel anvendelseszone’. Så hvis der ellers er politisk vilje til det, så ville et sådant havplantillæg muliggøre, at vi kunne stille vores vindmøllepark op på den placering, vi har valgt. Vi har fået et afslag fra energistyrelsen. Men det er et afslag, vi ikke mener, hviler på et forvaltningsmæssigt forsvarligt grundlag, så det har vi klaget over til Energiklagenævnet. Og vi håber derfor på, at vi om et halvt års tid står med et svar, der lyder, at den beslutning skal omgøres. Så her er vi ret forhåbningsfulde,” siger hun.

For Helle Munk Ravnborg giver kystnære borgerdrevne projekter rigtig god mening. Mange øer har ikke meget land til solceller og vindmøller men har til gengæld kyststrækninger, de kan bruge. På den måde giver det øerne mulighed for selv at tage ansvar. Samtidig bliver der kort afstand fra strøm produktionen ved kysten til strømforbruget inde på øen og dermed bliver det hele mere effektivt med mindre strømtab.

Brug for lokal begejstring

Generelt har hun et ønske til politikerne om meget mere støtte og transparens i energiomstillingen.

”Fra politisk side lyder det, at vi skal have hurtig omstilling til vedvarende energi og meget gerne med borgerne med ombord. Men de beslutninger, der bliver truffet for tiden, peger i alle mulige andre retninger og forsinker projekter som vores. Så har de politiske ambitioner hold i virkeligheden? Hvis det er sådan, at man politisk ikke ønsker borgernes involvering, og at man ikke ønsker grøn strøm i en frygtelig fart, så skulle man være modig nok til at sige det,” siger hun for fortsætter:

”Men der er brug for lokal forankring, så du kan få lokal begejstring omkring energiprojekterne. Ellers ender vi ud med borgermodstand og forsinkelser. Hvis folk føler, at noget ikke bliver fortalt, kommer der en meget sund og naturlig skepsis omkring de beslutninger der bliver truffet.”

Når nu borgerne selv foreslår projekter, der er med til at omstille vores samfund fra fossile brændsler til vedvarende energi, så gælder det ifølge Helle Munk Ravnborg bare om at støtte det.

”Små fisk kan nogle gange rykke lidt hurtigere end de store fisk. Så at stille et lille projekt op som vores på 100 megawatt vindmøller, må kunne lykkes vældig meget hurtigere, end nogen af de store projekter, som staten lige nu har gang i. Så på den måde kan vi speede hastigheden i den grønne omstilling op,” siger hun.

Bornholms Havvind

7 eller 9 vindmøller 5,5-8 km, ud for Nexø, på i alt 100 MW

Årlig produktion: 450.000 MWt (nok til at dække Bornholms forventede forbrug, også i 2040)

Hvornår: 2026/2027

Placering: 5,5-8 km sydøst for Nexø

Fundamenter: Gravitationsfundamenter, som giver gode betingelser for tiltag, der kan fremme havbiodiversitet

Læs mere: bornholmshavvind.dk

Denne artikel er en del af vores projekt ‘Yes in my backyard’, hvor vi sætter fokus på, hvordan folk er med med til at drive den grønne omstilling i deres lokalsamfund.