Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om havvind, der skal sikre tre gigawatt ny kapacitet fra 2033. Dermed undgår Danmark at blive nettoimportør af strøm, sådan som Klimafremskrivningen fra april 2025 ellers pegede på.

Det er en vigtig milepæl for både grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Med aftalen følger op til 55,2 milliarder kroner i statsstøtte – støtte, som dog kan blive markant lavere, hvis regeringen får sat skub på den elektrificering af samfundet, der har stået stille i to årtier.

I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at tiden er inde til at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark fri for fossile brændsler – og her er øget elektrificering af alle sektorer afgørende.

Derfor er det positivt, at Finansministeriet med aftalen får et konkret økonomisk incitament til at fremme elektrificeringen. Jo større efterspørgsel der er efter grøn strøm, desto bedre er business casen for de VE-udviklere, der skal opføre de nye havvindmølleparker.

Hvis elektrificeringen virkelig tager fart, kan aftalen på sigt blive en gevinst for statskassen.

Aftalen sikrer grøn strøm

Statsstøtten gives som såkaldte CFD’er (contracts for difference). Staten kompenserer udviklere, hvis markedsprisen på strøm falder under en fastsat tærskel – og modtager omvendt betaling fra udviklerne, hvis priserne overstiger niveauet. Efterspørgslen på strøm påvirker altså direkte støttens størrelse.

Vi havde dog gerne set, at det nye havvindudbud var drevet af et øget elforbrug frem for statsstøtte.

Men det er fortsat et afgørende skridt, at der nu er landet en aftale, der sikrer grøn strøm og direkte driver elektrificeringen af samfundet frem.

Aftalen er samtidig med til at frigøre EU fra russisk gas og afhængigheden af olieimport – og vi undgår at lægge os ud med Norge, når vi importerer store mængder af deres billige strøm.

Den utilfredshed har betydet, at de helt konkret ikke vil forny to kabler fra Norge til Danmark, hvilket ville have fordyret den grønne omstilling betydeligt.

Danmark kun på 23. pladsen

Modellen er dog ikke uden omkostninger. CFD’erne risikerer at presse business casen for VE-projekter på land, der opererer på markedsvilkår.

Det er problematisk i en tid, hvor vi har akut behov for at udbygge vedvarende energi bredt – og gerne så omkostningseffektivt som muligt.

Statsstøtten kan ende med at blive dyrere for staten end en rettidig elektrificering, der ville have drevet udbygningen naturligt – og uden at skabe skævvridning i markedet.

Derfor er det afgørende, at aftalen følges op af konkret handling. Vi skal fastholde målet om en firedobling af vedvarende energi på land og sikre stabile rammer og incitamenter – ikke mindst til de kommuner, der lægger jord til.

Et kommunalt udviklingsbidrag, som vi tidligere har foreslået sammen med Business Region MidtVest og over 20 borgmestre og regionsrådsformænd, bør indgå i løsningen.

Danmark ligger i dag kun på en 23. plads i Europa, når det gælder elektrificering. Det er for lavt. Potentialet er til gengæld enormt – især inden for varme og industri.

Derfor bør regeringen hurtigst muligt lancere en opdateret elektrificeringsstrategi, der understøtter havvindaftalen og sikrer sammenhæng i indsatsen.