Havets vigtigste plante, ålegræsset, er skygget ihjel af alger eller kvalt af iltsvind. Muslinger og krebsdyr er gået bort. Fiskene er sendt på flugt, fordi deres spisekammer og skjulesteder er væk. 

Og det bliver kun værre af, at vores kystnære havområder år efter år bliver ramt af iltsvind i sensommer og efterår. Ifølge den seneste iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande steget signifikant siden 2010, og det samlede areal berørt af iltsvind udgjorde midt i september 2022 godt 3.500 km2 – et areal på størrelse med Fyn og Falster tilsammen. 

Det er bekymrende, fordi kraftigt iltsvind kan kvæle alt liv i det ramte område. Fisk, dyr, og planter dør, når ilten slipper op. Processen begynder med, at store mængder af næringsstoffer ledes ud i havmiljøet. Det fører til algevækst, som fremmes yderligere af solskin og høje vandtemperaturer. Når algerne dør, falder de til bunds og rådner – en proces, der forbruger ilten på havbunden. 

Det er et naturligt forløb, men det bliver unaturligt og ødelæggende på grund af alt for store udledninger af især kvælstof til vores havområder. 70% af kvælstofudledningerne kommer fra landbruget, så det er åbenlyst, at der skal sættes ind for at nedbringe det tal. Dette kræver uundgåeligt nogle ændringer i dansklandbrug, hvor det er særligt vigtigt at genoprette naturen på de dyrkede arealer langs vores vandløb og dermed bruge arealerne til at tilbageholde og omsætte kvælstoffet, inden det når åerne og havet. 

Vi er en rig kystnation med et fattigt havmiljø, og det kan vi ikke være bekendt. Vi tjener penge på kyst- og naturturismen, som genererer næsten 75.000 arbejdspladser i Danmark. Det viser data fra Visit Denmarks rapport Turismens økonomiske betydning i Danmark 2020. Men det er ikke en selvfølge, at turisterne vil blive ved at besøge kyster ramt af ildelugtende fedtemøg og iltsvind – og uden liv i vandet. Det er allerede blevet mere kedeligt at besøge vores kystnære hav som dykker eller lystfisker, fordi der simpelthen er mindre liv, færre fisk. 

Hver eneste episode med iltsvind er som at give havmiljøet en mavepuster, og vi ved reelt ikke, hvornår økosystemerne kollapser, hvis vi fortsætter med at belaste havmiljøet med store mængder af næringsstoffer. I Danmark udleder vi årligt omkring 58.000 tons kvælstof til havmiljøet. Ifølge beregninger fra Aarhus Universitet, DHI og DTU skal kvælstofudledningerne ned på under 40.000 tons, for at havmiljøet kan få det godt igen. 

Vi savner at høre fra politikerne, der lige nu er på valg, hvad de vil gøre for at redde vores skønne hav. 

Politikerne kender disse tal, men de mangler modet til at handle. I forbindelse med aftalen om grønomstilling af landbruget fra 2021 udskød Regeringen og aftalepartierne beslutningen om kvælstofindsatserne til et genbesøg i 2023/2024. Man bad om en såkaldt second opinion fra et ekspertudvalg, der skulle kigge de eksisterende kvælstofberegninger efter i sømmene. 

Men hvorfor bruge tid og kræfter på at regne efter, når vi med sikkerhed ved, at havmiljøet vil få det bedre, hvis vi gør alvor af kvælstofindsatserne her og nu? Vi savner at høre fra politikerne, der lige nu er på valg, hvad de vil gøre for at redde vores skønne hav. 

Tænk, hvis vi kunne vende den negative udvikling. Hvis vi kunne give et havmiljø, der faktisk myldrer af liv, videre til vores børn og børnebørn. Virkeligheden kan indhente Disney-fantasien, men det kræver, at vores politikere tør skride til handling.

Niklas Sjøbeck Jørgensen, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace. Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Dette debatindlæg har været bragt i Avisen Danmark.