Hvor langt halter Danmark bagefter?
Her er et spørgsmål til nytårsquizzen: Sverige har det. Tyskland har det. Alle EU-medlemslande på nær Danmark og to andre lande har det. I alt har 150 lande det verden rundt. Hvad kan det være?
Har du gættet det? Svaret er: En grøn grundlov. Det vil sige en grundlov, der indeholder bestemmelser om klima, miljø og natur. Det har vi ikke i den danske grundlov. Og det er et problem.
I vores grundlov har vi 15 bestemmelser om borgerrettigheder. Blandt dem tæller ejendomsretten, retten til frihed og retten til arbejde eller forsørgelse. Men ikke én eneste omhandler natur eller miljø. Og det er, på trods af at natur, miljø og klima er en forudsætning for, at vi overhovedet kan leve og eksistere som samfund og som mennesker. Et forværret klima og en presset biodiversitet vil i fremtiden gå ud over os selv. Så det er på tide, at vi får sikret vores børns fremtid i grundloven.
Der er ikke noget banebrydende eller nyt ved idéen om en grøn grundlov. Omkring 150 lande har grønne bestemmelser i deres forfatninger. Lovpunkterne varierer, men fælles for dem er, at de handler om at sikre borgernes ret til et sundt og bæredygtigt klima og miljø på lige vilkår med andre basale menneskerettigheder.
Lande som Sverige, Norge og Tyskland har for længst fået indskrevet miljø- og klimarelaterede punkter i deres forfatninger. For at sætte skub i en ændring af grundloven er en gruppe af organisationer og virksomheder gået sammen i koalitionen Grøn Grundlov. Den besår blandt andet af Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Folkekirkens Nødhjælp, Boston Consulting Group og Grundfos.
Koalitionen foreslår fem grundlæggende principper, som kan være med til at konkretisere den grønne grundlov. De lyder: retten til ren luft, rent drikkevand, ren mad, mangfoldig natur og et bæredygtigt klima.
Det kniber med reel handling
De senere år har vi set, hvordan det grønne område er kommet helt op øverst på dagsordenen og med stor folkelig opbakning. Senest under kommunevalget, hvor rekordmange danskere vægtede det grønne område højst. I folketingsvalget 2019 fyldte klima mere end noget andet. Og vi fik måske verdens mest ambitiøse klimalov med 70 procent CO2 reduktion i 2030.
Desværre er klimaloven ikke en lov, som folket vil kunne stille politikerne til ansvar for i retten. Og nu har det vist sig, at det har været svært at få omsat de grønne valgløfter til reel handling på det grønne område.
Men her kan en grøn grundlov få afgørende betydning. Erfaringen fra andre lande viser, at en grundlovsændring kan have mere end bare symbolsk betydning. Studier viser, at lande med klima- og miljøbestemmelser i deres forfatninger generelt scorer højere i internationale sammenligninger af præstationer på klima- og miljøområdet. I flere lande er der også efterfølgende indført nye love og indgået søgsmål med udgangspunkt i de grønne lovpunkter.
Kan sikre retning og tryghed
I Rådet for Grøn Omstilling har vi dedikeret os til at arbejde for grøn omstilling og implementering af bæredygtige løsninger både nationalt og internationalt. Der er sket meget på området i de 30 år, vi har eksisteret. Men ændringer på området kræver også politisk såvel som folkelig vilje. Og den grønne omstilling går simpelthen for langsomt. Vi er som befolkning nødt til at gøre en alvorlig indsats for at skubbe udviklingen i en grøn og bæredygtig retning.
Ved at støtte op om en grøn grundlov kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej. Vi skal levere kloden videre til fremtidige generationer med god samvittighed.
Det, der står i grundloven, skal respekteres og efterleves af nuværende såvel som kommende regeringer. Derfor kan en grøn grundlov skabe retning og tryghed, som kan hjælpe os med at træffe beslutninger og vælge de bæredygtige løsninger.
Så tag spørgsmålet med til nytårsquizzen, og vær med til at gøre opmærksom på sagen. Så er du med i kampen for at få en grøn grundlov. Du kan også vise din støtte og opbakning ved at følge med på @grongrundlov på Instagram og Twitter.