Debatindlæg bragt i Altinget den 25. februar 2022 af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling og Søren Dyck Madsen, seniorrådgiver i Concito.

EU står bygninger for cirka 40 procent af energiforbruget og cirka 36 procent af CO2-udledningerne.

Derfor er EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, også kaldet bygningsdirektivet, et vigtigt element i EU’s pakke af direktiver, som skal medvirke til at opfylde det overordnede EU-mål om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på mindst 55 procent set i forhold til 1990 niveauet.

EU-Kommissionen har derfor i december 2021 fremlagt et forslag til en revision af bygningsdirektivet. Dette udspil skal nu forhandles mellem medlemslandene og i Europa-Parlamentet, og forhandlingsledere for de forskellige grupper i Parlamentet er ved at blive udpeget.

I Concito og Rådet for Grøn Omstilling har vi tekstnært gennemgået direktivforslaget fra EU-Kommissionen for at sætte fokus på både mangler og muligheder for forbedringer. Og der er nemlig brug for en hel del forbedringer af udkastet.

Det både skal og bør de kommende politiske forhandlinger forholde sig til, hvis potentialerne, som Europas bygningsmasse rummer, når det handler om energieffektivisering og reduktion af CO2 udledning, skal indløses.

Risiko for låst potentiale
Der er flere gode takter i EU-Kommissionens fremlagte forslag. En af de væsentligste er, at indsatsen for energirenovering af eksisterende bygninger styrkes.

Det gør den blandt andet ved, at der sættes fremadrettede minimumskrav for energimæssig forbedring af de dårligste af de eksisterende bygninger, krav om nationale handlingsplaner for renoveringsindsatsen med videre.

Det er dog uhensigtsmæssigt, at det kun foreslås at rykke de dårligste eksisterende bygninger med en enkelt energiklasse for eksempel fra G til F.

Der er nemlig en risiko for, at det låser potentialet for, at den pågældende bygning ville kunne renoveres til energiklasse F fra G til E og eventuelt endnu bedre.

Dertil kommer, at økonomisk sårbare brugere af disse bygninger skal sikres, samt at der skal tages hensyn til sikring af særligt bevaringsværdige bygninger.

Desværre mangler der stadig en række helt nødvendige indsatser i udkastet til et revideret bygningsdirektiv. Forslaget indeholder for eksempel krav til beregning af bygningers klimabelastning, men der mangler egentlige krav til reduktion af klimaeffekten fra de anvendte byggematerialer.

Dette er, på trods af at en stor del af klimaeffekten fra især nybyggeri kan relateres til den indlejrede CO2 i de byggematerialer, der benyttes.

Bygningsdirektivet får stor betydning
Der mangler også regulering af byggepladsens energiforbrug og materialespild. Dette bør der rettes op på ved at indføre bestemmelser, som sikrer, at medlemslandene begynder at sætte krav til byggeriets samlede klimapåvirkning, sådan som der på nuværende tidspunkt er planer om i Danmark.

En anden uhensigtsmæssighed i direktivet er, at bygninger og deres forsyning med vedvarende energi reguleres som om, at bygningerne ikke er en integreret del af det samlede energisystem. Det bør der rettes op på.

Bygningers energibehov kan ikke reguleres som enkeltstående øer, men må reguleres i samspil med hele energisystemet.

Søren Dyck-Madsen og Christian Jarby, seniorkonsulent ved Concito og seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling

Der mangler for eksempel muligheder for, at bygningers energibehov kan opfyldes fra vedvarende energi produceret i el-systemet i stedet for, som det er forslået i direktivet, produceret på eller nær bygningen.

Bygningsdirektivet vil få stor betydning for fremtidens regulering af byggeriet i Danmark og ikke mindst i resten af EU. Derfor er det også nødvendigt, at direktivet udformes fremsynet og med så stor effekt som muligt i forhold til at reducere bygningers klimapåvirkning.

Samtidig skal direktivet tage hensyn til de mange formål en bygning har. Også i forhold til at levere sunde bygninger med et godt indeklima, en lang holdbarhed og en høj kvalitet.